Info

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv I Succes I Veterinær Praksis podcasten får protokoller fra specialister og andre eksperter, inspirerende karrierehistorier fra dyrlæger som dig og vejledning fra andre brancher om stresshåndtering, jobsøgning og markedsføring. Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har i hver episode en ny spændende gæst som enten fortæller sin egen historie, deler sin viden eller deler ud af egne erfaringer.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre
2021
June
May
April
March
February


2020
December
November
October
September
August
June
May
April
March


2019
August
July
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
September
July
June
May
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: 2016
Dec 28, 2016

PDF, noter og links på SIVP.dk/34

Anne Bagger er informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg og er uddannet bibliotekar. Hun underviser både på dyrlægestudie og på masteruddannelsen i litteratursøgning og referencehåndtering.

Søgeprofil
Google Scholar kan være udmærket til at starte en søgning, men man skal være forsigtig advarer Anne. De søgninger kan nemlig indeholde ”predatory journals”.

Derudover er rækkefølgen artiklerne bliver listet på uigennemskuelig, så en Google Scholar-søgning, kan være god til at få ideer af, men man skal være meget kildekritisk fortæller Anne.

Sites
På kub.kb.dk/vetmedicin - klik på fanen ”fagdyrlæger” er der samlet en liste over de mest oplagte steder at søge videnskabelige artikler.

Anne nævner blandt andet:

PubMed - Den søgemaskine, der er vigtigst for os dyrlæger
Science Direct - Til søgninger i puplikationer fra Elsevier
Den Danske Forskningsdatabase - Der indeholder alt pupiceret dansk forskning

Strategier
Søgemaskinerne til videnskabelige artikler forstår ikke semantiske søgninger, forklarer Anne. Hvad en klassisk søgning på for eksempel Google vil mange af os bruge semantisk søgning, hvor søgemaskinen for eksempel forsøger ”at gætte” hvad vi gerne vil se. Eksempelvis: ”Hvorfor kaster hunden op?”

Ved en søgning skal man bryde en søgning til enkelte problemstillinger, fortæller Anne. Derefter kombinerer man søgeordene med såkaldte Boolske operatorer. De er: AND, OR og NOT.

En typisk søgning vil være bygget op af:

1: VIGTIGSTE NØGLEORD/EMNET efterfulgt af AND

2: INKLUSIONSKRITETIER (og eksklusionskriterier) igen efterfulgt af AND

3: Evt. PUBLIKATIONSTYPE og/eller ALDER

I eksemplet med smertestillende til kaniner kunne det se sådan ud.

(pain OR analgesia)

AND

(rabbits OR lagomorph)

Dette giver i skrivende stund 2283 søgeresultater på PubMed...


For at skære det lidt mere ind kan man tilføje publikationstype og alder. Det er ikke så relevant i dette eksempel, da flere af de brugbare studier ligger længere tilbage og ikke er så "fine" om randomicerede trails. Men for eksemplets skyld tilføjer vi:

AND

"Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]

Hvilket reducerer søgningen til 5 resultater….

(pain OR analgesia) AND (rabbits OR lagomorph) AND "Randomized Controlled Trial"[pt] AND "2010/01/01"[PDAT] : "2016/12/25"[PDAT]

Eksempel nummer 2:

Har Omega 3 fedtsyrer rent faktisk effekt på hunde med gigt, eller er det bare noget vi siger?

Det spørgsmål er blevet til denne søgning:

"omega 3" AND (dog OR canine) AND (arthritis OR osteoarthritis)

Det giver 14 resultater lige i dag, hvoraf flere ser meget spændende ud!


Hold dig faglig opdateret med email-alerts
Anne anbefaler at sætte en såkaldt alert op. Det gør du ved at oprette dig som bruger, hvor du skriver din e-mail ind.

I din profil gemmer du den søgning, du lige har lavet og får så en mail, når der kommer noget nyt.

Forskellige veje til at fat i den fulde tekst
Du kan få adgang til rigtig mange af artiklerne via bibliotek.dk og klikke på ” Søg i videnskabelige artikler” forklarer Anne

Dec 11, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/33

Christian Kolthoff er dyrlæge og forretningsudvikler og han driver en lille konsulentvirksomhed der hedder PraQtice. Han har besøgt rigtig mange klinikker gennem tiden og han holder meget af at analysere trends i markedet.

I denne podcast snakker vi om helsepakker og at selve administrationen af dem er vigtig at få styr på. Christian går også igennem de strategiske overvejelser, vi børe gøre os.


Hvad skal en helsepakke indeholde?

Christian sætter en streg under at man aldrig nogensinde snyder kunderne, ved for eksempel at putte yderser i pakken, som kunderne skal betale for, men som de dybest set ikke har brug for.

Hvis indholdet ikke er reelt, vil det være utrolig svært at få sig selv til senere at sælge pakken til kunderne.

Typisk vil der være 2 konsultationer/sundhedseftersyn i pakken. Den første er for det meste den årlige vaccination mens den anden er en halvårlig undersøgelse. Den sidste kan være udført at en veterinærsygeplejerske, men nogle steder vælger man at den også kan ”veksles” til en konsultation hos dyrlægen.

Kloklip og vægttjek er oplagt at putte med i pakken, men det kan være fornuftigt at sætte en øvre grænse på. Christian foreslår 2-3 gange, ellers vil der være nogle klienter, som nu kan overrende praksis uden at skulle betale for det.

Christian mener at sundhedspakkerne skal indeholde 2-3 blodprøver. Nogle af de etablerede firmaer, der leverer sundhedspakker, mener at der skal være årlige blodprøver. Det bliver nok lige over kill, synes Christian. Det kan dog være en rigtig god ide at have en nul-prøve, så de følgende kan sammenlignes. Derfra kunne man måske tage hvert andet år.

Urinprøver giver også fagligt god mening at have med i helsepakkerne.

Derudover er gratis receptudskrivning ofte en del af helsepakkerne.

Med hensyn til afføringsprøver må man se på hvad der giver mest faglig mening i ens eget område, mener Christian.

Det sidste vigtige element er forsikringerne. Hvis vi for tænkt den med ind i pakkerne er kunderne og patienterne dækket rigtig godt ind.


Gratis konsultationer

De fleste helsepakker bygger på gratis konsultationer, hvor klienten ikke betaler for ydelsen på dagen, men dækker udgifterne med sine månedlige betalinger.

Det kan virke som en stor forskel for klienten når det ikke længere ”føles” som om dyrlægen tager penge for sine ydelser.

Christian nævner et eksempel, hvor en dyrlæge var rigtig glad for den nye måde at klare betalingerne på. Det havde givet en god vækst, men det havde samtidig øget mængder af opgaver, så bundlinjen var i sidste ende ikke forbedret meget.


Hvor skal det så koste noget?

Det er vigtigt, siger Christian, at man på klinikken har en helt klar linje på hvornår skal ekstra ydelser koste noget: ”Hvis vi finder noget, koster det ekstra”.

Her kommer udfordringen i at finde balancen mellem at være serviceminded og gerne vil hjælpe med det hele på én gang, mens vi på den anden side skal vi tjene penge og helst booke ind til kontrol.

