Noter og links på SIVP.dk/53
Se også den fulde guide på: succesivetpraksis.dk/blog/online-marketing/
Ib Potter har lavet podcast siden 2009 og har lavet omkring 150 episoder med fokus på online markedsføring. I dag sidder han som online marketingschef hos Co3. Samtidig arrangerer han en af Danmarks mest populære konferencer om digital markedsføring Marketing Camp.
Første vigtigste pointe: Forstå din målgruppe
For at kunne skrive de rigtige tekster, lave de rigtige videoer og vælge de rigtige sociale medier er du simpelthen nødt til at forstå din målgruppe, sig Ib.
Du skal altså opstille en ”persona”, som er en slags arketype på den kundegruppe, du gerne vil nå. Det kan gøres meget komplekst, siger Ib, men personaen kan også beskrives mere ligefrem.
Denne persona-beskrivelse bunder i hvilke ”pains” disse mennesker har og hvilke ”gains” de søger efter.
Kend dine KPI’er (Key Points of Interest)
Det lyder teknisk, men det er det ikke, beroliger Ib. KPI står for de intresser du har –altså hvad din pointe med at lave markedsføring og have en hjemmeside.
De tre typiske KPI’er vil være: Salg, Lead eller Permission
Salg
Det giver måske nærmest sig selv, mener Ib. Den kan for eksempel være i en webshop, hvor nogen køber noget, men det kan også være at kommende kunde griber knoglen og ringer for at få en tid.
Lead
Et ”lead” er en potentiel kunde, der er kommet så langt at hun har overvejet dig som din kommende dyrlæge. Hun har givet dig oplysninger nok til, at du kan kontakte hende på den ene eller anden måde
Permission
Denne gruppe er en løsere form for kontakt. Det vil typisk være en, der har skrevet sig op til dit nyhedsbrev med sin emailadresse eller er blevet følger af klinikken på Facebook.
Noter og links på: SIVP.dk/53
Ken Lindblad startede på Faxe Dyrehospital i starten i 1980’erne og har fra starten af sin karriere interesseret sig for ortopædiske og neurologiske patienter. Ken for dagligt henvisninger til udredning og behandling af netop den typepatienter og jeg mødte ham også selv via det område.
Ken lavede nemlig artroskopierne på de hunde med albueledsdysplasi, som jeg havde med i mit speciale. Diskusprolaps hos hunde, deles op i 5 grupper:
1: Kun smerter uden neurologisk påvirkning
2: Begyndende ataksi
3: Parese
4: Paralyse
5: Mistet dyb smertesans
Risikoracer
Klassiske har det været gravhunden, der præsenteredes med akut diskusprolaps ved at den gik med krum ryg, var stille og ikke ville hoppe op i sofaen. Nu har Fransk Bulldog overtaget første pladsen i det patientmateriel Ken ser på dyrehospitalet. Vi ser ofte hundene når de bevæger sig meget anderledes end normalt, forklarer Ken. Han fortæller også at de ofte finder tegn på tidligere diskusprolaps, når de skannet med CT. Hunden kan altså have haft et ”stille” forløb tidligere, som ejeren ikke opdagede. Disse kan være rigtig svære at fange i den kliniske undersøgelse. Klinisk undersøgelse af hunde med diskusprolaps Som i mange andre tilfælde handler det om at få en god anamnese, siger Ken. Det kan være at hunden virker mere stiv, går med krum ryg eller stivner i en bevægelse. Ken venter ofte med at vurdere hundens smerter til efter den kliniske og neurologiske undersøgelse. Derefter holder han den let under maven imens kan perkuterer hunden ned over ryggen én procesus spinosus ad gangen. Her kan man mærke om hunden spænder op. Ken mener, at både patella-refleks og tilbagetrækningsrefleksen bør indgår hver gang. Ved paretiske patienter tester Ken også dybsmertesans og hvis kirurgi er på tale er det også relevant at teste hunden for blødningstendens. Her spiller Angiostrongylus også ind, fortæller Ken.
Noter og links på: SiVP.dk/51
Dr Dave Nicol har været i praksis i over 20 år. Han er meget interesseret i management og den ”crazyness” vi møder i vores liv som dyrlæger.
Du får ikke lov af hjælpe et dyr, hvis ikke du formår at skabe en relation til ejeren. Du får heller ikke lov til at ansætte gode dyrlæger, hvis ikke du skaber gode og varige relationer.
Derudover har Dave skrevet og været med til at skrive flere bøger om både digital markedsføring, hvalpetræning og for nyuddannede.
