Info

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv I Succes I Veterinær Praksis podcasten får protokoller fra specialister og andre eksperter, inspirerende karrierehistorier fra dyrlæger som dig og vejledning fra andre brancher om stresshåndtering, jobsøgning og markedsføring. Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har i hver episode en ny spændende gæst som enten fortæller sin egen historie, deler sin viden eller deler ud af egne erfaringer.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre
2024
March


2023
December
November
October
July
April
March
February
January


2022
December
November
June
March
February
January


2021
October
August
June
May
April
March
February


2020
December
November
October
September
August
May
April
March


2019
August
July
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
July
June
May
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: Page 3
Aug 15, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/128

Kristine Dich-Jørgensen er dyrlæge og har specialiseret sig inden for mindre husdyr. Efter et par år som videnskabelig assistent i patologi hos KU, forlod hun Danmark i 3 år for at rejse og arbejde som frivillig dyrlæge i Caribien. Hun rejste også en del under studiet og arbejdede som frivillig i både Bhutan, Indien og Uganda. I denne podcast giver Kristine et indblik i arbejdet som frivillig dyrlæge. Hun fortæller om, hvad de mange rejser har givet hende, både fagligt og personligt. Og så giver hun råd til, hvad du kan gøre, hvis du gerne selv vil ud og opleve verden, men ikke helt ved, om du tør at tage skridtet.

May 23, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/127

Lone Sønnichsen er ansat hos DDD som kvalitetschef for ISO Dyrlægen. I dag fortæller Lone om, hvad ISO certificering er og hvordan det kan hjælpe med at optimere og effektivisere arbejdsgangen i klinikkerne.

May 16, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/126

Julie Pio Kragelund er ansat som dyrlæge i Forsvarets Sanitetskommando. Det har hun været siden 2013. Hun er den ene af Forsvarets i alt 3 dyrlæger. I denne podcast giver Julie et indblik i hendes hverdag.

Hun fortæller om de overvejelser hun gjorde sig inden jobbet i Forsvaret, og hvilke tanker hun har gjort sig undervejs i sin karriere. Vi hører om Julies arbejdsopgaver, som spænder bredt med alt fra uddannelse, rådgivning og inspektioner.

Hun fortæller også om sin første tur til Nordøstgrønland. Om turen derop og det ekstreme vejr, der mødte hende, da hun trådte ud i det, dengang, fremmede land.

May 9, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/125

Anne Vitger er dyrlæge med specialuddannelse i veterinær fysioterapi og kiropraktik, og hun har mange års erfaring i behandling af både hunde og katte. Anne arbejder på Smerteklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr og har været ansvarlig for rehabiliteringsafdelingen siden 2008. Alle hunde, der har restriktioner i bevægemønstret eller smerter i bevægeapparatet, kan have gavn af fysioterapi. I denne podcast fortæller Anne om, hvad vi skal kigge på og mærke efter hos hunde, der har smerter eller restriktioner i deres bevægelse, og hvordan vi kan rådgive ejerne til at opdage problemerne tidligt.

Apr 25, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/124

Dyrlæge Nanna Enemark arbejder på Anicura Aarhus Dyrehospital, hvor hun modtager medicinske henvisningspatienter, herunder hud- og mavetarmpatienter. I denne podcast deler Nanna ud af sin erfaring og fortæller om, hvordan vi diagnosticerer og behandler pemphigus foliaceus. 

Apr 18, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/123

Iben Meyer og Katrine Hammer arbejder begge med adfærdsproblemer og håndtering af hunde. Iben er adfærdsbehandlende dyrlæge og driver firmaet Dyreadfærdskonsulenten, hvor hun hjælper dyreejere med at løse adfærdsproblemer, herunder lydangst. Katrine er hundetræner og veterinærsygeplejerske, og arbejder primært med dyrlægeskræk og håndtering af hunde. Iben og Katrine har startet konceptet Godt Nytår - med hund, hvor man fra maj til december får hjælp og støtte til rigtig og vedholdende lydtræning, som er et vigtigt led i behandlingen af lydangst. Iben og Katrine fortæller i dag om behandling og forebyggelse af lydangst og nytårskræk hos hunde. De kommer med praktiske øvelser og gode råd til at hjælpe den motiverede ejer, der starter i rette tid og hjælper den ejer, der skal have problemet fikset i sidste øjeblik.

Apr 11, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/122

Jens Ruhnau er specialdyrlæge i odontologi, og er i dag ledende veterinær inden for kirurgi hos TandDyreklinikken i Måløv, som han åbnede i 2007. Desuden underviser Jens på kurser inden for tandbehandling på smådyr, som han udbyder gennem TandDyreklinikken Education Center. Jens har bred erfaring inden for oral kirurgi og odontologi, som han i dag deler ud af. Jens fortæller om de forskellige typer af resorptive tandlæsioner, hvornår vi skal behandle samt vigtigheden af røntgenbilleder i diagnostikken af tandproblemer.

