Noter og links på: SIVP.dk/43
Malignt lymfom ses oftere hos hund end hos katte. Det ses desuden oftest i den form, hvor alle lymfeknuder er forstørret, selvom lymfom principielt kan findes i alle orgnaner.
Multicentrisk lymfom
Multicentrisk lymfom er den klassiske præsentation hos hund, men er sjældent hos kat. Forstørrede lymfeknuder kan være det eneste symptom, hvor hunden ellers ikke er påvirket og ejeren ikke har bemærket noget på hunden.
Andre symptomer, der kan observeres, men ikke altid ses er:
Nedstemthed og træthed - sover mere
PU/PD
Mild anæmi / blege slimhinder
Feber
Forstørrelse af de mandibulære, præskapulære og poplitære lymfeknuder (og evt. andre af de andre perifere lymfeknuder) forstørret er et kardinaltegn og klar indikation på at lave et FNAsp.
Noter og links på: SIVP.dk/42
Mastocytomer/mascelletumorer er den mest almindelige maligne tumortype i huden hos hunde. I denne podcast fortæller specialdyrlæge i onkologi Steen Engermann, hvordan vi kommer til diagnosen og hvad vi skal være særligt opmærksomme på ved kirurgi af mastceletumorer
Noter og PDF på SIVP.dk/41
Fagdyrlæge Anders Jensen fortæller i denne podcast om, hvordan vi diagnosticerer og behandler Cushings syndrom hos hunde, herunder hvornår vi skal mistænke Cushings og hvilke test vi skal anvende.
Noter og links på: SIVP.dk/40
I denne podcast fortæller Eva om, hvordan vi diagnosticerer og behandler hyperthyroidisme hos katte, som er den hyppigste endokrine lidelse hos katte.
Noter og PDF på: SiVP.dk/39
Peter Holm har haft en meget forskelligartet karriere og sidder nu som studieleder og har gjort det siden 2009. Han er i øjeblikket ved at gøre en master uddannelse i ”Veterinary Education” færdig.
Pligt til at gøre sig umage
Peter mener at man som studerende har pligt til at gøre sig umage. Det betyder ikke at man skal gå ned med stress, men man skal regne med at bruge den nødvendige tid på sine studier.
Der opstår på samme tide både et præstationsræs og en tendens til at man ikke prioriterer sit studie.
Peter kan forstå at nogle studerende føler sig meget pressede, men hvis man vælge fritid og ferie i stedet for at bruge ca. de 40 timer om ugen, der forventes, skal man også tage konsekvensen. Er man bekymret og bliver stresset over man kunne nå det hele, bør man prioritere anderledes, mener Peter.
Elever, der går i skole
Nogle studerende ser stadig sig selv som ”elever”, der går i skole, frem for at se sig som studerende. Det skærer i undervisernes hjerte, fortæller Peter. Det er de studerende eget ansvar at få stoffet lært.
Dog påtaler Peter en fejl ved det nuværende curriculum, hvor den fragmenterede læringen bliver for overfladisk. De studerende har altså svære ved at få fundamentet i HVORFOR, de lærer stoffet med. I stedet lærer de kun for at gå til eksamen. Alle undersøgelser viser at det er den ringeste form for læring, fortæller Peter.
90 % af dyrlægerne i praksis synes at veterinæruddannelsen i nogen grad eller i høj grad ruster de studerende til livet i praksis, oplyser Peter. De studerende er mindst lige så gode som tidligere, men de mangler måske selvtilliden til at tro på det.
Den mangel på at turde nogle ting selv, er et skift fra tidligere og måske kunne uddannelse være bedre på dette punkt. Det kan måske ændres ved at hjælpe de studerende til at stå mere på egne ben og prøve nogle ting af, frem for at skubbe frem og ”curle” dem, siger Peter.
På top 10 i verden
Vi har et fantastisk dyrehospital, som er i verdensklasse, mener Peter. Der er i princippet også patienter nok, selvom det ikke altid føles sådan for de studerende.
Der uderover kan studerende benytte sig af at have praktik i sommerferien og ude i klinisk praksis.
Peter Holms ønske til fremtiden
Peter peger på at nogle fag i starten af studiet er både meget tunge med øvelser og med teoretisk stof. Det har den effekt at nogle studerende vælger at springe dele over, som er helt kritisk at de har styr på i fagene lige efter. Den mangel er katastrofal for de studerendes læring, og det vil Peter gerne ændre på.
Samtidig vil Peter gerne skære lidt ned på differentieringerne og bruge tiden på mere praktisk undervisning med for eksempelvis cases, der går på tværs af fagene
Peter ønsker sig også at studiet selv mere kan bestemme over, hvor meget specialerne skal fylde, således at de kan lave i samarbejde med erhvervslivet og der kan tages cases ind fra det virkelige liv.
Links og noter på SIVP.dk/38
Charlotte Gundorph har siden 2005 haft sin egen coaching virksomhed hvor hun primært beskæftiger sig med karrierercoaching og livsbalance. Hun hjælper sine klienter med at tage personligt lederskab og skabe balance mellem karriere og familie.
For Charlotte handler det meget om at få skabt en fundament, men kan vokse fra.
Hvad er dine værdier
Hvis du ikke har så godt styr på dine værdier, kan du opleve at livet kører rundt med dig, forklarer Charlotte. Det kan derfor være ekstra svært at spore sig ind på hvilke værdier man har.
Hvis ikke du lever efter dine egne værdier, ender du med at leve dit liv efter andres.