Dave har købt og startet flere praksiser, som han har vendt rundt og solgt.
Vi har allergi over samtalen om pris
Vi er er både intelligente , veluddannede og introverte mange af os, mener Dave, men vi har næsten ingen træning i forhandling og kommunikation.
Noter og links på: SIVP.dk/50
I podcasten her fortæller dyrlæge Berit Aakjær Sørensen om sin tilgang til mammaetumores hos hund, og vi taler bl.a. om, hvorfor det er vigtigt at tage finnålsaspirat af mammatumores, hvis de alligevel skal fjernes
Noter og links på: SIVP.dk/49
Kristian Koch fortæller her hvordan du kan brænde igennem til jobsamtalen og giver dig en god guide til en god jobsamtale.
Se videoen, der bliver talt om inkl noter på hjemmesiden. Klik på linket herover.
Noter og links på SIVP.dk/48
Denis Verwilghen giver en gennemgang af de desinfektionsmidler, vi typisk bruger i praksis, herunder klorhexidin, sprit og jod. Og så fortæller han om, hvordan vi vasker og spritter hænder korrekt.
Få styr på virkningstid og spektrum af de forskellige midler, så kan du få færre SSI og bruge mindre antibiotika
Se noter og linge på SIVP.dk/47
Noter og links på: SIVP.dk/46
Ann Refstrup Strøm er øjenspecialist (DACVO) og har undervist på UC Davis
Anisocoria uden synstab med stor pupil
Iris atrofi
Stress Atropin (og andet medicin)
Synechia
Glaucom (kan godt give blindhed i de senere stadier)
Skade på n. oculomutorius
Anisocoria uden synstab med lille pupil
Uveitis
Horners syndrom
Toxiner og medicin
Noter og links på SIVP.dk/45
Stine Lundgaard har været stresscoach siden 2009 og har sin egen virksomhed. Hun arbejder en del med online forløb.
Gul stress er moderat stress Her vil du have hyppig hovedpine, have hjertebanken, sover dårligere og have kortere lunte. Vi kan sagtens have travlt og få adrenalin kicks i løbet af dagen, men hvis de kommer for tit, glider disse momenter over i gul stress. Man kan til en vis grænse vende sig til at leve med gul stress, fortæller Stine
Rød stress er alvorlig stress Rigtig mange med rød stress har søvnproblemer og hovedpine grænsende til migrene, forklarer Stine. Der til kommer en længere række fysiske symptomer som problemer med maven. Følelserne bliver ofte også ramt, og det gælder både for mænd og kvinder, fortæller Stine.
Man kan blive grådlabil og få meget kort lunte. Stine fortæller også at mange kan blive ramt kognitivt. De får altså svært ved at koncentrere sig og kan ikke rumme mange informationer. Er du nået til dette punkt, skal du måske sygemeldes. Hurtig øvelse til at lure dig selv af Tag 5 minutter ud til dig selv og tjek op med om du har haft et eller flere symptomer fra listen over stresssymptomer.
Noter og links på SIVP.dk/44
Anne Sørensen ejer Fasanvejens Dyreklinik og begyndte for 10-12 år siden at interessere sig for cancerpatienter og er siden blevet certificeret til onkologisk behandling.
Symptom på osteosarkom
Symptomerne på osteosarkom kan være meget forskellige. Tumoren kan nemlig sidde mange forskellige steder og dermed give symptomer fra det område. Det mest almindelige er forbenene på store hunderacer.
Anne nævner blandt andet:
Det typiske er i alle tilfælde, at denne form for cancer er forbundet med udtalt smerte.
Herfra bliver man oftest enige med ejeren om at tage et røntgenbillede, hvor diagnosen mere eller mindre kan springe i øjnene.
Behandling af osteosarkomer
Vi får desværre typisk vores patienter ind meget sent i forløbet, hvor canceren er af betydelig størrelse, fortæller Anne. Det betyder også at vi ikke kan få det væk, med mindre vi skærer det væk.
Det er desuden vigtigt at tage røntgenbilleder af thorax med henblik på metastaser.
Der er som i alle andre tilfælde meget stor forskel på ejerne. Nogle vil gøre rigtig meget, andre kan ikke bære tanken om behandlingen.
Anne råder ofte sine ejer til at tage en beslutning tidligt i forløbet. Enten bør man tage afsked med hunden inden for kort tid, da de almindelige smertestillende stoffer ikke kan dække smerterne inde i knoglen.
