Info

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv I Succes I Veterinær Praksis podcasten får protokoller fra specialister og andre eksperter, inspirerende karrierehistorier fra dyrlæger som dig og vejledning fra andre brancher om stresshåndtering, jobsøgning og markedsføring. Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har i hver episode en ny spændende gæst som enten fortæller sin egen historie, deler sin viden eller deler ud af egne erfaringer.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre
2024
October
March


2023
December
November
October
July
April
March
February
January


2022
December
November
June
March
February
January


2021
October
August
June
May
April
March
February


2020
December
November
October
September
August
May
April
March


2019
August
July
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
July
June
May
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: 2023
Dec 17, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/178

Kirstie Pickles blev uddannet dyrlæge i Glasgow i 1996, og hun har siden specialiseret sig inden for equine medicine. I denne podcast deler hun sin unikke historie om en personlig rejse med autisme, som har formet hendes liv de seneste 3 år.

Historien begynder, da Kirsties datter blev diagnosticeret med autisme som 8-årig. Det åbnede døren til en ny forståelse af Kirsties eget liv, og i en alder af 47 år fik hun også diagnosen autisme.

De sidste tre år har været lærerige for Kirstie, da hun er blevet bekendt med, hvad autisme har betydet for hendes liv. Hun deler nu passioneret ud af hendes indsigt og erfaringer, og ønsker at bidrage til en større forståelse af autisme hos kvinder, som kan komme til udtryk på mange måder. Hendes ønske er at bidrage til en større forståelse af autisme hos kvinder, da mange stadig er underdiagnosticerede på grund af forældede kriterier.

Dec 3, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/177

Dr. Lily Chen har udviklet en unik tilgang til veterinærmedicin, der forener østlig filosofi med vestlige konventioner. Hun er uddannet i USA og er oprindeligt oplært i vestlig og traditionel veterinærmedicin, men hendes frustration over disse traditionelle tilgange, fik hende til at tænke anderledes.

I denne podcast fortæller hun om holistisk medicin og om sin egen holistiske tilgang.

Nov 5, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/176

Det kan være en udfordrende opgave at lede en dyreklinik effektivt, især for nyopstartede klinikker. Amy Newfield har været i veterinærbranchen i 25 år, og i denne podcast deler hun sine råd og erfaringer om ledelse og management af dyreklinikker.

Amys karriere startede i en enmandspraksis med kun et par medarbejdere og én dyrlæge, som også var ejer. I takt med, at travlheden sted, blev Amy nødt til at påtage sig opgaver, som hun aldrig tidligere havde prøvet, herunder rekruttering og ledelse. Og hun endte faktisk med at besidde en lederstilling uden nogen egentlig uddannelse inden for ledelse, og med en begrænset forståelse af, hvad hun egentlig lavede.

Oct 21, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/175

Gunila Pedersen er dyrlæge og Master Certified Coach. Hun er uddannet dyrlæge i Danmark, og tog efter endt uddannelse til Spanien, hvor hun havde sin egen klinik i 10 år, inden hun tog til England, hvor hun nu arbejder i akutmodtagelsen.

Gunila har selv haft et "burnout" og har oplevet at gå ned med stress. Det gjorde, at hun lagde dyrlægelivet på hylden i et helt år, inden hun genfandt gnisten via coaching, som hun nu kombinerer med dyrlægelivet.

I denne podcast giver Gunila tips til, hvordan du kan undgå stress og udbrændthed, og få det (arbejds)liv, du ønsker.

Jul 8, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/174

Anne Egede har gennemført dyrlægestudiet, men har aldrig arbejdet som dyrlæge. Til gengæld har hun opdrættet hunde i over 30 år, undervist på diverse hundekurser i flere klubber og foreninger, holdt foredrag og skrevet bøger om forskellige aspekter af hundelivet. 

Annes seneste bog, Hundeopdræt - Tæven - Parring, drægtighed og fødsel, handler om reproduktion og er målrettet alle hundeopdrættere, men også almene dyrlæger.

I denne podcast taler vi om management af tæven omkring fødsel, herunder hvordan man undgår kalkmangel og kejsersnit med noget så simpelt som tilskud af kalk og sukker.

Apr 1, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/173

Pyometra er noget, vi alle sammen ofte ser, og alligevel er der stor forskel på, hvordan vi behandler det. En forklaring kan være, at der ikke er ret meget litteratur om pyometra, og kun er begrænset evidens for medicinsk behandling.

Ylva Winsborg er seniordyrlæge på kirurgisk afdeling på Universitetshospitalet for Familiedyr. Ylva har en del erfaring som kirurg og med behandling af pyometra, og har samtidig en særlig interesse for rationelt antibiotikaforbrug.

I denne podcast taler vi om den kliniske præsentation af patienten med pyometra samt kirurgisk og medicinsk behandling af pyometra, herunder anvendelsen af antibiotika.

Mar 25, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/172

Esben Kjær er radiovært, foredragsholder og forfatter. Esben har selv mistet sin søn til kræft, og det tab satte en frustration i gang over den manglende sorgkultur i Danmark. Netop dét var drivkraften til to bøger: ”Døden – en overlevelsesguide” og ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet”.

I denne podcast taler vi om dét at miste mennesker såvel som dyr, sorgkulturen i Danmark (eller mangel på samme), selve sorgprocessen og hvad sorg generelt gør ved os mennesker, og hvordan vi dyrlæger kan hjælpe ejerne både før, under og efter den svære beslutning om at tage afsked med et kæledyr.

Feb 5, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/171

Sara Nilsson er dyrlæge og har arbejdet i Sverige, hvor forekomsten af hugorme er noget større end i Danmark. Af den grund ser man også hugormebid hos kæledyr i Sverige. Sara er nu ansat hos AniCura Aarhus Dyrehospital.

I denne podcast fortæller Sara om hugormebid hos kæledyr, herunder, hvad symptomerne er og hvordan man skal behandle hugormebid.

Jan 22, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/170

Steen Engermann arbejder på AniCura Aarhus Dyrehospital, hvor han beskæftiger sig udelukkende med diagnostik og behandling af cancerpatienter. Steen blev dyrlæge i 1990 og blev certificeret i onkologi af Den Danske Dyrlægeforening i 2007 og er siden blevet specialdyrlæge i onkologi.

I denne podcast fortæller Steen om elektrokemoterapi, en relativ ny behandlingsform, hvor man kombinerer kemoterapi og elektrisk strøm - et lille indgreb med stor effekt.

Jan 8, 2023

Noter og links på: SIVP.dk/167

Heidi Andersen er registreret revisor, og har 25 års erfaring inden for revision. Hun er stifter af 2A Revision, som laver alt inden for regnskab for mindre virksomheder.

I denne podcast taler vi om, hvad den nye bogføringslov helt konkret kommer til at betyde for dig og din virksomhed.

1