Prisen er regnet ud efter hvad alle de relevante ydelser inklusiv aflivningen koster for et helt liv divideret med et ca. gennemsnitlig levetid.

Ekstra ydelser, der skal koste ekstra

Nogle vælger at have tandbehandlinger og parasitmidler med i sundhedspakkerne, men det er Christian modstander af. Han tror ikke på at det er relevant for alle patienter. Derimod anbefaler han at kan købes til lidt efter Ryanair-modellen, hvor grundpakken er billig og alle ydelser aktivt skal vælges til af kunden.

Det samme gælder for røntgenbilleder, hvor man ville kunne gøre rigtig meget godt for de relevante patienter, men ydelsen trækker helsepakkens pris unødigt op.

Hvis en tandrens bare som eksempel koster 1800,- vil det øge pakkens pris med 150,- om måneden. Det kan i nogle tilfælde gøre en helsepakke næsten dobbelt så dyr, som det var tænkt.

Det bunder ofte i at klinikken har en dyrlæger med et særligt interesseområde, og som godt kunne ønske sig en fuld ”guld-pakke” med det hele. Det bærer dog ikke altid den nødvendige værdi for kunden.

Christian forklarer at for at få sådanne pakker til at lykkes, er det dog helt nødvendigt at få afstemt med kunder, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt at dyrlægen for booket de nødvendige ekstra ydelser ind og ikke lige ”klarer det hurtigt”.


Hovedpointer

Kort sagt mener Christian at vi skal holde helsepakkerne så simple som muligt. Det gælder ikke om at putte alt muligt ind i dem, som kunder ikke (opfatter at de) får mere værdi ud af.

Det gælder også med antallet af forskellige pakker. Det behøver måske ikke engang være forskellige pakker store og små hunde. Hav kun én til katte og én til hunde anbefaler Christian.

Samtidig skal vi vende os til at vi skal undersøge vores patienter flere gange og vi skal undersøge langt flere raske uden fund end syge patienter.

Ejerne er ikke altid interesseret i de samme faglige aspekter som os fagpersoner, forklarer Christian. Ejerne er mere fokuseret på følelsen af tryghed og vished om at de har ”gjort hvad de kan” for at deres kæledyr er sund og rask.

Dec 4, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/32

I denne podcast hjælper dyrlæge Niels Henrik Lund med at få helt styr på værdierne MCV (erytrocytvolumen) og MCHC, der giver vigtige spor i udredningen

 

Nov 20, 2016

Noter og guide på: SIVP.dk/31

Dyrlæge Janne Graarup Lyngby giver i denne podcast et overblik over Addison hos hund, herunder hvordan vi diagnosticerer og behandler sygdommen

 

 

 

Nov 13, 2016

Noter og links på: SiVP.dk/30

Maj Wissman er oprindeligt uddannet skolelære og senere sexolog. Hun har lært om online markedsføring på den hårde måde ved først at have nogle digitale produkter, der ikke blev solgt. Ved at arbejde hårdt med blandt andet hendes hjemmeside og nyhedsbrev kan hun nu vise nogle meget imponerende tal og samtidig lære fra sig.

Søgemaskineoptimering (SEO)

Maj forklarer, at der er nogle bestemte søgninger, det er relevant at ligge i top på. Når nogen søger efter for hende relevant emne, ønsker hun at hendes hjemmeside ligger i toppen af søgeresultaterne. Det kan hun blandt andet gøre ved at arbejde med SEO.

Det handler altså om at lave godt indhold der er søgemaskineoptimeret rundt om de ydelser vi sælger.

Maj fortæller at nogle af hendes kursister, som har taget Online Mentor-forløbet nu begynder at få klienter fra hele landet.

Hvis klienterne finder frem til en hjemmeside og ser forfatteren som en ekspert på deres lille område, vil nogle af dem også vælge at køre langt.

Brevkasse og råd på en hjemmeside

Ved at hjælpe folk online og ved at vise sit ansigt for du opbygget en gruppe af følgere, forklarer Maj. Det er en gruppe af potentielle klienter, som kan lide dig og din stil, og som vil være mere loyale end andre klienter.

Samtidig kan du placere dig som eksperten på dit lille område.

Maj anbefaler at komme med gode uddybende svar i en brevkasse - også selvom det korte svar er at tage til dyrlægen med det samme.

Dog vælger Maj nogle gange ikke at tage et bestemt spørgsmål op i en brevkasse. Enten fordi hun ikke har tid til det eller fordi, der allerede er gode svar at finde 

Sælgende mails

Hvis du sender gode mail ud, der hjælper dine klienter, vil du kunne opbygge en tillid, der gør at klienterne allerede er ”varmet op” når de kommer ind på klinikken.

Du er nødt til at finde den frekvens, der passer dig og dit publikum, anbefaler Maj. Du kan ikke mail ud hver dag for at få flere klienter i forretningen. Du skal kende dit publikum, og kun sende det ud, som læserne vil blive forbundet mere direkte til dig af.

Maj fortæller at hun i starten, når hun skulle sende emails ud, var meget ude af sin komfortzone. Hun følte ikke måske var hun ikke god nok til at komme med de svar, hun gjorde.

Jo mere du er dig selv på din hjemmeside, jo flere kunder vil du få.

Nov 5, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/29

Seniordyrlæge Helle Harding Poulsen gennemgår de anæstetika og analgetika, vi typisk bruger til hund og kat i praksis. 

I denne podcast får du et overblik over effekt, dosis og virkningstid for forskellige præparater.

Oct 30, 2016

Noter og download på: SIVP.dk/28

Hvordan du hurtigt erkender den du allerede har (uden at vide det)
Ved du hvad dine værdier er? Har du en holdning til hvilken slags klinik, du arbejder i? Har du en holdning til hvordan klienterne skal modtages i telefonen? Og modtages i venteværelset?

Hvis du har det, så godt! DER lå din første strategi så gemt lige der! Tilføj blot ”Facebook” til samme sætning og du er allerede godt startet.

En strategi behøver på ingen måder være ambitiøs og sætte store krav om budget.

Strategien kan sagtens være blot at hygge og underholde. Det er helt op til dig, hvad du ønsker at opnå og hvor meget energi du vil inverestere i det.

Der er 6 elementer i en god Facebookstrategi: Værdier, form, målgruppe, budget, målsætning og kontrol.


1: Værdier
De små historier fortæller indirekte hvilke værdier du står får. Hvis du er klar over dine værdier, bliver det meget nemmere at vælge de historier ud, du vil fortælle.

For eksempel kan ”respekt for de små almindeligheder” og ”konkurrencedygtig faglig kompetence” give helt afgørende forskellige i hvilke historier du vælger at fortælle.