Noter og links på: SIVP.dk/43
Malignt lymfom ses oftere hos hund end hos katte. Det ses desuden oftest i den form, hvor alle lymfeknuder er forstørret, selvom lymfom principielt kan findes i alle orgnaner.
Multicentrisk lymfom
Multicentrisk lymfom er den klassiske præsentation hos hund, men er sjældent hos kat. Forstørrede lymfeknuder kan være det eneste symptom, hvor hunden ellers ikke er påvirket og ejeren ikke har bemærket noget på hunden.
Andre symptomer, der kan observeres, men ikke altid ses er:
Nedstemthed og træthed - sover mere
PU/PD
Mild anæmi / blege slimhinder
Feber
Forstørrelse af de mandibulære, præskapulære og poplitære lymfeknuder (og evt. andre af de andre perifere lymfeknuder) forstørret er et kardinaltegn og klar indikation på at lave et FNAsp.
Noter og links på: SIVP.dk/42
Mastocytomer/mascelletumorer er den mest almindelige maligne tumortype i huden hos hunde. I denne podcast fortæller specialdyrlæge i onkologi Steen Engermann, hvordan vi kommer til diagnosen og hvad vi skal være særligt opmærksomme på ved kirurgi af mastceletumorer
Noter og PDF på SIVP.dk/41
Fagdyrlæge Anders Jensen fortæller i denne podcast om, hvordan vi diagnosticerer og behandler Cushings syndrom hos hunde, herunder hvornår vi skal mistænke Cushings og hvilke test vi skal anvende.
Noter og links på: SIVP.dk/40
I denne podcast fortæller Eva om, hvordan vi diagnosticerer og behandler hyperthyroidisme hos katte, som er den hyppigste endokrine lidelse hos katte.
Noter og PDF på: SiVP.dk/39
Peter Holm har haft en meget forskelligartet karriere og sidder nu som studieleder og har gjort det siden 2009. Han er i øjeblikket ved at gøre en master uddannelse i ”Veterinary Education” færdig.
Pligt til at gøre sig umage
Peter mener at man som studerende har pligt til at gøre sig umage. Det betyder ikke at man skal gå ned med stress, men man skal regne med at bruge den nødvendige tid på sine studier.
Der opstår på samme tide både et præstationsræs og en tendens til at man ikke prioriterer sit studie.
Peter kan forstå at nogle studerende føler sig meget pressede, men hvis man vælge fritid og ferie i stedet for at bruge ca. de 40 timer om ugen, der forventes, skal man også tage konsekvensen. Er man bekymret og bliver stresset over man kunne nå det hele, bør man prioritere anderledes, mener Peter.
Elever, der går i skole
Nogle studerende ser stadig sig selv som ”elever”, der går i skole, frem for at se sig som studerende. Det skærer i undervisernes hjerte, fortæller Peter. Det er de studerende eget ansvar at få stoffet lært.
Dog påtaler Peter en fejl ved det nuværende curriculum, hvor den fragmenterede læringen bliver for overfladisk. De studerende har altså svære ved at få fundamentet i HVORFOR, de lærer stoffet med. I stedet lærer de kun for at gå til eksamen. Alle undersøgelser viser at det er den ringeste form for læring, fortæller Peter.
90 % af dyrlægerne i praksis synes at veterinæruddannelsen i nogen grad eller i høj grad ruster de studerende til livet i praksis, oplyser Peter. De studerende er mindst lige så gode som tidligere, men de mangler måske selvtilliden til at tro på det.
Den mangel på at turde nogle ting selv, er et skift fra tidligere og måske kunne uddannelse være bedre på dette punkt. Det kan måske ændres ved at hjælpe de studerende til at stå mere på egne ben og prøve nogle ting af, frem for at skubbe frem og ”curle” dem, siger Peter.
På top 10 i verden
Vi har et fantastisk dyrehospital, som er i verdensklasse, mener Peter. Der er i princippet også patienter nok, selvom det ikke altid føles sådan for de studerende.
Der uderover kan studerende benytte sig af at have praktik i sommerferien og ude i klinisk praksis.
Peter Holms ønske til fremtiden
Peter peger på at nogle fag i starten af studiet er både meget tunge med øvelser og med teoretisk stof. Det har den effekt at nogle studerende vælger at springe dele over, som er helt kritisk at de har styr på i fagene lige efter. Den mangel er katastrofal for de studerendes læring, og det vil Peter gerne ændre på.