Hvis du bliver klar over hvem du er og hvad du står for, bliver det meget nemmere at brænde igennem til jobsamtalen. Det bliver også nemmere at vælge de rigtige muligheder til og de ikke så oplagte fra.
Øvelse 1:
Sæt dig ned og reflekter over hvornår det bare ”kørte for dig” og hvornår du var i ”flow”. Altså en situation hvor du havde masser af energi og masser af mod på livet.
Dyk ned i den situation og tænk over:
hvad du lavede
hvem du var sammen med
hvor du var
hvilke følelser brugte du
hvilke resurser brugte du
Lad disse overvejelser munde ud i en liste på op til 5 værdier.
Sæt nu en karakter på disse værdier fra 1-10 efter hvor godt de er opfyldt i dit liv nu.
Øvelse 2:
Skjulte værdier er dem vi ser komme til overfladen når vi bliver trådt over tæerne, fortæller Charlotte.
Når vi virkelig bliver udfordret eller stødte, vil det ofte skyldes at nogen har overtrådt en værdi hos os.
Situationer hvor du har været rassende over nogen eller noget, kan give dig vigtige hints til hvor dine værdier ligger.
Hvad er dine styrker
Charlotte fortæller at man indenfor den positive psykologi taler om 24 styrker som alle mennesker har.
Hos hver enkelt af os vil udvalgte værdier være mest fremtrædende.
Charlotte nævner eksemplerne: Nysgerrighed, Dømmekraft, Social intelligens og Videbegær. Se dem alle 24 på Charlottes hjemmeside.
Dine styrker kommer i spil i de situationer hvor opgaverne føles nemme og hvor du ikke skal anstrenge dig, forklarer Charlotte.
Øvelse 3:
Tænk over hvad du nyder at bruge tid på til daglig. Hvilke opgaver og aktiviteter giver en særlig god dag for dig?
Andre kompetencer en dine karakterer
Du bliver ikke nødvendigvis den bedste ansøger selvom du har flotte karakterer. Du kan godt have mange 12-taller, uden at være særlig moden, fortæller Charlotte.
Ofte betyder de personlige styrker langt mere en karaktererne, når du skal ud og søge job.
Der findes mange gode eksempler på ansøgere med middelmådige karakterer, der har fået gode jobs, fordi de er brændt igennem med deres peronlighed.
Er du kompetent til at indgå i et erfarent team?
Du skal ikke være så bange for at være nysgerrig og spørge, råder Charlotte. De fleste vil meget gerne hjælpe en nyuddannet.
Selvfølgelig går der noget tid inden man har de færdigheder, der kræves på den enkelte arbejdsplads, men hvis du har styr på dine styrker og værdier, har du et god udgangspunkt for at lære det nødvendige.
…og så er det i øvrigt en styrke for din karriere at få børn. Du bliver nemlig langt mere rummelig, forstående, ansvarlig og bedre til at sætte grænser.
Noter og download på: SIVP.dk/37
Hanne Jensen arbejder i Den Danske Dyrlægeforening med karriere og og kompetenceudvikling. Hun hjælper både nyuddannede og dyrlæger, der kommet længere i karriere.
Hanne fortælle at der er tre ting, de studerende bør huske: Jeg kan, jeg vil og “der er ikke noget bøvl med mig.”
Hækkeløb uden forhindringer (jeg kan)
Hanne fortæller at du skal prøve at sætte nogle ord på det, du kan. Du skal muligvis have hjælp, da det ikke nødvendigvis er noget man bare kan, men du skal finde ud af hvor dine faglige kompetencer ligger.
Du skal eventuelt have hjælp fra andre, der har oplevet dig i faglige sammenhæng. Det kan for eksempel være din vejleder eller din læsegruppe.
Det kan være rigtig svært at se ens egne kompetencer, da vi ofte selv synes at “det er da ikke noget”, når det er noget, vi er gode til. Det vi har flair for og som føles nemt, kan være svært at få øje på, men andre beundre os for.
Opsøg dit eget held (jeg vil)
En arbejdsgiver fokuserer rigtig meget på dit engagement. Det er altså mindst lige så vigtigt at vise din lyst til at arbejde, som det er at fortælle om dine kompetencer.
Du kan blandt andet vise engagement ved at:
Selv at møde op med ansøgningen
Søge praktik i en virksomhed
Deltage i faglige samtale i for eksempel faggruppernes Facebookgrupper
Meld dig til vikarbeuruaet i DDD
Du skal desuden selv holde bolden i luften, anbefaler Hanne. Du skal altså selv ringe og spørge til din ansøgning. Du skal ringe og spørge til hvordan det kommende job er.
Find dine kompetencer (ikke noget bøvl)
Din ansøgning skal fortælle noget om dine faglige og personlige kompetencer. Mange arbejdsgivere i klinisk praksis ser slet ikke på karaktererne. De vil lange hellere have den rigtige person, der passer ind.
Mange ansøgninger ligner meget hinanden, fortæller Hanne. Oftest skriver ansøgerne at de er positive mennesker, der er glade for dyr, dygtige til klienterne og gerne vil have personlig udvikling. Ansøgningerne skiller sig bare ikke nok ud.
Det aller vigtigste for din ansøgning er dog, at du viser at du har engagement.
Hvor meget må du spørge?
Alle de nye kollegaer, ved godt hvad det vil sige at være nyuddannet og det bliver der taget hensyn til rigtig mange steder.