Mar 28, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/121

Kirsten Hobolt er smådyrsdyrlæge på Maribo Dyrehospital, hvor hun hovedsageligt arbejder med medicinske patienter, kardiologi samt reproduktion. I dag fortæller Kirsten om diagnosticering, behandling og forebyggelse af babesiose.

Babesiose forårsages af protozoer tilhørende Babesia-slægten, som overføres til hunde via engflåten, Dermacentor reticulatus. Babesia-sporozoitterne overføres ved flåtbid og trænger ind i erythrocytterne, hvor de forårsager hæmolyse.

Forekomsten af Babesia er størst i varmere områder, men i takt med, at klimaet forandrer sig, spredes mellemværterne, dvs. flåterne, til andre geografiske områder. Dermacentor er også fundet i Danmark, men indtil videre har der kun har været få tilfælde af babesiose.

Mar 22, 2020

Få links og noter på SIVP.dk/120

Eva-Marie og Line har sammen skrevet speciale om franske bulldogs og de helbredsmæssige problemer, der ofte følger de brachycephale racer I dag snakker vi om, hvilke parametre, der har betydning for graden af brachycephalt syndrom, og hvad vi kan gøre for at forbedre racens sundhedsstatus. BS er en betegnelse for en række problemer, der gør, at mange brachycephale hunde har svært ved at trække vejret. Eva-Marie og Line har undersøgt en række morfologiske parametre, der kan forklare graden af B

Mar 15, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/119

Balanceret anæstesi er med til at reducere dosis af andre anæstetika, hvilket sænker bivirkningerne, hvori præmedicineringen er en vigtig del af det.

Kathrine er uddannet dyrlæge i 2012 og ansat i anæstesiafdelingen på Universitetshospitalet for Familiedyr. Her underviser hun dyrlægestuderende og udarbejder anæstesiprotokoller for hospitalet. Kathrine gennemgår her de forskellige farmaka i præmedicinering og giver os konkrete forslag til protokoller til forskellige patienttyper.

Aug 17, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/118

Stress, dårligt humør og lav energi rammer mange praktiserende dyrlæger, fordi kroppen reagerer på ydre påvirkninger og bliver kronisk belastet.

Læge, forfatter, foredragsholder og far – Jerk Langer, fortæller her, om hvordan vi kan tage de første skridt mod en antiinflammatorisk livsstil, der kan give os mere overskud i en travl hverdag. Jerk lever af at formidle om sundhed og kost, og han har skabt fænomenet antiinflammatorisk kost, der vil få dig til at præstere bedre, sove ordentligt og blive gladere.

Aug 10, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/117

Hvordan skal vi vurdere de forskellige typer af knoglefrakturer. Det hjælper dyrlæge Damian Strudwick os med i dag. Damian har specialiseret sig i bløddels- og ortopædisk kirurgi, som han udøver gennem sin mobile kirurgiske henvisningsklinik – Den Engelske Dyrlæge. Han gennemgår her forskellige frakturer, og hvordan vi skal håndtere dem akut med røntgen, forbinding og evt. henvisning.

Jul 27, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/116

I 2013 var dyrlæge June Berg medforfatter på en artikel i DVT om ørerensemidler. Den byggede på et litteraturstudie og erfaringsbaseret viden fra anerkendte dermatologer rundt i verden.

I dag refererer man stadig til den. Af den grund har jeg i dag haft June med til en snak om ørerensemidler i praksis. Det er et emne, vi alle står og skal håndtere næsten hver dag, og med større begrænsning på øremidler end tidligere, er ørerens en relevant diskussion.

Mar 30, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/115

Hvilken test skal du bestille? Sammen med Hanne Friis Lund fra IDEXX, finder vi ud af hvor krydset skal sættes på formularen ved mistanke om anaplasmose, borreliose, Giardia og Fransk Hjerteorm.

Hanne er dyrlæge og arbejder nu for IDEXX. Hun fungerer som bindeleddet mellem forskning, kommunikation og praksis. Ingen spørgsmål er dumme eller for banale, siger Hanne, vi skal jonglere med mange ting i praksis, derfor står IDEXX også til rådighed med sparring og fortolkning af tests.

Mar 24, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/114

Lopper, overvægt, gigt eller aflivning, hvordan får vi vores dyreejere til at følge vores anvisning?

Det handler om tillid og klientens motivation, fortæller Dr Andy Roark. Andy er har mange titler heriblandt praktiserende dyrlæge, College professor og foredragsholder. Kommunikationen med dyreejer på de sociale medier og i sin klinik, er et af de emner, som han forelæser om. Derudover har han en hjemmeside, hvor dyrlæger og veterinærsygeplejerske kan dele deres erfaring og tanker fra dagligdagen i klinikken.