Samtidig vil Peter gerne skære lidt ned på differentieringerne og bruge tiden på mere praktisk undervisning med for eksempelvis cases, der går på tværs af fagene
Peter ønsker sig også at studiet selv mere kan bestemme over, hvor meget specialerne skal fylde, således at de kan lave i samarbejde med erhvervslivet og der kan tages cases ind fra det virkelige liv.
Links og noter på SIVP.dk/38
Charlotte Gundorph har siden 2005 haft sin egen coaching virksomhed hvor hun primært beskæftiger sig med karrierercoaching og livsbalance. Hun hjælper sine klienter med at tage personligt lederskab og skabe balance mellem karriere og familie.
For Charlotte handler det meget om at få skabt en fundament, men kan vokse fra.
Hvad er dine værdier
Hvis du ikke har så godt styr på dine værdier, kan du opleve at livet kører rundt med dig, forklarer Charlotte. Det kan derfor være ekstra svært at spore sig ind på hvilke værdier man har.
Hvis ikke du lever efter dine egne værdier, ender du med at leve dit liv efter andres.
Hvis du bliver klar over hvem du er og hvad du står for, bliver det meget nemmere at brænde igennem til jobsamtalen. Det bliver også nemmere at vælge de rigtige muligheder til og de ikke så oplagte fra.
Øvelse 1:
Sæt dig ned og reflekter over hvornår det bare ”kørte for dig” og hvornår du var i ”flow”. Altså en situation hvor du havde masser af energi og masser af mod på livet.
Dyk ned i den situation og tænk over:
hvad du lavede
hvem du var sammen med
hvor du var
hvilke følelser brugte du
hvilke resurser brugte du
Lad disse overvejelser munde ud i en liste på op til 5 værdier.
Sæt nu en karakter på disse værdier fra 1-10 efter hvor godt de er opfyldt i dit liv nu.
Øvelse 2:
Skjulte værdier er dem vi ser komme til overfladen når vi bliver trådt over tæerne, fortæller Charlotte.
Når vi virkelig bliver udfordret eller stødte, vil det ofte skyldes at nogen har overtrådt en værdi hos os.
Situationer hvor du har været rassende over nogen eller noget, kan give dig vigtige hints til hvor dine værdier ligger.
Hvad er dine styrker
Charlotte fortæller at man indenfor den positive psykologi taler om 24 styrker som alle mennesker har.
Hos hver enkelt af os vil udvalgte værdier være mest fremtrædende.
Charlotte nævner eksemplerne: Nysgerrighed, Dømmekraft, Social intelligens og Videbegær. Se dem alle 24 på Charlottes hjemmeside.
Dine styrker kommer i spil i de situationer hvor opgaverne føles nemme og hvor du ikke skal anstrenge dig, forklarer Charlotte.
Øvelse 3:
Tænk over hvad du nyder at bruge tid på til daglig. Hvilke opgaver og aktiviteter giver en særlig god dag for dig?
Andre kompetencer en dine karakterer
Du bliver ikke nødvendigvis den bedste ansøger selvom du har flotte karakterer. Du kan godt have mange 12-taller, uden at være særlig moden, fortæller Charlotte.
Ofte betyder de personlige styrker langt mere en karaktererne, når du skal ud og søge job.
Der findes mange gode eksempler på ansøgere med middelmådige karakterer, der har fået gode jobs, fordi de er brændt igennem med deres peronlighed.
Er du kompetent til at indgå i et erfarent team?
Du skal ikke være så bange for at være nysgerrig og spørge, råder Charlotte. De fleste vil meget gerne hjælpe en nyuddannet.
Selvfølgelig går der noget tid inden man har de færdigheder, der kræves på den enkelte arbejdsplads, men hvis du har styr på dine styrker og værdier, har du et god udgangspunkt for at lære det nødvendige.
…og så er det i øvrigt en styrke for din karriere at få børn. Du bliver nemlig langt mere rummelig, forstående, ansvarlig og bedre til at sætte grænser.
Noter og download på: SIVP.dk/37
Hanne Jensen arbejder i Den Danske Dyrlægeforening med karriere og og kompetenceudvikling. Hun hjælper både nyuddannede og dyrlæger, der kommet længere i karriere.
Hanne fortælle at der er tre ting, de studerende bør huske: Jeg kan, jeg vil og “der er ikke noget bøvl med mig.”
Hækkeløb uden forhindringer (jeg kan)
Hanne fortæller at du skal prøve at sætte nogle ord på det, du kan. Du skal muligvis have hjælp, da det ikke nødvendigvis er noget man bare kan, men du skal finde ud af hvor dine faglige kompetencer ligger.