Stil dig selv disse tre spørgsmål:

Hvilke værdier vil du signalere via Facebook?
På hvilken måde og med hvilket sprog, skal folk modtages på Facebook?
Hvor længe må de vente, før de møder en person fra klinikken?
Hvis du ikke rigtig kender dine værdier, har du selvfølgelig et vist arbejde foran dig:

Tænk på hvornår du sidst har været rygende sur over noget en klient har sagt eller gjort.
Skriv alle ned på et stykke papir, vend det og tegn så hurtigt 3 cirkler

2: Udtrykgsformenen
Måden og formen kommunikation foregår på bliver til dels også afgjort af dine værdier. Sprogbruget på nettet har været forholdsvis skarpt de sidste par år, mens virksomheder oftest prøver at udtrykke sig blød og uden træde nogen over tæerne. Du kan selv bestemme hvor i det spektrum du vil ligge og få gode fordele af begge.

Din strategi skal blot indeholde en holdning til netop det. Her er tre eksempler, der alle handler om øremider hos katte:


3: Målgruppen
Målgruppen bliver alt for ofte glemt er mit indtryk. Ved at prøve at nå ud til alle, bliver den strategi for mudret og du risikere ikke at appellere til nogen.

Med Spørg Dyrlægen er det typisk kvinder fra midt i tyverne og op til lige under 50 (du kan se mit opslag med en halvnøgen og ret så veltrænet mand her...)

Meget konkurrence kræver også mere specialicering - også i dine målgrupper.

Du kan godt forsøge dig med at nå flere målgrupper - bare ikke på samme tid. Der ligger god statistik i Facebook, så har du allerede en side, men en håndfuld følgere kan du få hjælp der.

Mænd eller kvinder? Hunde, katte eller heste? Almen medicinsk, intern medicin eller kirurgi?

Dem alle tænker du måske. ”Det giver ikke mening” kun at nå ud til kvinder frem for mænd, men jeg garanterer dig, at det bliver meget sjovere og nemmere for dig at håndtere Facebook, hvis du ved hvem du skriver til.

Tænk over hvem, der er din målgruppe. Slå eventuelt op i journalsystemet, hvis du er i tvivl om, hvilken type patient der kommer oftest. Eller tænk indad: Hvilken type patient er sjovest for dig selv at se?

Flyt fokus i den daglig monitorering fra bare at skulle have flere Synes godt om-klik hele tiden og gå i stedet mere målrettet efter lige netop din målgruppe. 100 motiverede ejere inden for en mindre radius med interesse for det samme som dig, er langt mere værd end 1000 mere eller mindre tilfældige mennesker uden fælles interesse.


4: Budgettet
Budgettet er måske lige mere til højrebenet. Hvor meget tid vil du bruge på det? Vil du købe annoncer og i så fald for hvor meget? Skal du på kursus eller have ekstern hjælp?

Mit bud er at bruge det samme som du ca. brugte på De Gule Sider minus det, du bruger på at vedligeholde din hjemmeside.

Hvis der er ca. 10.000,- giver det 180 om ugen.


5: Målsætning
Målsætningen være ualmindelige svær at sætte, hvis ikke du kender mediet godt.

Det kan virke oplagt, men alt for ofte hører jeg at vi alligevel sætte din målsætning efter antallet fans frem for hvor engagerede de er. Sæt ikke din målsætning efter hvor mange Synes godt om du får. Det er et tomt tal, der ikke fortæller det fjerneste om du tiltrækker flere reelle kunder.

Samtidig skal det ikke være urealistisk – For Succes I Veterinær Praksis er det blandet andet om jeg kan få dig og andre til at interessere sig nok til at skrive sig op til nyhedsbrevet.

Hvad vil du have ud af at bruge tid på Facebook?


6: Monitorering
Monitorering er vigtig for at vurdere om din strategi er god eller kræver mere finjustering. Du bør vurdere alle dine parametre i strategien og vurdere de krav du sætter til dem. Hvis ikke det hænger sammen med tiden du bruger på det og de penge i investere i det, skal du naturligvis rette op. Det kan du dog kun gøre hvis du rent faktisk får det gjort.

Hele den samlede strategi munder ud i en konkret plan for hvad, der skal slås op hvornår og hvordan du vil følge op på den kontakt, du får som følge.


Rækkevidde

Et opslag kan sagtens få en stor rækkevidde og nå ud til mange uden at få mange Synes godt om-klik. Jeg har selv prøvet at et opslags blev delt bare én gang i en engageret hundegruppe og delt af den rigtige person, med den rette tillid i gruppen. Det opslag tog enormt meget fart, men fik kun få Synes godt om-klik og blev ikke kommenteret synderligt i min egen strøm.

Havde jeg kun kigget på antallet af Synes godt om-klik, ville jeg ikke have opdaget, hvor godt det oplag havde klaret sig.


Engagement

Facebook giver ikke et egentlig tal for engagement, men du skal holde øje med hvor mange der klikke op opslaget (f.eks. for at folde hele teksten ud), forstørrer billedet eller deltager i kommentarfeltet.


Gennemkliksraten (CTR)

Relationen til kunderne og deres engagement i virksomheden er i virkeligheden kun det element, der fører frem til det endelige mål. Nemlig salg af en ydelse.

I rigtig mange andre brancher skal engagementet helst munde ud i direkte salg, der kan tælles i for eksempel en webshop. Som jeg beskrev i del 1 af denne artikel lader det sig ikke gøre i dyrlægebranchen uden en vis udfordring.

Gennemkliksraten fortæller hvor mange der er klikket igennem til hjemmesiden for at købe noget eller for at finde dine kontaktoplysninger. Dette er den fjerde vigtige parameter i monitorering, men bliver hurtigt meget teknisk. Det kræver ofte ekstern hjælp og ligger uden for rammerne af denne artikel.

Oct 16, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/27

Dyrlæge Jeannette Jalving fortæller i denne podcast om anbefalinger til forskellige patienter med patellaluksation samt hvilke muligheder, vi har for operation

Oct 8, 2016

Links og noter på: SiVP.dk/26

 

Ann-Katrine Meilstrup er efter nogle år i klinisk praksis blevet valgt ind ADO og er kommet med i Lønudvalget.


Det er et kald at være dyrlæge

Vi er både af egne ønsker og af historiske grunde havnet i, at det er et kald at være dyrlæge, fortæller Ann-Katrine. Vi skal dog stadig huske at minde os selv og vores chefer på de kompetencer vi har og hele tiden får.

Kompetencer og små-opgaver

Det er indbygget i assistenskontrakten at du får en lønstigning hvert år de første 3 år i praksis, men derefter er det vigtigt at vi selv kommer på banen og får holdt samtaler med chefen.

Tag også dine små opgaver med i overvejelserne, anbefaler Ann-Katrine. Hvilke daglige opgaver har du på klinikken, som andre ikke kan eller gør? Det kan for eksempel være håndtering af IT, kontrol med telefonsystemet eller tovholder for ISO-certificering.


MUS og lønsamtaler

Man skal huske at det ikke kun er chefens ansvar at få holdt de årlige samtaler, men at man selv også skal være aktiv i planlægningen, forklarer Ann-Katrine.

Normalt snakker man ikke om løn ved en MUS-samtale, men det er et oplagt tidspunkt at vende både kompetencer og planer for både klinik og medarbejder. Det kan være et rigtig godt udgangspunkt for en senere samtale om hvilken løn, der skal følge med den nye udvikling.