Ofte ses det som en styrke at du tør stille spørgsmål og kender dine begrænsninger. At du stille relevante spørgsmål vil også give arbejdsgiveren en større tryghed, forklarer Hanne.
Det er desuden rigtig vigtigt at få meldt ud i den kommende arbejdssituation, hvis man har begået en fejle eller er i tvivl om en opgave er blevet lyt rigtigt. Det vil give en langt større tryghed at vide, du søger hjælp frem for at prøve alt mulig selv.
Alle kommer i job
Der er stort set ingen dyrlæger, der opbruger deres dagpengeret. Det betyder at alle for et fodfæste på arbejdsmarkedet inden for to år.
Det kan godt være at du ikke får drømmejobbet i første forsøg, siger Hanne, men det er altid bedre at søge fra en ansættelse end fra ledighed - også selvom det er ikke er fra samme branchegren.
Noter og links på: SIVP.dk/36
Dyrlæge Johannes Fogh har skrevet speciale om den anæstesiprotokol som Dyrlægegruppen Frijsenborg bruger.
I denne podcast giver Johannes en evaluering af anæstesiprotokollen og fortæller om forhold, vi skal være særlige opmærksomme på hos den drægtige tæve inden anæstesiinduktion.
Noter og links på SiVP.dk/35
Rikke Hørlykke har bedrevet meget siden hun vandt OL guld i Athen i 2004. Hun har nu sin egen virksomhed, Hørlykke Performance, hvor hun blandt andet underviser i fysiske forløb og coacher unge talenter.
Derudover laver hun TV, rådgiver sundhedsprodukter og har skrevet en bog
hoerlykke.com
Har du taget et bevist valg?
Er din situation lige nu og dit liv lige nu et bevist valg, der stemmer overens med dine mål og ideer om hvordan et godt liv ser ud for dig?
Er dit arbejdsliv overloaded fordi du ønsker det eller er det ”bare noget, der er sket”.
Det sværeste for folk er oftest at lave nogen beviste fravalg.
Alt for mange lader tingene ske, uden selv at ”have taget valgt”.
Rikke forklarer også, at du ikke behøver at bruge en endeløse timer på at gå til yoga og filosofere over dit liv. Du kan blot gøre dig nogle tanker på vej hjem i bilen. Hun opfordrer til at du tager styringen på dit eget liv.
Skriv de 5 ting op, der betyder mest
Hvis du skriver de 5 ting op, som betyder mest for dig i dit liv, stemmer de så overens med de 5 ting du bruger mest tid på?
Eller ønsker du dig et og gør noget andet?
Det pudsige er så, fortæller Rikke, at når man vælger noget fra, bliver andre opgaver pludselig nemmere.
Vi skal altså ud af følelsen af at andre bestemmer over vores tid og tilbage til selv at træffe nogle aktive valg råder Rikke.
Når vanen bider sig fast
Rikke afslører at hun også er faldet i 100-vis af gange, men for at ændre på sit liv må man være helt fast i sin prioritering, holde fokus og blive ved selvom det er svært.
Man skal gøre en ny ting over 60 gange før den bider sig fast og det er vigtigt ikke at miste fokus.
Det er dig, der skal tage de svære valg og det er dig, der skal lave dit liv om, hvis ikke du kan lide den krop, du ser i spejlet eller du ikke kan lide det arbejdsliv, du har forklarer Rikke.
Hvis du falder i og ikke formår at holde det løfte, du har lavet med dig selv, kan du lære af det og se på hvad der ramte dig.
Motivation: Hvad giver dig energi?
Rikke er helt klar over hvilke opgaver, der giver hende energi. Hun er meget skarp på hvilke opgaver hun tager ind, da nogle opgaver naturligt motiverer mere end andre.
Rikke ved også godt at hverdagen ikke er så selektiv, men for at holde fokus og holde gang i motivationen, kan vi holde øje med de opgaver, der giver os mest energi.
PDF, noter og links på SIVP.dk/34
Anne Bagger er informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg og er uddannet bibliotekar. Hun underviser både på dyrlægestudie og på masteruddannelsen i litteratursøgning og referencehåndtering.
Søgeprofil
Google Scholar kan være udmærket til at starte en søgning, men man skal være forsigtig advarer Anne. De søgninger kan nemlig indeholde ”predatory journals”.
Derudover er rækkefølgen artiklerne bliver listet på uigennemskuelig, så en Google Scholar-søgning, kan være god til at få ideer af, men man skal være meget kildekritisk fortæller Anne.
Sites
På kub.kb.dk/vetmedicin - klik på fanen ”fagdyrlæger” er der samlet en liste over de mest oplagte steder at søge videnskabelige artikler.
Anne nævner blandt andet:
PubMed - Den søgemaskine, der er vigtigst for os dyrlæger
Science Direct - Til søgninger i puplikationer fra Elsevier
Den Danske Forskningsdatabase - Der indeholder alt pupiceret dansk forskning
Strategier
Søgemaskinerne til videnskabelige artikler forstår ikke semantiske søgninger, forklarer Anne. Hvad en klassisk søgning på for eksempel Google vil mange af os bruge semantisk søgning, hvor søgemaskinen for eksempel forsøger ”at gætte” hvad vi gerne vil se. Eksempelvis: ”Hvorfor kaster hunden op?”
Ved en søgning skal man bryde en søgning til enkelte problemstillinger, fortæller Anne. Derefter kombinerer man søgeordene med såkaldte Boolske operatorer. De er: AND, OR og NOT.