Du skal eventuelt have hjælp fra andre, der har oplevet dig i faglige sammenhæng. Det kan for eksempel være din vejleder eller din læsegruppe.
Det kan være rigtig svært at se ens egne kompetencer, da vi ofte selv synes at “det er da ikke noget”, når det er noget, vi er gode til. Det vi har flair for og som føles nemt, kan være svært at få øje på, men andre beundre os for.
Opsøg dit eget held (jeg vil)
En arbejdsgiver fokuserer rigtig meget på dit engagement. Det er altså mindst lige så vigtigt at vise din lyst til at arbejde, som det er at fortælle om dine kompetencer.
Du kan blandt andet vise engagement ved at:
Selv at møde op med ansøgningen
Søge praktik i en virksomhed
Deltage i faglige samtale i for eksempel faggruppernes Facebookgrupper
Meld dig til vikarbeuruaet i DDD
Du skal desuden selv holde bolden i luften, anbefaler Hanne. Du skal altså selv ringe og spørge til din ansøgning. Du skal ringe og spørge til hvordan det kommende job er.
Find dine kompetencer (ikke noget bøvl)
Din ansøgning skal fortælle noget om dine faglige og personlige kompetencer. Mange arbejdsgivere i klinisk praksis ser slet ikke på karaktererne. De vil lange hellere have den rigtige person, der passer ind.
Mange ansøgninger ligner meget hinanden, fortæller Hanne. Oftest skriver ansøgerne at de er positive mennesker, der er glade for dyr, dygtige til klienterne og gerne vil have personlig udvikling. Ansøgningerne skiller sig bare ikke nok ud.
Det aller vigtigste for din ansøgning er dog, at du viser at du har engagement.
Hvor meget må du spørge?
Alle de nye kollegaer, ved godt hvad det vil sige at være nyuddannet og det bliver der taget hensyn til rigtig mange steder.
Ofte ses det som en styrke at du tør stille spørgsmål og kender dine begrænsninger. At du stille relevante spørgsmål vil også give arbejdsgiveren en større tryghed, forklarer Hanne.
Det er desuden rigtig vigtigt at få meldt ud i den kommende arbejdssituation, hvis man har begået en fejle eller er i tvivl om en opgave er blevet lyt rigtigt. Det vil give en langt større tryghed at vide, du søger hjælp frem for at prøve alt mulig selv.
Alle kommer i job
Der er stort set ingen dyrlæger, der opbruger deres dagpengeret. Det betyder at alle for et fodfæste på arbejdsmarkedet inden for to år.
Det kan godt være at du ikke får drømmejobbet i første forsøg, siger Hanne, men det er altid bedre at søge fra en ansættelse end fra ledighed - også selvom det er ikke er fra samme branchegren.
Noter og links på: SIVP.dk/36
Dyrlæge Johannes Fogh har skrevet speciale om den anæstesiprotokol som Dyrlægegruppen Frijsenborg bruger.
I denne podcast giver Johannes en evaluering af anæstesiprotokollen og fortæller om forhold, vi skal være særlige opmærksomme på hos den drægtige tæve inden anæstesiinduktion.
Noter og links på SiVP.dk/35
Rikke Hørlykke har bedrevet meget siden hun vandt OL guld i Athen i 2004. Hun har nu sin egen virksomhed, Hørlykke Performance, hvor hun blandt andet underviser i fysiske forløb og coacher unge talenter.
Derudover laver hun TV, rådgiver sundhedsprodukter og har skrevet en bog
hoerlykke.com
Har du taget et bevist valg?
Er din situation lige nu og dit liv lige nu et bevist valg, der stemmer overens med dine mål og ideer om hvordan et godt liv ser ud for dig?
Er dit arbejdsliv overloaded fordi du ønsker det eller er det ”bare noget, der er sket”.
Det sværeste for folk er oftest at lave nogen beviste fravalg.
Alt for mange lader tingene ske, uden selv at ”have taget valgt”.
Rikke forklarer også, at du ikke behøver at bruge en endeløse timer på at gå til yoga og filosofere over dit liv. Du kan blot gøre dig nogle tanker på vej hjem i bilen. Hun opfordrer til at du tager styringen på dit eget liv.
Skriv de 5 ting op, der betyder mest
Hvis du skriver de 5 ting op, som betyder mest for dig i dit liv, stemmer de så overens med de 5 ting du bruger mest tid på?