Lønstatistikken er et meget stærkt redskab

Lønstatistikken er et meget stærkt redskab, hvis der kommer indberetninger nok til, at den bliver valid. Resultatet kan blandt andet bruges som støtte i forhandlingen, når du med sikkerhed kan sige hvad andre på tilsvarende anciennitetstrin får. Så ved du, at du ikke er helt urimelig.

Kontakt Dyrlægeforeningen, hvis ikke du har fået en e-mail med dit personlige link til statistikken.


Andre pointer om lønforhandlingen

Husk også at du kan gå til lønforhandling med andre målsætninger end at få mere løn udbetalt. Du kan for eksempel få tildelt et dyrt kursus, flere kursusdage, få flere fridage eller en frugtordning.

Ann-Katrine anbefaler også at vi ikke skal være bange for at tage styringen til samtalen, og være den der sætter dagsorden og summerer op.

Du kan også overveje hvad dit bedste alternativ til et løntillæg eller andre fordele er. Kan det for eksempel være at I aftaler, hvornår lønstigningen kommer eller aftaler hvad du skal gøre anderledes for at komme i betragtning.

Oct 2, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/25

Mette Schjærff fortæller helt grundlæggende om udredningen af en kløende patient og giver en gennemgang af, hvilke midler, der virker til hvad

 

Sep 17, 2016

Noter på: SiVP.dk/24

Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver.


Baseret på spørgeskema

Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation.

De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med.

Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavaliere King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere.


Over 60 % oplever pelsforandringer

Over 60 % angiver i spørgeskemaerne at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret.

De klassiske forandringer blev angivet til:
• Mere ulden pels
• Mere mat pels
• Blevet svære at holde (filtrer let og bliver tjavset)

Og for korthårsracerne gælder:
• De fælder mere

Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke sammenholde før- og efter-pelsen og dermed heller ikke angive det korrekt.


Forbedret ejerrådgivning

Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst at pelsen ville ændre sig så meget.

Ejerne klager også over at skulle støvsuge mere.

Sep 7, 2016

Noter og links på SiVP.dk/23

Tine Sværke Fabricius er Fagveterinærsygeplejerske i Klinisk Etologi hos Hund og Kat. Udover at hun arbejder som veterinærsygeplejerske, har hun sit eget firma Dygtighund.nu. Her arbejder hun med adfærdsbehandling og med hundetræning.

Tines afsluttende opgave ved uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske handlede om de to mest almindelige adfærdsproblemer ved 8-månedersundersøgelsen. Det var: Gøen og Kontaktsøgende adfærd


Overdrevet gøen

Tine fortæller at overdreven gøen kan have mange årsager og man skal derfor spørge ind til konteksten hunden gør i.

Territorial gøen

Det klassiske eksempel er når hunden gør i haven af personer og andre hunde der går forbi på stier eller veje tæt ved grunden. Denne type af gøen er svær at håndtere, da hunden bliver belønnet hver gang – den får jo jaget dem på stien væk.

Dette kan være rigtig svært at stoppe. Tine foreslår at man i helt andre situationer lærer hunden at være god til ”Indkald” eller ”Gå På Kommando” (og dermed stoppe på kommando). Det kan ikke læres i situationen, men trænes og belønnes på andre tidspunkter.

Angst

Hvis hunden for eksempel gør meget når der kommer gæster, den ikke er tryg ved eller når den er alene hjemme, kan det skyldes angst.


Aggressivitet

Knurren og det at bide ud er noget Tine ser oftere. Hun mener at det kan skyldes ejerne ikke har færdighederne til at læse hunden tidligt. Hunden vil ofte have givet mange signaler allerede inden den gør, knurrer eller bider. Kender man ikke de tidlige signaler, vil det første man opdager måske være at hunden er blevet aggressiv.

Nogle hunde kan hjælpes ved at lære dem at det er okay at gå væk fra en situation de ikke kan lide, frem for at blive i den og vælge aggressivitet i stedet.


Overenergisk gøen

Som Tine fortæller, vil de fleste mennesker gerne have at deres hund er glad for at se dem og kan lide en energisk hilsen. Det kan dog tilspidse situationen mere, da ejeren på den møde belønner hunden med opmærksomhed.

 

Opmærksomhedssøgende adfærd

Tine forklarer at meget af denne type adfærd bunder i at hunden synes at der skal ske noget. Det kan for eksempel være med fysisk kontakt ved at kravle op til ejeren eller ved at ødelægge ting. For hunde er negativ kontakt nemlig bedre end slet ingen

Optimalt set skal det være sådan at ejeren tager initiativet til kontakten og ikke omvendt.

Fokus med denne slags hunde bør være at øge aktivitetsniveauet, mener Tine. Og det gælder især den mentale aktivitet. Øget fysisk aktivitet giver en bedre kondition, og vil efter en periode ikke være nok til ”gøre hunden træt”.

Vi skal som dyrlæger hjælpe ejerne med at forstå hvor vigtig den mentale aktivitet er.

Aug 7, 2016

Links og noter på: SiVP.dk/22

Trine Schütt har skrevet PhD om kongnitiv dysfunktion (demens) hos hunde og sidder nu i en post-doc stilling med fokus på samme emne.

Mere fokus på at spørge ind

Trine mener vi skal være mere fokuserede på at spørge ind til symptomerne på kognitiv dysfunktion. Ejerne tænker nemlig ikke altid over det.

Klassiske symptomer på kognitiv dysfunktion er tydeligst i egne vante omgivelser:

-           Hunden stopper op og har glemt hvad den skal

-           Står og stirrer tomt ud i luften eller ind i en væg

-           Restløs adfærd og vandrer formålsløst rundt

-           Stereotyp adfærd

-           Bliver mere ”klæbende til ejer” formentlig på grund af usikkerhed

-           Urenlighed

-           Nedsat social interaktion

-           Manglende rummelig fornemmelse

-           Søvnløshed

Flere af disse symptomer kan pege på mange andre sygdomme, så en hund skal have tegn i flere kategorier for at de kan relateres til kognitiv dysfunktion.

Den klinisk undersøgelse

Den kliniske undersøgelser er absolut afgørende siger Trine. Det er uhyre vigtigt at udelukke andre årsager til hunden ændrede adfærd.

En neurologisk undersøgelse er også vigtigt, da hjernetumor er en af de vigtigste differentialdiagnoser.

Hvis for eksempel symptomerne er kommet hurtigt (over 1-2 måneder) laver Trine også en MRI-skanning af hjernen for at udelukke en hjernetumor.

Kognitiv dysfunktion kommer normalvis langsomt over 1-2 år, og ejeren kan som regel ikke give en præcis angivelse af hvornår det startede.

Derudover bør årsager som eksempelvis artrose udelukkes sammen med andre årsager til urenlighed.

Derfor er en fuld biokemiske (eventuelt inklusiv thyroidea-profil) og hæmatologisk profil sammen med en urinanalyse næsten altid indikeret, fortæller Trine.

Diagnosen: Kognitiv Dysfunktion Syndrom

Diagnosen er primært baseret på at udelukke andre sygdomme.

Derudover bruger Trine et spørgeskema til ejeren med 13 spørgsmål. Dette resulterer i en score, der kan klassificere den enkelte hund.