En typisk søgning vil være bygget op af:
1: VIGTIGSTE NØGLEORD/EMNET efterfulgt af AND
2: INKLUSIONSKRITETIER (og eksklusionskriterier) igen efterfulgt af AND
3: Evt. PUBLIKATIONSTYPE og/eller ALDER
I eksemplet med smertestillende til kaniner kunne det se sådan ud.
(pain OR analgesia)
AND
(rabbits OR lagomorph)
Dette giver i skrivende stund 2283 søgeresultater på PubMed...
For at skære det lidt mere ind kan man tilføje publikationstype og alder. Det er ikke så relevant i dette eksempel, da flere af de brugbare studier ligger længere tilbage og ikke er så "fine" om randomicerede trails. Men for eksemplets skyld tilføjer vi:
AND
"Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]
Hvilket reducerer søgningen til 5 resultater….
(pain OR analgesia) AND (rabbits OR lagomorph) AND "Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]
Eksempel nummer 2:
Har Omega 3 fedtsyrer rent faktisk effekt på hunde med gigt, eller er det bare noget vi siger?
Det spørgsmål er blevet til denne søgning:
"omega 3" AND (dog OR canine) AND (arthritis OR osteoarthritis)
Det giver 14 resultater lige i dag, hvoraf flere ser meget spændende ud!
Hold dig faglig opdateret med email-alerts
Anne anbefaler at sætte en såkaldt alert op. Det gør du ved at oprette dig som bruger, hvor du skriver din e-mail ind.
I din profil gemmer du den søgning, du lige har lavet og får så en mail, når der kommer noget nyt.
Forskellige veje til at fat i den fulde tekst
Du kan få adgang til rigtig mange af artiklerne via bibliotek.dk og klikke på ” Søg i videnskabelige artikler” forklarer Anne
Noter og links på: SIVP.dk/33
Christian Kolthoff er dyrlæge og forretningsudvikler og han driver en lille konsulentvirksomhed der hedder PraQtice. Han har besøgt rigtig mange klinikker gennem tiden og han holder meget af at analysere trends i markedet.
I denne podcast snakker vi om helsepakker og at selve administrationen af dem er vigtig at få styr på. Christian går også igennem de strategiske overvejelser, vi børe gøre os.
Hvad skal en helsepakke indeholde?
Christian sætter en streg under at man aldrig nogensinde snyder kunderne, ved for eksempel at putte yderser i pakken, som kunderne skal betale for, men som de dybest set ikke har brug for.
Hvis indholdet ikke er reelt, vil det være utrolig svært at få sig selv til senere at sælge pakken til kunderne.
Typisk vil der være 2 konsultationer/sundhedseftersyn i pakken. Den første er for det meste den årlige vaccination mens den anden er en halvårlig undersøgelse. Den sidste kan være udført at en veterinærsygeplejerske, men nogle steder vælger man at den også kan ”veksles” til en konsultation hos dyrlægen.
Kloklip og vægttjek er oplagt at putte med i pakken, men det kan være fornuftigt at sætte en øvre grænse på. Christian foreslår 2-3 gange, ellers vil der være nogle klienter, som nu kan overrende praksis uden at skulle betale for det.
Christian mener at sundhedspakkerne skal indeholde 2-3 blodprøver. Nogle af de etablerede firmaer, der leverer sundhedspakker, mener at der skal være årlige blodprøver. Det bliver nok lige over kill, synes Christian. Det kan dog være en rigtig god ide at have en nul-prøve, så de følgende kan sammenlignes. Derfra kunne man måske tage hvert andet år.
Urinprøver giver også fagligt god mening at have med i helsepakkerne.
Derudover er gratis receptudskrivning ofte en del af helsepakkerne.
Med hensyn til afføringsprøver må man se på hvad der giver mest faglig mening i ens eget område, mener Christian.
Det sidste vigtige element er forsikringerne. Hvis vi for tænkt den med ind i pakkerne er kunderne og patienterne dækket rigtig godt ind.
Gratis konsultationer
De fleste helsepakker bygger på gratis konsultationer, hvor klienten ikke betaler for ydelsen på dagen, men dækker udgifterne med sine månedlige betalinger.
Det kan virke som en stor forskel for klienten når det ikke længere ”føles” som om dyrlægen tager penge for sine ydelser.
Christian nævner et eksempel, hvor en dyrlæge var rigtig glad for den nye måde at klare betalingerne på. Det havde givet en god vækst, men det havde samtidig øget mængder af opgaver, så bundlinjen var i sidste ende ikke forbedret meget.
Hvor skal det så koste noget?
Det er vigtigt, siger Christian, at man på klinikken har en helt klar linje på hvornår skal ekstra ydelser koste noget: ”Hvis vi finder noget, koster det ekstra”.
Her kommer udfordringen i at finde balancen mellem at være serviceminded og gerne vil hjælpe med det hele på én gang, mens vi på den anden side skal vi tjene penge og helst booke ind til kontrol.
Prisen er regnet ud efter hvad alle de relevante ydelser inklusiv aflivningen koster for et helt liv divideret med et ca. gennemsnitlig levetid.
Ekstra ydelser, der skal koste ekstra
Nogle vælger at have tandbehandlinger og parasitmidler med i sundhedspakkerne, men det er Christian modstander af. Han tror ikke på at det er relevant for alle patienter. Derimod anbefaler han at kan købes til lidt efter Ryanair-modellen, hvor grundpakken er billig og alle ydelser aktivt skal vælges til af kunden.