Eller ønsker du dig et og gør noget andet?
Det pudsige er så, fortæller Rikke, at når man vælger noget fra, bliver andre opgaver pludselig nemmere.
Vi skal altså ud af følelsen af at andre bestemmer over vores tid og tilbage til selv at træffe nogle aktive valg råder Rikke.
Når vanen bider sig fast
Rikke afslører at hun også er faldet i 100-vis af gange, men for at ændre på sit liv må man være helt fast i sin prioritering, holde fokus og blive ved selvom det er svært.
Man skal gøre en ny ting over 60 gange før den bider sig fast og det er vigtigt ikke at miste fokus.
Det er dig, der skal tage de svære valg og det er dig, der skal lave dit liv om, hvis ikke du kan lide den krop, du ser i spejlet eller du ikke kan lide det arbejdsliv, du har forklarer Rikke.
Hvis du falder i og ikke formår at holde det løfte, du har lavet med dig selv, kan du lære af det og se på hvad der ramte dig.
Motivation: Hvad giver dig energi?
Rikke er helt klar over hvilke opgaver, der giver hende energi. Hun er meget skarp på hvilke opgaver hun tager ind, da nogle opgaver naturligt motiverer mere end andre.
Rikke ved også godt at hverdagen ikke er så selektiv, men for at holde fokus og holde gang i motivationen, kan vi holde øje med de opgaver, der giver os mest energi.
PDF, noter og links på SIVP.dk/34
Anne Bagger er informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg og er uddannet bibliotekar. Hun underviser både på dyrlægestudie og på masteruddannelsen i litteratursøgning og referencehåndtering.
Søgeprofil
Google Scholar kan være udmærket til at starte en søgning, men man skal være forsigtig advarer Anne. De søgninger kan nemlig indeholde ”predatory journals”.
Derudover er rækkefølgen artiklerne bliver listet på uigennemskuelig, så en Google Scholar-søgning, kan være god til at få ideer af, men man skal være meget kildekritisk fortæller Anne.
Sites
På kub.kb.dk/vetmedicin - klik på fanen ”fagdyrlæger” er der samlet en liste over de mest oplagte steder at søge videnskabelige artikler.
Anne nævner blandt andet:
PubMed - Den søgemaskine, der er vigtigst for os dyrlæger
Science Direct - Til søgninger i puplikationer fra Elsevier
Den Danske Forskningsdatabase - Der indeholder alt pupiceret dansk forskning
Strategier
Søgemaskinerne til videnskabelige artikler forstår ikke semantiske søgninger, forklarer Anne. Hvad en klassisk søgning på for eksempel Google vil mange af os bruge semantisk søgning, hvor søgemaskinen for eksempel forsøger ”at gætte” hvad vi gerne vil se. Eksempelvis: ”Hvorfor kaster hunden op?”
Ved en søgning skal man bryde en søgning til enkelte problemstillinger, fortæller Anne. Derefter kombinerer man søgeordene med såkaldte Boolske operatorer. De er: AND, OR og NOT.
En typisk søgning vil være bygget op af:
1: VIGTIGSTE NØGLEORD/EMNET efterfulgt af AND
2: INKLUSIONSKRITETIER (og eksklusionskriterier) igen efterfulgt af AND
3: Evt. PUBLIKATIONSTYPE og/eller ALDER
I eksemplet med smertestillende til kaniner kunne det se sådan ud.
(pain OR analgesia)
AND
(rabbits OR lagomorph)
Dette giver i skrivende stund 2283 søgeresultater på PubMed...
For at skære det lidt mere ind kan man tilføje publikationstype og alder. Det er ikke så relevant i dette eksempel, da flere af de brugbare studier ligger længere tilbage og ikke er så "fine" om randomicerede trails. Men for eksemplets skyld tilføjer vi:
AND
"Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]
Hvilket reducerer søgningen til 5 resultater….
(pain OR analgesia) AND (rabbits OR lagomorph) AND "Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]
Eksempel nummer 2:
Har Omega 3 fedtsyrer rent faktisk effekt på hunde med gigt, eller er det bare noget vi siger?
Det spørgsmål er blevet til denne søgning:
"omega 3" AND (dog OR canine) AND (arthritis OR osteoarthritis)
Det giver 14 resultater lige i dag, hvoraf flere ser meget spændende ud!
Hold dig faglig opdateret med email-alerts
Anne anbefaler at sætte en såkaldt alert op. Det gør du ved at oprette dig som bruger, hvor du skriver din e-mail ind.