Hjerneskanning kan være med til at støtte diagnosen, men viser ikke patognomiske forandringer.

Jul 24, 2016

Noter og links på sivp.dk/21

1: Brug kun tid på det, der giver pote

2: Begynd at lytte

3: Sæt tid af – prioriter

4: Brug en indholdsplan (Content plan)

5: Brug Facebooks planlægningsværktøj

6: Have mere end én administrator

7: Vælg én der har lysten til Facebook

8: Brug outsourcing

9: Brug autosvar-assistenten

10: Del andres indhold

Jun 25, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/20

Mette Rønn-Landbo fortæller i denne podcast, hvad en mislyd på hjertet hos hunde og katte betyder og hvad du skal råde ejer til.

 

Jun 8, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/19

Dyrlæge Jakob Willesen har arbejdet med Angiostrongylus siden 2000 og har skrevet PhD om emnet. Han fortæller i denne podcast om, hvordan vi diagnosticerer og behandler infektion med Angiostrongylus vasorum, og så gennemgår han 5 kliniske cases fra praksis

May 31, 2016

Noter og linkes på: www.SIVP.dk/18

Denne podcast bygger på en Ph.D. af Kirsten M. Hølmkjær og et speciale af Michael Falkenberg


Kirsten, Michael og de andre har vurderet kattene i deres studie med 3 metoder:

- Body Condition Score
- Feline Bodymass Index
- DXA-skanning (som er gold standard)

 

 

Feline Bodymass Index

Kirsten fortæller at Feline Bodymass Index bygger på en formel, som er udviklet til at vurdere fedtandelen.

Man måler rundt om kattens thorax ud for det 9’ende ribben og længden på et bagben fra Tuber calcaneus til Patella.

Målene vurderer fedtprocenten ud fra en udregning der på den måde tager højde for kattens størrelse. Udfordringen bliver dog at få katten til at stå rigtigt og om målebåndet strammer for meget eller for lidt.

 


Body Condition Score

Kirsten forklarer at denne metode bygger på subjektive vurderinger af katten. Man vurderer ikke hvor meget fedtvæv, katten har, men mere om den er middelvægtig, under eller over.

Metoden har vist sig at reproducerbar så når den samme person vurdere en kat, bliver vurdering forholdsvis stabil.

Der er ikke den samme enig når man sammenligner forskellige personers vurdering, men hvis den samme person vurderer en kat over flere gange, vil Body Condition Score være en ret præcis metode. Dog afviger to personers vurdering sjældent mere end 1 grad på 9-trinsskala.

Hvis dyrlægen har sat sig ordentlig ind i metoden, vil den subjektive Body Condition Score stemme ganske godt overens med DEXA-skanning. Dog er metoden ikke stabil til at vurdere den præcise fedtprocent. Kirsten mener også, at det er mindre vigtigt for den enkelte patient at kende den nøjagtige fedtprocent. Det er vigtigere at vurdere i hvor høj grad katten er overvægtig og om behandlingen har haft effekt.

Kirsten fortæller at vurderingen bygger på vurdering af fedtaflejringer ved:

Brystkassen
Haleroden
I ”lommen” i lysken


Behandling


Kirsten fortæller at vi mangler langtidsstudie af hvor godt de forskellige slankekure virker. Der findes heller ikke medicin, der virker til denne type behandlingen.
Grundtrinene i behandlingen er:
1 Vurdere hvor meget katten faktisk burde veje
2 Foderet skal naturligt nok passe til kattens kaloriebehov. Man skal derfor have fundet noget foder, der passer til. Kirsten siger at når det virker bedst, skyldes det at dyrlægen eller sygeplejersken tager sig tid til det
3 Foderet bør vejes af. For det første er der fejl på mange målebægere og for det andet er øjemålet for unøjagtigt
4 Kirsten fortæller at det er meget større chance for at lykkes med en slankeplan, hvis dyret kommer ind til nogle kontroller. Det er en god måde at holde hånd i fremgangen og giver en klar fornemmelse at der er lagt en plan

Apr 18, 2016

Se noter og links på sivp.dk/17

Hvad kan du få ud af det?

Hvis vi som dyrlæger i kliniske praksis skal levere data til et sådan dansk register, hvad kan vi så få ud af det?
Det korte svar er: Evidensbaseret medicin. Vi er ofte nødt til at basere vores faglighed på skøn eller enkelte case reports. Desuden er de videnskabelige undersøgelser oftest baseret på dyr uden for Danmark, så dataene ikke altid gælder vores kæledyr.
Ud over den overordnede fordel i at bidrage til videnskaben, vil den enkelte dyrlæge også kunne få data ud på hvordan hendes patienter har det i forhold til landsgennemsnittet. For eksempel om bestemte diagnoser har en højre prævalens eller om nogle sygdomsforløb er kortere end andre steder.
I Sverige har man en fuldautomatiseret service til direkte refusion baseret på diagnosekoder, hvor man kan få information fra forsikringsselskabet om, hvor meget klienten skal betale og hvor meget dyrlæge kan få.
Klienten slipper altså for at lægge penge ud inden forsikringsselskabet udbetaler præmien. Ud over at det vil give en større sikkerhed for dyrlægen for at få pengene, vil det også kunne være en service klienterne flytter dyrlæge efter at få.


Viden om hvordan man bygger det bedste register

Iben fortæller, at der ikke findes meget i den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst bygger sådan et system op.
Der findes til gengæld en masse sygdomsvidenskabelig litteratur, der er blevet til på baggrund af data i et tilsvarende register i England.
En stor del af Iben Meyers arbejde har altså været interviews og samtaler. Både med eksperter, der har arbejdet med tilsvarende registre i både
Danmark og andre lande og med danske dyrlæger.


Erfaringer fra England

Der findes allerede en del registre, der har erfaringer, man kan trække på. Det gælder for eksempel fra et tidligere dansk smådyrsregister, sygdomsregistrering på produktionsdyr og forsikringsselskabet Agrias registreringer.
Iben nævner et blandt andet VetCompass, som allerede nu kan trække en stor mængde data fra tilmeldte engelske klinikker. Det register ligger hos Royal Veterinary College og har allerede været med til at generere en stor mængde faglige artikler.
(Red: Man kan desuden udforske simple data på egen hånd som for eksempel: ”Hvor mange er er neutraliseret”, ”De 10 mest stillede diagnoser” og ”Prævalensen af bestemte sygdomme i en udvalgt region”)


Et brugervenligt system

Det er helt afgørende at et kommende system er brugervenligt. Systemudviklerne på systemet Pyramidion i Norge og Sverige har allerede barberet et tidligere diagnosesystem fra 8000 koder ned til ca. det halve.
4000 diagnoser er stadig for mange at kunne udenad, så koderne skal også kunne søges frem med fritekstsøgning.
Samtidig skal systemet ikke favne mere bredt end at det kan blive brugt på daglig basis uden en alt for stor indsats, men skal samtidig indeholde tilstrækkelig data til, at det kan bruges videnskabeligt.
Det er selvfølgelig helt afgørende at registret holder sig til den gældende lovgivning om at personfølsomme data. Privat information om ejeren skal holdes privat. Der må heller ikke opstå en frygt hos ejere af bestemte racer, der er bange for at blive registreret eller hængt ud.