Det samme gælder for røntgenbilleder, hvor man ville kunne gøre rigtig meget godt for de relevante patienter, men ydelsen trækker helsepakkens pris unødigt op.
Hvis en tandrens bare som eksempel koster 1800,- vil det øge pakkens pris med 150,- om måneden. Det kan i nogle tilfælde gøre en helsepakke næsten dobbelt så dyr, som det var tænkt.
Det bunder ofte i at klinikken har en dyrlæger med et særligt interesseområde, og som godt kunne ønske sig en fuld ”guld-pakke” med det hele. Det bærer dog ikke altid den nødvendige værdi for kunden.
Christian forklarer at for at få sådanne pakker til at lykkes, er det dog helt nødvendigt at få afstemt med kunder, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt at dyrlægen for booket de nødvendige ekstra ydelser ind og ikke lige ”klarer det hurtigt”.
Hovedpointer
Kort sagt mener Christian at vi skal holde helsepakkerne så simple som muligt. Det gælder ikke om at putte alt muligt ind i dem, som kunder ikke (opfatter at de) får mere værdi ud af.
Det gælder også med antallet af forskellige pakker. Det behøver måske ikke engang være forskellige pakker store og små hunde. Hav kun én til katte og én til hunde anbefaler Christian.
Samtidig skal vi vende os til at vi skal undersøge vores patienter flere gange og vi skal undersøge langt flere raske uden fund end syge patienter.
Ejerne er ikke altid interesseret i de samme faglige aspekter som os fagpersoner, forklarer Christian. Ejerne er mere fokuseret på følelsen af tryghed og vished om at de har ”gjort hvad de kan” for at deres kæledyr er sund og rask.
Noter og links på: SIVP.dk/32
I denne podcast hjælper dyrlæge Niels Henrik Lund med at få helt styr på værdierne MCV (erytrocytvolumen) og MCHC, der giver vigtige spor i udredningen
Noter og guide på: SIVP.dk/31
Dyrlæge Janne Graarup Lyngby giver i denne podcast et overblik over Addison hos hund, herunder hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen
Noter og links på: SiVP.dk/30
Maj Wissman er oprindeligt uddannet skolelære og senere sexolog. Hun har lært om online markedsføring på den hårde måde ved først at have nogle digitale produkter, der ikke blev solgt. Ved at arbejde hårdt med blandt andet hendes hjemmeside og nyhedsbrev kan hun nu vise nogle meget imponerende tal og samtidig lære fra sig.
Søgemaskineoptimering (SEO)
Maj forklarer, at der er nogle bestemte søgninger, det er relevant at ligge i top på. Når nogen søger efter for hende relevant emne, ønsker hun at hendes hjemmeside ligger i toppen af søgeresultaterne. Det kan hun blandt andet gøre ved at arbejde med SEO.
Det handler altså om at lave godt indhold der er søgemaskineoptimeret rundt om de ydelser vi sælger.
Maj fortæller at nogle af hendes kursister, som har taget Online Mentor-forløbet nu begynder at få klienter fra hele landet.
Hvis klienterne finder frem til en hjemmeside og ser forfatteren som en ekspert på deres lille område, vil nogle af dem også vælge at køre langt.
Brevkasse og råd på en hjemmeside
Ved at hjælpe folk online og ved at vise sit ansigt for du opbygget en gruppe af følgere, forklarer Maj. Det er en gruppe af potentielle klienter, som kan lide dig og din stil, og som vil være mere loyale end andre klienter.
Samtidig kan du placere dig som eksperten på dit lille område.
Maj anbefaler at komme med gode uddybende svar i en brevkasse - også selvom det korte svar er at tage til dyrlægen med det samme.
Dog vælger Maj nogle gange ikke at tage et bestemt spørgsmål op i en brevkasse. Enten fordi hun ikke har tid til det eller fordi, der allerede er gode svar at finde
Sælgende mails
Hvis du sender gode mail ud, der hjælper dine klienter, vil du kunne opbygge en tillid, der gør at klienterne allerede er ”varmet op” når de kommer ind på klinikken.
Du er nødt til at finde den frekvens, der passer dig og dit publikum, anbefaler Maj. Du kan ikke mail ud hver dag for at få flere klienter i forretningen. Du skal kende dit publikum, og kun sende det ud, som læserne vil blive forbundet mere direkte til dig af.
Maj fortæller at hun i starten, når hun skulle sende emails ud, var meget ude af sin komfortzone. Hun følte ikke måske var hun ikke god nok til at komme med de svar, hun gjorde.
Jo mere du er dig selv på din hjemmeside, jo flere kunder vil du få.
Noter og links på: SIVP.dk/29
Seniordyrlæge Helle Harding Poulsen gennemgår de anæstetika og analgetika, vi typisk bruger til hund og kat i praksis.
I denne podcast får du et overblik over effekt, dosis og virkningstid for forskellige præparater.
Noter og download på: SIVP.dk/28
Hvordan du hurtigt erkender den du allerede har (uden at vide det)
Ved du hvad dine værdier er? Har du en holdning til hvilken slags klinik, du arbejder i? Har du en holdning til hvordan klienterne skal modtages i telefonen? Og modtages i venteværelset?
Hvis du har det, så godt! DER lå din første strategi så gemt lige der! Tilføj blot ”Facebook” til samme sætning og du er allerede godt startet.
En strategi behøver på ingen måder være ambitiøs og sætte store krav om budget.