I din profil gemmer du den søgning, du lige har lavet og får så en mail, når der kommer noget nyt.
Forskellige veje til at fat i den fulde tekst
Du kan få adgang til rigtig mange af artiklerne via bibliotek.dk og klikke på ” Søg i videnskabelige artikler” forklarer Anne
Noter og links på: SIVP.dk/33
Christian Kolthoff er dyrlæge og forretningsudvikler og han driver en lille konsulentvirksomhed der hedder PraQtice. Han har besøgt rigtig mange klinikker gennem tiden og han holder meget af at analysere trends i markedet.
I denne podcast snakker vi om helsepakker og at selve administrationen af dem er vigtig at få styr på. Christian går også igennem de strategiske overvejelser, vi børe gøre os.
Hvad skal en helsepakke indeholde?
Christian sætter en streg under at man aldrig nogensinde snyder kunderne, ved for eksempel at putte yderser i pakken, som kunderne skal betale for, men som de dybest set ikke har brug for.
Hvis indholdet ikke er reelt, vil det være utrolig svært at få sig selv til senere at sælge pakken til kunderne.
Typisk vil der være 2 konsultationer/sundhedseftersyn i pakken. Den første er for det meste den årlige vaccination mens den anden er en halvårlig undersøgelse. Den sidste kan være udført at en veterinærsygeplejerske, men nogle steder vælger man at den også kan ”veksles” til en konsultation hos dyrlægen.
Kloklip og vægttjek er oplagt at putte med i pakken, men det kan være fornuftigt at sætte en øvre grænse på. Christian foreslår 2-3 gange, ellers vil der være nogle klienter, som nu kan overrende praksis uden at skulle betale for det.
Christian mener at sundhedspakkerne skal indeholde 2-3 blodprøver. Nogle af de etablerede firmaer, der leverer sundhedspakker, mener at der skal være årlige blodprøver. Det bliver nok lige over kill, synes Christian. Det kan dog være en rigtig god ide at have en nul-prøve, så de følgende kan sammenlignes. Derfra kunne man måske tage hvert andet år.
Urinprøver giver også fagligt god mening at have med i helsepakkerne.
Derudover er gratis receptudskrivning ofte en del af helsepakkerne.
Med hensyn til afføringsprøver må man se på hvad der giver mest faglig mening i ens eget område, mener Christian.
Det sidste vigtige element er forsikringerne. Hvis vi for tænkt den med ind i pakkerne er kunderne og patienterne dækket rigtig godt ind.
Gratis konsultationer
De fleste helsepakker bygger på gratis konsultationer, hvor klienten ikke betaler for ydelsen på dagen, men dækker udgifterne med sine månedlige betalinger.
Det kan virke som en stor forskel for klienten når det ikke længere ”føles” som om dyrlægen tager penge for sine ydelser.
Christian nævner et eksempel, hvor en dyrlæge var rigtig glad for den nye måde at klare betalingerne på. Det havde givet en god vækst, men det havde samtidig øget mængder af opgaver, så bundlinjen var i sidste ende ikke forbedret meget.
Hvor skal det så koste noget?
Det er vigtigt, siger Christian, at man på klinikken har en helt klar linje på hvornår skal ekstra ydelser koste noget: ”Hvis vi finder noget, koster det ekstra”.
Her kommer udfordringen i at finde balancen mellem at være serviceminded og gerne vil hjælpe med det hele på én gang, mens vi på den anden side skal vi tjene penge og helst booke ind til kontrol.
Prisen er regnet ud efter hvad alle de relevante ydelser inklusiv aflivningen koster for et helt liv divideret med et ca. gennemsnitlig levetid.
Ekstra ydelser, der skal koste ekstra
Nogle vælger at have tandbehandlinger og parasitmidler med i sundhedspakkerne, men det er Christian modstander af. Han tror ikke på at det er relevant for alle patienter. Derimod anbefaler han at kan købes til lidt efter Ryanair-modellen, hvor grundpakken er billig og alle ydelser aktivt skal vælges til af kunden.
Det samme gælder for røntgenbilleder, hvor man ville kunne gøre rigtig meget godt for de relevante patienter, men ydelsen trækker helsepakkens pris unødigt op.
Hvis en tandrens bare som eksempel koster 1800,- vil det øge pakkens pris med 150,- om måneden. Det kan i nogle tilfælde gøre en helsepakke næsten dobbelt så dyr, som det var tænkt.