Apr 17, 2016

Se noter og links på sivp.dk/16

Hvornår antibiotika kan være en god ide til en hudpatient

Lene bruger systemisk antibiotika til patienter, hvor der er et stort omfang af læsioner, eller når læsionerne sidder steder, hvor det kan være svært at vaske effektivt.
For eksempel kan en anbefaling af shampoovask af en langhårsrace give dårlig complience og dermed manglende effekt af behandlingen.
Ved dybe pyodermier bruger Lene ofte kun topikal antibiotika eventuelt som et blandingsprodukt med steroid, for helt at undgå den systemiske behandling.
Ifølge vores antibiotikavejledning bør vi vælge Clindamycin som førstevalg ved hudbetændelser. Lene gør dog opmærksom på, at hvis en patient har fået antibiotika før, vil op til 30 % have bakterier, der er resistente overfor Clindamycin.
Dernæst kan vi for eksempel vælge 1. generations cefalosporiner som Cefalexin (Cefaseptin Vet, Therios og Tsefalen) og Cefadroxil (Cefa-Cure) (information fra medicintildyr.dk)
Alternativt ville Sulfa-TMP også være udmærket at bruge, men det er pt ikke i handlen som veterinært produkt.
Lene fortæller at efter podning med resistensbestemmelse, kan det vise sig, at selv smalspektret antibiotika som almindelige penicillin kan være effektivt. Og da dette ikke betyder at vi afviger fra kaskedereglen på en ufordelagtig måde, kan det endda forsvares juridisk.


Tilstrækkelig erstatning for antibiotika
Ud fra en resistensmæssig betragtning er det bedst at holde sig helt fra systemisk antibiotika – også selvom man starter smalspektret.
Lene anbefaler en shampoo med klorhexidin til brug enten dagligt eller 3 gange den første uge afhængigt af omfanget af problemerne. Derfra 2 gange om ugen indtil læsionerne er væk.
Som eksempel nævner Lene Hot Spot-patienter: Det er en helt overfladisk hudbetændelse og man diskuterer endda hvor mange bakterier, der er i læsionerne. Der ville klorhexidinshampoo sammen med smertestillende og eventuelt en skærm være en ideel behandling.
Ønsker du at dræbe Malassezia skal klorhexidinen koncentration op på 3 – 4 %, men ønsker du kun at ramme Stafylokokker er almindelige koncentration (0,02-0,05%) tilstrækkeligt.
I podcasten snakker jeg desuden med Lene om at steroidbehandling er kontroversielt til pyodermier. Bekymringen går på om vi undertrykker immunforsvaret nok til at infektionen kan få bedre fat.
En tilstrækkelig antiinflammatorisk effekt kan opnås med andre stoffer.


Udtagelse af prøve til dyrkning
Lene argumenterer for at det vil være en god ide med podning før al systemisk antibiose, men ved også godt, at ejerne nogle gange sætter begrænsninger. Her spiller økonomien ofte en stor rolle.
Som modsvar kan det måske hjælpe med argumenter om ikke at selektere for resistente kulturer og korrekt førstevalg vil give en bedre økonomi på lang sigt.
Hvis hudlæsion er våd, kan prøven tages direkte fra overfladen. Ellers prikker Lene hul på en pustel og får noget materie ud. Lene bruger laboratoriet KU Sund Vet Diagnostik, der både er meget dygtige og har en god service. Samtidig bidrager prøverne til den nationale resistensovervågning.


Den primær årsag bag recidiverende pyodermier
Der er oftest en primær årsag til pyodermier, hvor udredningen starter med en undersøgelse for lopper og andre parasitter. Det kan eventuelt være relevant at starte med en forsøgsbehandling alene på mistanken om parasitter.
Herfra snakker Lene med ejeren om foder og sætter eventuel en Foder Trail op, hvor hunden skal køre på en eliminationsdiet i 2 - 6 måneder.
Hvis den indledende udredning er gjort grundigt nok og hunden ikke reagerer tilfredsstillende på eliminationsdiet vil den med stor sandsynlighed have Atopi.
Herfra kan mængden af hudproblemer holdes nede, men ikke nødvendigvis holdes helt væk. Det vil dog oftest være muligt at kunne tage eventuelle problemer i opløbet inden de udvikler sig til krævende hudinfektioner.

Apr 16, 2016

Se noter og links på sivp.dk/15

De 3 faktorer, der får dig i arbejde
...også uden erhvervserfaring.

1. Engagement og interesse – både for faget og for virksomheden (forbered dig!)
2. Personlighed og sociale antenner – din evne til at kommunikere klienter og arbejde i et team
3. Netværk – arbejd på det og vær opsøgende mens du har overskud

Og mere lavpraktisk om hvordan du kan skille dig ud fra mængden:
4. Have fokus på hvad får ansætteren ud af det – hvorfor er det en god forretning at ansætte dig?
5. Forbered dig grundigt
6. Neutral og ydmyg: Klæd dig diskret / neutralt
7. Signalér at du bare MÅ have dette job

Fokus på hvilken værdi du kan skabe

En af de mest afgørende ting du kan gøre, fortæller Kim, er at skifte dit fokus over på hvilken værdi du kan skabe for den, der skal ansætte dig.
Det er ikke nok, at du fortæller hvordan de opgaver, der står beskrevet i stillingsopslaget lige passer til dig og dine interesser.
Det er meget vigtigere, at du har fokus på, hvordan du kan gøre virksomheden bedre. Du skal fortælle, hvorfor du er en god investering for virksomheden.
Det er langt vigtigere, hvordan du kan være med til at bære virksomheden fremad, frem for hvad virksomheden kan gøre for din karriere.


Forberedt til tænderne

Kim anbefaler, at du sætter sig ind i forretningsstrategien, og hvis det er muligt og orienterer dig på hvilken retningen virksomheden er på vej i.
Alle virksomheder har et sæt værdier og det er meget almindeligt – måske i sær i vores branche – at dele dem på virksomhedens hjemmeside.
Du skal altså danne dig et indtryk af, hvad succeskriterierne for den kommende ansatte er: Hvad skal du kunne levere for at være en succes om 100 dage?

Når du ikke har den store erfaring

Din succes som jobsøger er afgjort af to dele: Den ene halvdel er din faglighed og den anden din personlighed. Hvis din personlighed er interessant for virksomheden, er det mere end rigeligt til veje op for manglende erhvervserfaring.
Oftest vil de rekrutterende have fokus på, hvor engageret og imødekommende du er. Du kan vise dit engagement og din interesse for både virksomheden og produktet (i vores tilfælde ydelserne og klienterne).
Hvis du er godt forberedt, viser du samtidig, at du har en interesse i virksomheden og har haft engagementet til at søge informationerne selv.
Du skal i hvert fald ikke spørge om noget, du lige så godt kunne have læst dig til.
Samtidig skal du vise at du ”har antennerne ude” og er i stand til at kunne kommunikere. Du skal kunne fange klienterne, hvor de er, og du skal kunne sælge dig selv overfor den rekrutterende leder.