Strategien kan sagtens være blot at hygge og underholde. Det er helt op til dig, hvad du ønsker at opnå og hvor meget energi du vil inverestere i det.
Der er 6 elementer i en god Facebookstrategi: Værdier, form, målgruppe, budget, målsætning og kontrol.
1: Værdier
De små historier fortæller indirekte hvilke værdier du står får. Hvis du er klar over dine værdier, bliver det meget nemmere at vælge de historier ud, du vil fortælle.
For eksempel kan ”respekt for de små almindeligheder” og ”konkurrencedygtig faglig kompetence” give helt afgørende forskellige i hvilke historier du vælger at fortælle.
Stil dig selv disse tre spørgsmål:
Hvilke værdier vil du signalere via Facebook?
På hvilken måde og med hvilket sprog, skal folk modtages på Facebook?
Hvor længe må de vente, før de møder en person fra klinikken?
Hvis du ikke rigtig kender dine værdier, har du selvfølgelig et vist arbejde foran dig:
Tænk på hvornår du sidst har været rygende sur over noget en klient har sagt eller gjort.
Skriv alle ned på et stykke papir, vend det og tegn så hurtigt 3 cirkler
2: Udtrykgsformenen
Måden og formen kommunikation foregår på bliver til dels også afgjort af dine værdier. Sprogbruget på nettet har været forholdsvis skarpt de sidste par år, mens virksomheder oftest prøver at udtrykke sig blød og uden træde nogen over tæerne. Du kan selv bestemme hvor i det spektrum du vil ligge og få gode fordele af begge.
Din strategi skal blot indeholde en holdning til netop det. Her er tre eksempler, der alle handler om øremider hos katte:
3: Målgruppen
Målgruppen bliver alt for ofte glemt er mit indtryk. Ved at prøve at nå ud til alle, bliver den strategi for mudret og du risikere ikke at appellere til nogen.
Med Spørg Dyrlægen er det typisk kvinder fra midt i tyverne og op til lige under 50 (du kan se mit opslag med en halvnøgen og ret så veltrænet mand her...)
Meget konkurrence kræver også mere specialicering - også i dine målgrupper.
Du kan godt forsøge dig med at nå flere målgrupper - bare ikke på samme tid. Der ligger god statistik i Facebook, så har du allerede en side, men en håndfuld følgere kan du få hjælp der.
Mænd eller kvinder? Hunde, katte eller heste? Almen medicinsk, intern medicin eller kirurgi?
Dem alle tænker du måske. ”Det giver ikke mening” kun at nå ud til kvinder frem for mænd, men jeg garanterer dig, at det bliver meget sjovere og nemmere for dig at håndtere Facebook, hvis du ved hvem du skriver til.
Tænk over hvem, der er din målgruppe. Slå eventuelt op i journalsystemet, hvis du er i tvivl om, hvilken type patient der kommer oftest. Eller tænk indad: Hvilken type patient er sjovest for dig selv at se?
Flyt fokus i den daglig monitorering fra bare at skulle have flere Synes godt om-klik hele tiden og gå i stedet mere målrettet efter lige netop din målgruppe. 100 motiverede ejere inden for en mindre radius med interesse for det samme som dig, er langt mere værd end 1000 mere eller mindre tilfældige mennesker uden fælles interesse.
4: Budgettet
Budgettet er måske lige mere til højrebenet. Hvor meget tid vil du bruge på det? Vil du købe annoncer og i så fald for hvor meget? Skal du på kursus eller have ekstern hjælp?
Mit bud er at bruge det samme som du ca. brugte på De Gule Sider minus det, du bruger på at vedligeholde din hjemmeside.
Hvis der er ca. 10.000,- giver det 180 om ugen.
5: Målsætning
Målsætningen være ualmindelige svær at sætte, hvis ikke du kender mediet godt.
Det kan virke oplagt, men alt for ofte hører jeg at vi alligevel sætte din målsætning efter antallet fans frem for hvor engagerede de er. Sæt ikke din målsætning efter hvor mange Synes godt om du får. Det er et tomt tal, der ikke fortæller det fjerneste om du tiltrækker flere reelle kunder.
Samtidig skal det ikke være urealistisk – For Succes I Veterinær Praksis er det blandet andet om jeg kan få dig og andre til at interessere sig nok til at skrive sig op til nyhedsbrevet.
Hvad vil du have ud af at bruge tid på Facebook?
6: Monitorering
Monitorering er vigtig for at vurdere om din strategi er god eller kræver mere finjustering. Du bør vurdere alle dine parametre i strategien og vurdere de krav du sætter til dem. Hvis ikke det hænger sammen med tiden du bruger på det og de penge i investere i det, skal du naturligvis rette op. Det kan du dog kun gøre hvis du rent faktisk får det gjort.
Hele den samlede strategi munder ud i en konkret plan for hvad, der skal slås op hvornår og hvordan du vil følge op på den kontakt, du får som følge.
Rækkevidde
Et opslag kan sagtens få en stor rækkevidde og nå ud til mange uden at få mange Synes godt om-klik. Jeg har selv prøvet at et opslags blev delt bare én gang i en engageret hundegruppe og delt af den rigtige person, med den rette tillid i gruppen. Det opslag tog enormt meget fart, men fik kun få Synes godt om-klik og blev ikke kommenteret synderligt i min egen strøm.
Havde jeg kun kigget på antallet af Synes godt om-klik, ville jeg ikke have opdaget, hvor godt det oplag havde klaret sig.