Det bunder ofte i at klinikken har en dyrlæger med et særligt interesseområde, og som godt kunne ønske sig en fuld ”guld-pakke” med det hele. Det bærer dog ikke altid den nødvendige værdi for kunden.
Christian forklarer at for at få sådanne pakker til at lykkes, er det dog helt nødvendigt at få afstemt med kunder, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt at dyrlægen for booket de nødvendige ekstra ydelser ind og ikke lige ”klarer det hurtigt”.
Hovedpointer
Kort sagt mener Christian at vi skal holde helsepakkerne så simple som muligt. Det gælder ikke om at putte alt muligt ind i dem, som kunder ikke (opfatter at de) får mere værdi ud af.
Det gælder også med antallet af forskellige pakker. Det behøver måske ikke engang være forskellige pakker store og små hunde. Hav kun én til katte og én til hunde anbefaler Christian.
Samtidig skal vi vende os til at vi skal undersøge vores patienter flere gange og vi skal undersøge langt flere raske uden fund end syge patienter.
Ejerne er ikke altid interesseret i de samme faglige aspekter som os fagpersoner, forklarer Christian. Ejerne er mere fokuseret på følelsen af tryghed og vished om at de har ”gjort hvad de kan” for at deres kæledyr er sund og rask.
Noter og links på: SIVP.dk/32
I denne podcast hjælper dyrlæge Niels Henrik Lund med at få helt styr på værdierne MCV (erytrocytvolumen) og MCHC, der giver vigtige spor i udredningen
Noter og guide på: SIVP.dk/31
Dyrlæge Janne Graarup Lyngby giver i denne podcast et overblik over Addison hos hund, herunder hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen
Noter og links på: SiVP.dk/30
Maj Wissman er oprindeligt uddannet skolelære og senere sexolog. Hun har lært om online markedsføring på den hårde måde ved først at have nogle digitale produkter, der ikke blev solgt. Ved at arbejde hårdt med blandt andet hendes hjemmeside og nyhedsbrev kan hun nu vise nogle meget imponerende tal og samtidig lære fra sig.
Søgemaskineoptimering (SEO)
Maj forklarer, at der er nogle bestemte søgninger, det er relevant at ligge i top på. Når nogen søger efter for hende relevant emne, ønsker hun at hendes hjemmeside ligger i toppen af søgeresultaterne. Det kan hun blandt andet gøre ved at arbejde med SEO.
Det handler altså om at lave godt indhold der er søgemaskineoptimeret rundt om de ydelser vi sælger.
Maj fortæller at nogle af hendes kursister, som har taget Online Mentor-forløbet nu begynder at få klienter fra hele landet.
Hvis klienterne finder frem til en hjemmeside og ser forfatteren som en ekspert på deres lille område, vil nogle af dem også vælge at køre langt.
Brevkasse og råd på en hjemmeside
Ved at hjælpe folk online og ved at vise sit ansigt for du opbygget en gruppe af følgere, forklarer Maj. Det er en gruppe af potentielle klienter, som kan lide dig og din stil, og som vil være mere loyale end andre klienter.
Samtidig kan du placere dig som eksperten på dit lille område.
Maj anbefaler at komme med gode uddybende svar i en brevkasse - også selvom det korte svar er at tage til dyrlægen med det samme.
Dog vælger Maj nogle gange ikke at tage et bestemt spørgsmål op i en brevkasse. Enten fordi hun ikke har tid til det eller fordi, der allerede er gode svar at finde
Sælgende mails
Hvis du sender gode mail ud, der hjælper dine klienter, vil du kunne opbygge en tillid, der gør at klienterne allerede er ”varmet op” når de kommer ind på klinikken.
Du er nødt til at finde den frekvens, der passer dig og dit publikum, anbefaler Maj. Du kan ikke mail ud hver dag for at få flere klienter i forretningen. Du skal kende dit publikum, og kun sende det ud, som læserne vil blive forbundet mere direkte til dig af.
Maj fortæller at hun i starten, når hun skulle sende emails ud, var meget ude af sin komfortzone. Hun følte ikke måske var hun ikke god nok til at komme med de svar, hun gjorde.
Jo mere du er dig selv på din hjemmeside, jo flere kunder vil du få.
Noter og links på: SIVP.dk/29
Seniordyrlæge Helle Harding Poulsen gennemgår de anæstetika og analgetika, vi typisk bruger til hund og kat i praksis.
I denne podcast får du et overblik over effekt, dosis og virkningstid for forskellige præparater.