Netværk er afgørende

Her er din personlighed igen afgørende. Dine sociale egenskaber og evne til at udvide dit netværk kan blive afgørende for om du får tilbudt en stilling eller ej.
Kim fortæller at ca. halvdelen af de stillinger, der bliver besat i dag, bliver det via netværk.
Du skal også arbejde på dit netværk, mens du stadig er i arbejde (eller studerende) og har overskud til at give ud af dig selv. Når først problemerne trykker og du skal bruge netværket, er det for sent at bygge op.
Hvis du bare læner dig tilbage og ikke er opsøgende i dit netværk, vil du misse halvdelen af de muligheder der er. Ca. halvdelen af de ledige stillinger bliver nemlig aldrig slået op.

Eksempler på konkrete ideer du kan tage op for at udvide dit netværk:
Tilbyde din hjælp på en klinik eller til et arrangement
Stille op til at holde et oplæg, hvis du har noget at bidrage med
Deltage i foreninger og klubber – både med og uden faglig relevans
Deltager i mentor-forløb. Enten hvis du har mange års erfaring eller hvis du blot er sidsteårsstuderende og kan hjælpe yngre medstuderende
Deltage i eller start din egen erfa-gruppe
Tænk over hvordan du ”kan sætte noget ind på kontoen” hos andre, så når du den dag du pludselig for brug for det, har noget at trække på.

Apr 15, 2016

Se noter og links på sivp.dk/14

Den klassiske købsproces

Leif deler den klassiske kunderejse alle kunder skal igennem op i 4 elementer. Tidligere var vi med tidligt i købsprocessen (ved nr. 2), men det er vi ikke så meget mere og kommer først ind før nr. 4

Processen ser sådan her ud:
Behov
Information
Evaluering
Køb / ikke-køb

Der opstår først et behov, som en kunde ønsker at dække. Kunden kommer dermed ”i markedet” for en ydelse eller et produkt. Det kan være så simpelt som, at foderposen er tom, men også at Fidos ben pludseligt er brækket.
Derfra samler kunden informationer i egne netværk, på sociale medier og via søgninger.
Så bliver alle de indsamlede informationer evalueret og det ender så (selvfølgelig) med at kunden enten køber eller ikke køber hos netop dig.
Vores kunder tager nu en stor del af den rejse selv, fortæller Leif. Hvor vi tidligere havde muligheden for at vise vores kompetencer i informationssøgningen, er vi nu sat lidt af.


Dialogen om pris

Idet at kunder tager meget mere af købsprocessen selv, vil de ofte møde os senere i forløbet end de tidligere har gjort.
De kan måske allerede være nået til det sted i processen, hvor de tænker på prisen, men endnu ikke har snakket med os dyrlæger.
Det giver både en udfordring i, at vi ikke på samme måde for lov til at opbygge tilliden først og at klienten kan have dannet sig et forkert indtryk først. På den måde kommer vi lidt bagefter og skal på en måde sende klienten tilbage i processen først, fortæller Leif.
Leif foreslår at vi i stedet arbejder på, at det bliver lige netop os, klienten finder med viden og inspiration til hvordan et givent problem kan løses eller forebygges.
På den måde kan vi være med til at få kvalitetsniveauet op og få skubbet samtalen væk fra altid den laveste pris.
To effekter af at skabe og dele mere relevant fagligt indhold:
Vi kan blive fundet oftere når klienterne søger svar på et spørgsmål
Vi kan vise vores kompetencer tidligere i processen


At tale til dem, der ikke er i markedet

Leif anbefaler os at bruge de forskellige online medier til at vise vores faglighed og samtidig vise, at vi er rigtige mennesker.
Ved at dele en god kundehistorie fra en ejer, der var glad for vores ydelse, eller ved at fortælle om en særlig oplevelse, kan vi nå flere mennesker. Leif nævner eksemplet med at operere på en boaslange.
Vi skal nemlig også huske at tale til de mennesker, der ikke er i markedet og leder efter en dyrlæge lige nu. Der er de sociale medier rigtig effektive til at dele den slags historier.
Ideen er, at folk så skal have os i tankerne, når de så en dag alligevel kommer i markedet og begynder at lede efter en kompetent dyrlæge.
Langt størstedelen af de kunder vi taler til dagligt, er slet ikke på jagt efter en dyrlæge – men vi skal være på pletten, så vi er synlige også på det tidspunkt hvor det pludselige alligevel opstår et behov.

Facebook, Google og LinkedIn

Den store forskel på Google og Facebook er, at Facebook er et underholdningsmedie, hvor folk typisk følger med regelmæssigt, mens Google først kommer i spil, når folk søger svar på et spørgsmål.
Google viser næsten aldrig opslag fra Facebook, så versioner af det samme indhold bør ifølge Leif deles både på klinikkens hjemmeside og på Facebook.
Derudover anbefaler Leif at bruge LinkedIn Pulse, som et blogværktøj i miniformat knyttet til din personlige profil på LinkedIn. Opslag i Pulse vil som minimum nå ud til dit eget netværk, men kan potentielt blive spredt meget bredt ud og nå mange flere.
Ud over det bliver Pulse-blogindlæg fundet af Google, hvilket vil give endnu mere synlighed.


Vil du være billigst eller bedst?

Når kunder søger mere informationer selv og tager så meget af kunderejsen på egen hånd, vil der også i fremtiden komme et øget fokus på pris.
At være ”bedst” kan være mange ting, men Leif mener, at vi aktivt skal vælge hvilken lejr vi vil ligge i.
Her kan Social Selling komme ind som et rigtig effektivt værktøj, hvor vi kan vise vores værdier og hvordan vi ser os selv som bedst.
Du kan have verdens bedste dyrlægeteam, men du skal huske at fortælle det. Der går for lang tid, hvis det kun går fra mund til mund.
Link: Social Selling på Social Selling Company og Wikipedia


Hvad er Content Marketing?

Vi kan ikke bare hele tiden skrive ”køb her, køb her”. Det bliver ufedt. Vi skal i stedet forsøge at skabe noget indhold – altså content - og bruge det i vores markedsføring.
Content kunne for eksempel være:
Billeder
Videoer – For eksempel 30 sek. med en sød hamster eller en hund, der kan stå på hænder.
Et blogindlæg (for eksempel på LiknedIn Pulse) på 3-500 ord
Grafik
Tegning
Content kan både være dit eget indhold, at du deler andres indhold eller at du finder gammelt indhold i gemmerne på din hjemmeside.
Link: Hvad er Content Marketing af Leif Carlsen på LinkedIn Pulse

Apr 15, 2016

Se noter og links på sivp.dk/13

 Stress blandt dyrlæger

Det gik for stærkt og Anja tabte sig selv i det

Er det bedre ikke at kunne tilbyde klienterne så meget, tage lidt færre ind og henvise lidt flere for på den måde ikke at lægge så meget pres på sig selv.

Perfektionismen gør at man bliver sin egen værste fjende, når man hele tiden synes at 110 %

Apr 15, 2016

Noter og links på: SIVP.dk/12

Kaniner skal have smertestillende, men der findes ikke ret mange studier på området, som dyrlæger kan basere deres behandling af kaniner på.