Engagement
Facebook giver ikke et egentlig tal for engagement, men du skal holde øje med hvor mange der klikke op opslaget (f.eks. for at folde hele teksten ud), forstørrer billedet eller deltager i kommentarfeltet.
Gennemkliksraten (CTR)
Relationen til kunderne og deres engagement i virksomheden er i virkeligheden kun det element, der fører frem til det endelige mål. Nemlig salg af en ydelse.
I rigtig mange andre brancher skal engagementet helst munde ud i direkte salg, der kan tælles i for eksempel en webshop. Som jeg beskrev i del 1 af denne artikel lader det sig ikke gøre i dyrlægebranchen uden en vis udfordring.
Gennemkliksraten fortæller hvor mange der er klikket igennem til hjemmesiden for at købe noget eller for at finde dine kontaktoplysninger. Dette er den fjerde vigtige parameter i monitorering, men bliver hurtigt meget teknisk. Det kræver ofte ekstern hjælp og ligger uden for rammerne af denne artikel.
Noter og links på: SIVP.dk/27
Dyrlæge Jeannette Jalving fortæller i denne podcast om anbefalinger til forskellige patienter med patellaluksation samt hvilke muligheder, vi har for operation
Links og noter på: SiVP.dk/26
Ann-Katrine Meilstrup er efter nogle år i klinisk praksis blevet valgt ind ADO og er kommet med i Lønudvalget.
Det er et kald at være dyrlæge
Vi er både af egne ønsker og af historiske grunde havnet i, at det er et kald at være dyrlæge, fortæller Ann-Katrine. Vi skal dog stadig huske at minde os selv og vores chefer på de kompetencer vi har og hele tiden får.
Kompetencer og små-opgaver
Det er indbygget i assistenskontrakten at du får en lønstigning hvert år de første 3 år i praksis, men derefter er det vigtigt at vi selv kommer på banen og får holdt samtaler med chefen.
Tag også dine små opgaver med i overvejelserne, anbefaler Ann-Katrine. Hvilke daglige opgaver har du på klinikken, som andre ikke kan eller gør? Det kan for eksempel være håndtering af IT, kontrol med telefonsystemet eller tovholder for ISO-certificering.
MUS og lønsamtaler
Man skal huske at det ikke kun er chefens ansvar at få holdt de årlige samtaler, men at man selv også skal være aktiv i planlægningen, forklarer Ann-Katrine.
Normalt snakker man ikke om løn ved en MUS-samtale, men det er et oplagt tidspunkt at vende både kompetencer og planer for både klinik og medarbejder. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for en senere samtale om hvilken løn, der skal følge med den nye udvikling.
Lønstatistikken er et meget stærkt redskab
Lønstatistikken er et meget stærkt redskab, hvis der kommer indberetninger nok til, at den bliver valid. Resultatet kan blandt andet bruges som støtte i forhandlingen, når du med sikkerhed kan sige hvad andre på tilsvarende anciennitetstrin får. Så ved du, at du ikke er helt urimelig.
Kontakt Dyrlægeforeningen, hvis ikke du har fået en e-mail med dit personlige link til statistikken.
Andre pointer om lønforhandlingen
Husk også at du kan gå til lønforhandling med andre målsætninger end at få mere løn udbetalt. Du kan for eksempel få tildelt et dyrt kursus, flere kursusdage, få flere fridage eller en frugtordning.
Ann-Katrine anbefaler også at vi ikke skal være bange for at tage styringen til samtalen, og være den der sætter dagsorden og summerer op.
Du kan også overveje hvad dit bedste alternativ til et løntillæg eller andre fordele er. Kan det for eksempel være at I aftaler, hvornår lønstigningen kommer eller aftaler hvad du skal gøre anderledes for at komme i betragtning.
Noter og links på: SIVP.dk/25
Mette Schjærff fortæller helt grundlæggende om udredningen af en kløende patient og giver en gennemgang af, hvilke midler, der virker til hvad
Noter på: SiVP.dk/24
Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver.
Baseret på spørgeskema
Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation.
De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med.
Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavaliere King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere.
Over 60 % oplever pelsforandringer
Over 60 % angiver i spørgeskemaerne at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret.
De klassiske forandringer blev angivet til:
• Mere ulden pels
• Mere mat pels
• Blevet svære at holde (filtrer let og bliver tjavset)
Og for korthårsracerne gælder:
• De fælder mere
Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke sammenholde før- og efter-pelsen og dermed heller ikke angive det korrekt.
Forbedret ejerrådgivning
Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst at pelsen ville ændre sig så meget.
Ejerne klager også over at skulle støvsuge mere.
Noter og links på SiVP.dk/23
Tine Sværke Fabricius er Fagveterinærsygeplejerske i Klinisk Etologi hos Hund og Kat. Udover at hun arbejder som veterinærsygeplejerske, har hun sit eget firma Dygtighund.nu. Her arbejder hun med adfærdsbehandling og med hundetræning.
Tines afsluttende opgave ved uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske handlede om de to mest almindelige adfærdsproblemer ved 8-månedersundersøgelsen. Det var: Gøen og Kontaktsøgende adfærd
Overdrevet gøen
Tine fortæller at overdreven gøen kan have mange årsager og man skal derfor spørge ind til konteksten hunden gør i.
Territorial gøen
Det klassiske eksempel er når hunden gør i haven af personer og andre hunde der går forbi på stier eller veje tæt ved grunden. Denne type af gøen er svær at håndtere, da hunden bliver belønnet hver gang – den får jo jaget dem på stien væk.