Feb 10, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/113

I denne podcast får du en gennemgang af 4 lungemønstre, vi kan finde ved thoraxrøntgen og som kan hjælpe med at diagnosticere og lokalisere forandringerne til alveoler, bronkier eller interstitiet.

Feb 3, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/112

Der er forøget risiko for dødsfald hos dine patienter 3 timer postoperativ. Halvdelen af dødsfald i forbindelse med narkose sker i opvågningen, derfor skal vi være særligt opmærksom på vores patienter, når gassen slukkes. Den amerikanske veterinærsygeplejerske Darci Palmer, der har undervist på et universitetshospital og har speciale i anæstesi og analgesi, fortæller om, hvad vi skal have styr på i opvågningen.

Jan 27, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/111

Dårlige betalere kan komme til at koste din klinik mange penge, hvis de ikke bliver fulgt op på med det samme. Maximilian Frimmer er medejer af virksomheden Likvido. De hjælper små og mellemstore virksomheder i Danmark med at spare tid og automatisere, f.eks. fakturering, udsendelse af påmindelser, rykkere og inkasso. Er du også frustreret over tidskrævende manuel administration – Maximilian giver her tricks til at automatisere hverdagen med nemme flows, der sparer dig tid.

Jan 13, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/109

Pseudomonas har naturlig antibiotikaresistens og gemmer sig i biofilm, derfor er den svær at behandle. Pseudomonas infektioner i øregangen giver grøngul pus og stærk inflammation af øret. Dyrlæge Rikke Nyeman har tidligeret givet tips til behandlingen af otitis externa, og i dag fortæller hun om sin protokol for behandling af Pseudomonas otitis externa.

Jan 6, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/108

Du har et personligt brand, uanset om du har arbejdet bevidst med det eller ej. Det er det ”billede”, der eksisterer af dig på f.eks. de sociale medier. Du kan tage kontrol over dit brand og bruge det til din fordel. Dyrlæge Caitlin DeWilde har specialiseret sig i social marketing og branding af dyrlæger. Hun har startet firmaet The Social DVM, der hjælper dyrlæger med at skabe forbindelser til klienter gennem de sociale medier. Caitlin fortæller i dag om, hvad personlig branding er, og hvordan du kan markedsføre dig selv og differentiere dig fra andre dyrlæger.

Dec 30, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/107

Mange faktorer i vandet har stor betydning for akvariefiskenes sundhed. Dårlig vandkvalitet er den største stressfaktor for dem og ofte årsagen til sygdom i akvariet. Størstedelen af akvarierne i Danmark er ferskvandsakvarier, hvor kun 3% er saltvandsakvarier. Det er ofte akvarister med de mere sjældne ferskvandsarter, som afrikanske cichlider eller discusfisk, der kontakter dyrlægen. Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet, hvor han primært arbejder med fisk, men også padder, krybdyr og pattedyr. Han fortæller i dag om, hvordan vi skal håndtere den ”kliniske undersøgelse” af syge fisk. Han kommer ind på vandkvaliteten, fiskesygdomme og behandling.

Dec 23, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/106

Hedder det en ilder eller fritte? Det er faktisk præcis det samme, fortæller Michael Thorsen, men vi kalder dem mest for ildere. Michael er dyrlæge på Strib Dyreklinik, hvor interessen for ildere tilfældigt opstod for mange år siden. Det er sjove væsner med et legesygt sind, der kræver specielle behov. Michael oplever derfor også, at det er dedikerede ejere, der formår at opfylde de behov. Michael fortæller i dag om den kliniske undersøgelse, vaccination og neutralisation af ilderne.

Dec 16, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/105

I denne podcast fortæller Mette om symptomer og behandling af de hyppigste lidelser hos marsvin, herunder tandlidelser, c-vitaminmangel og ektoparasitter som skab, pelsmider og lus.

Du får altså et basalt overblik over, hvad dyrlæger og VSP'er bør vide om marsvin.

Dec 9, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/104

Dyrlæge Annette Fugl Thomsen har specialiseret sig i fugle, og giver i denne podcast et overblik over den kliniske undersøgelse af fugle, samt symptomer og behandling af de mest almindelige fuglelidelser. 

Dec 2, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/103

De kan være udfordrende at holde, fordi de kræver specialiserede miljøer, der er en vigtig del for skildpaddernes trivsel. Derfor bliver det mere et hobbydyr end et kæledyr, forklarer Michelle Kischinovsky. Michelle har tidligere være med i Succes i Veterinær Praksis, derfor er vi glade for, at hun igen vil dele ud af sin store viden inden for eksotiske dyr. I mellemtiden har Michelle medvirket i to bøger om eksotiske dyr, og hun er blevet ansat som dyrlæge i Nordens Ark zoologiske have i Sverige. Vi kommer rundt om den vigtige anamnese, den kliniske undersøgelse og fodring af skildpadderne.

1 « Previous 1 2 3 4 5 6 7 Next » 8