Dyrlæge Michelle Kischinovsky fortæller om, hvordan hun selv griber smertedækning af kaniner an, og hvilke tegn på smerter, vi skal være opmærksomme på.

Apr 15, 2016

Se noter og links på sivp.dk/11

Uopfordret vs. opfordrede ansøgninger
Der kommer en strøm af uopfordrede ansøgninger, men har for Simon ikke de den store værdi. Har han ikke en stilling åben, vil ansøgninger kun sjældent give anledning til en samtale.
Simon vil ofte slå en stillingen op selvom han i forvejen har kendskab til kvalificerede ansøgere. Han ønsker på den måde at afsøge hvad markedet kan tilbyde. Uopfordrede ansøgninger har selvfølgelig en effekt, men ikke den store effekt i Odense.
Ansøgningen skal naturligvis være pænt sat op, så den præsentere sig godt. Og der må godt være et billede med. Simon ser ikke selv stavefejl, men det er der andre, der gør og de må ikke være der. Og så skal kliniknavnet være stavet rigtigt.
Det skal være tydeligt at ansøgeren brænder for at arbejde på lige netop Odense Dyrehospital. Og det skal ikke være synligt at du bare har sendt den samme ansøgning ud til 10 forskellige steder.
Du må gerne vise at du har sat dig ind i virksomheden og som minimum har været inde på hjemmesiden.
Simon springer hurtigt til CV’et da man ikke kan løbe fra hvad man lavet. Man kan i princippet have fået andre til at skrive ansøgningen.
Simon anbefaler at du sender et billede med til din ansøgningen. Det behøver ikke at professionelt taget billede. Det kan godt være et mere almindelige billede, men lad nu være med at tage profilbilledet fra Facebook med trutmund og dyb udskæring. Det virker ikke.


Et spændende menneske
Et langt og flot CV kan selvfølgelig vække interesse, men du kan også være interessant på andre måder.
Du kan også vise, at du er et interessant menneske. Du skal dog ikke tegne et glansbillede, for så falder du igennem til samtalen.
Simon kigger efter om du har prøvet at lave andre ting før og under studiet. Det er vigtigt at du har prøvet at være ude i det virkelige liv. Du får en fordel ved at have erfaringer fra det virkelige liv.
Det tæller aldrig ned at have gode karaktere, men det er ikke afgørende om du har været længere tid om at komme igennem studiet.
Det kan dog godt give Simon en bekymring, hvis du alene har 10- og 12-taller og CV’et samtidig viser, at man ikke har lavet andet end sit skolearbejde.

Aktiviteter i dit CV
Simon anbefaler at du har lyst til at opleve verden og viser det. Samtidig skal du også finde noget, der viser, at du er stabil.
Faglige relevante aktiviteter tæller selvfølgelig mere og et ophold på et universitet i udlandet er også godt. Det er dog ikke nødvendigvis afgørende.
Grundlæggende er Simons anbefaling, at dine aktiviteter viser, at du har engagement.
Få for eksempel en praktikdag eller to, bare for at komme ud og snakke med folk og undgå at blive for rusten.


Jobsamtalen
Simon anbefaler, at du optræder som dén du er. Du skal selvfølgelig komme til tiden og også være helt almindelig påklædt. Du må gerne være fint klædt på, men din påklædning må ikke forvirre intervieweren. Det er bedre at være neutral.
Du skal være dig selv – også i din påklædning.
Du skal være ordentlig forberedt og have undersøgt noget om virksomheden, og Simon siger at det er godt lige at have været inde på hjemmesiden og eventuelt på Facebook.
Simon fortæller også at han med årene er blevet mere tro imod sin mavefornemmelse. Hvis der er en kant ved ansøgeren, vil Simon hellere tage en samtale nummer to.
Som ansøger bør man prøve at være opmærksom på hvilken stemning intervieweren lægger op til. Simon kan godt lide en afslappet og humoristisk tone, men det kan virke useriøst for andre. Du skal altså prøve at lure den anden af og fange tonen.
For Simon er en god samtale én hvor 3 kvarter er gået uden at man kan huske om alle spørgsmål er blevet stillet.


Dine fortrin, når du ikke har erfaring
Simon fortæller at han og alle andre godt ved at man kan ikke have erfaring, når man lige er kommet ud fra studiet. Nogle kan have prøvet lidt mere end andre, og på den måde have et fortrin, men meget bliver afgjort af om du har engagement.
Simon anbefaler at du viser lyst til at udfordring din egen grænse og viser at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Du skal selvfølgelig samtidig kunne kende dine begrænsninger, men også kunne vise at du har prøvet nogle ting på egen hånd.
Hvis du har gåpåmod og engagement til at lære faget, kan du en ny dyrlæge sagtens tjene sin løn ind.

Apr 15, 2016

Se noter og links på sivp.dk/10

Dyrlæge for penge eller kald
Niels fortæller at vores branche er kendetegnet ved mange små enheder. Hvis andre tendenser fra andre brancher slår igennem hos hos, vil vi gå imod større og større enheder.
Vi kommer altså til at søge faglige fællesskaber.
Vi går imod at flere af os en sub-specialisering, der både kan højne fagligheden og arbejdsglæden. Ifølge Niels er vi så heldige i vores branche, at vi kan vælge at fokusere på at arbejde med det, vi brænder for.

Familie og arbejdsliv
Niels anbefaler at man får sine rådgiver på banen tidligt i forløbet når du skal købe dig ind i en praksis. Udgangspunketet bliver overvejelserne om hvordan livet skal se ud over de næste 25 år.
Man kan lave meget om i økonomien, siger Niels, men det er morderligt svært at lave om i sit familieliv.
Som rådgiver ser Niels på om ønskerne til arbejdslivet passer til virkeligheden i den virksomhed, men er på vej ind i eller er ved at starte op. Hvis man får en træls hverdag, kommer økonomien ikke til at hænge sammen.

Budgettet er ikke primært til banken
Niels sætter streg under, at budgettet mest er til ære for én selv – og ikke til ære for banken. Det handler om at få et overblik over, om strukturen i virksomheden kan hænge sammen til at dække udgifter og behovet for opsparing. Gør det ikke det, skal man slet ikke gå ind i projektet.
Det er meget afgørende at der er ro på familielivet og en eventuel ægtefælde.
Niels fortæller at det blandt andet er hans opgave som revisor at snakke de her ting igennem med dyrlægen. Det er så uhyre vigtigt at være godt forberedt.

Valg af virksomhedsform
Niels forklarer at man skal vælge virksomhedsformen ud fra de forretningsmæssige risici. Der er i virkeligheden ikke mange begrænsninger på hvilken form vi kan vælge som dyrlæger, og det er måske netop derfor grund til en hvis underen.
Det giver ikke mening at komme med en general anbefaling. De beslutninger skal blandt andet baseres på, hvad man gerne vil opnå med virksomheden.
Alle virksomhedsformerne er mere reguleret af et bestemt sæt regler. Der er blot forskel på hvem, der skal udføre arbejdet.
Af andre faktorer, der kommer i spil her er skatteregler og deling af overskud.

1 2 Next »