Dette kan være rigtig svært at stoppe. Tine foreslår at man i helt andre situationer lærer hunden at være god til ”Indkald” eller ”Gå På Kommando” (og dermed stoppe på kommando). Det kan ikke læres i situationen, men trænes og belønnes på andre tidspunkter.
Angst
Hvis hunden for eksempel gør meget når der kommer gæster, den ikke er tryg ved eller når den er alene hjemme, kan det skyldes angst.
Aggressivitet
Knurren og det at bide ud er noget Tine ser oftere. Hun mener at det kan skyldes ejerne ikke har færdighederne til at læse hunden tidligt. Hunden vil ofte have givet mange signaler allerede inden den gør, knurrer eller bider. Kender man ikke de tidlige signaler, vil det første man opdager måske være at hunden er blevet aggressiv.
Nogle hunde kan hjælpes ved at lære dem at det er okay at gå væk fra en situation de ikke kan lide, frem for at blive i den og vælge aggressivitet i stedet.
Overenergisk gøen
Som Tine fortæller, vil de fleste mennesker gerne have at deres hund er glad for at se dem og kan lide en energisk hilsen. Det kan dog tilspidse situationen mere, da ejeren på den møde belønner hunden med opmærksomhed.
Opmærksomhedssøgende adfærd
Tine forklarer at meget af denne type adfærd bunder i at hunden synes at der skal ske noget. Det kan for eksempel være med fysisk kontakt ved at kravle op til ejeren eller ved at ødelægge ting. For hunde er negativ kontakt nemlig bedre end slet ingen
Optimalt set skal det være sådan at ejeren tager initiativet til kontakten og ikke omvendt.
Fokus med denne slags hunde bør være at øge aktivitetsniveauet, mener Tine. Og det gælder især den mentale aktivitet. Øget fysisk aktivitet giver en bedre kondition, og vil efter en periode ikke være nok til ”gøre hunden træt”.
Vi skal som dyrlæger hjælpe ejerne med at forstå hvor vigtig den mentale aktivitet er.
Links og noter på: SiVP.dk/22
Trine Schütt har skrevet PhD om kongnitiv dysfunktion (demens) hos hunde og sidder nu i en post-doc stilling med fokus på samme emne.
Mere fokus på at spørge ind
Trine mener vi skal være mere fokuserede på at spørge ind til symptomerne på kognitiv dysfunktion. Ejerne tænker nemlig ikke altid over det.
Klassiske symptomer på kognitiv dysfunktion er tydeligst i egne vante omgivelser:
- Hunden stopper op og har glemt hvad den skal
- Står og stirrer tomt ud i luften eller ind i en væg
- Restløs adfærd og vandrer formålsløst rundt
- Stereotyp adfærd
- Bliver mere ”klæbende til ejer” formentlig på grund af usikkerhed
- Urenlighed
- Nedsat social interaktion
- Manglende rummelig fornemmelse
- Søvnløshed
Flere af disse symptomer kan pege på mange andre sygdomme, så en hund skal have tegn i flere kategorier for at de kan relateres til kognitiv dysfunktion.
Den klinisk undersøgelse
Den kliniske undersøgelser er absolut afgørende siger Trine. Det er uhyre vigtigt at udelukke andre årsager til hunden ændrede adfærd.
En neurologisk undersøgelse er også vigtigt, da hjernetumor er en af de vigtigste differentialdiagnoser.
Hvis for eksempel symptomerne er kommet hurtigt (over 1-2 måneder) laver Trine også en MRI-skanning af hjernen for at udelukke en hjernetumor.
Kognitiv dysfunktion kommer normalvis langsomt over 1-2 år, og ejeren kan som regel ikke give en præcis angivelse af hvornår det startede.
Derudover bør årsager som eksempelvis artrose udelukkes sammen med andre årsager til urenlighed.
Derfor er en fuld biokemiske (eventuelt inklusiv thyroidea-profil) og hæmatologisk profil sammen med en urinanalyse næsten altid indikeret, fortæller Trine.
Diagnosen: Kognitiv Dysfunktion Syndrom
Diagnosen er primært baseret på at udelukke andre sygdomme.
Derudover bruger Trine et spørgeskema til ejeren med 13 spørgsmål. Dette resulterer i en score, der kan klassificere den enkelte hund.
Hjerneskanning kan være med til at støtte diagnosen, men viser ikke patognomiske forandringer.
Noter og links på sivp.dk/21
1: Brug kun tid på det, der giver pote
2: Begynd at lytte
3: Sæt tid af – prioriter
4: Brug en indholdsplan (Content plan)
5: Brug Facebooks planlægningsværktøj
6: Have mere end én administrator
7: Vælg én der har lysten til Facebook
8: Brug outsourcing
9: Brug autosvar-assistenten
10: Del andres indhold
Noter og links på: SIVP.dk/20
Mette Rønn-Landbo fortæller i denne podcast, hvad en mislyd på hjertet hos hunde og katte betyder og hvad du skal råde ejer til.
Noter og links på: SIVP.dk/19
Dyrlæge Jakob Willesen har arbejdet med Angiostrongylus siden 2000 og har skrevet PhD om emnet. Han fortæller i denne podcast om, hvordan vi diagnosticerer og behandler infektion med Angiostrongylus vasorum, og så gennemgår han 5 kliniske cases fra praksis