Noter på: SiVP.dk/24
Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver.
Baseret på spørgeskema
Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation.
De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med.
Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavaliere King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere.
Over 60 % oplever pelsforandringer
Over 60 % angiver i spørgeskemaerne at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret.
De klassiske forandringer blev angivet til:
• Mere ulden pels
• Mere mat pels
• Blevet svære at holde (filtrer let og bliver tjavset)
Og for korthårsracerne gælder:
• De fælder mere
Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke sammenholde før- og efter-pelsen og dermed heller ikke angive det korrekt.
Forbedret ejerrådgivning
Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst at pelsen ville ændre sig så meget.
Ejerne klager også over at skulle støvsuge mere.
Noter og links på SiVP.dk/23
Tine Sværke Fabricius er Fagveterinærsygeplejerske i Klinisk Etologi hos Hund og Kat. Udover at hun arbejder som veterinærsygeplejerske, har hun sit eget firma Dygtighund.nu. Her arbejder hun med adfærdsbehandling og med hundetræning.
Tines afsluttende opgave ved uddannelsen til fagveterinærsygeplejerske handlede om de to mest almindelige adfærdsproblemer ved 8-månedersundersøgelsen. Det var: Gøen og Kontaktsøgende adfærd
Overdrevet gøen
Tine fortæller at overdreven gøen kan have mange årsager og man skal derfor spørge ind til konteksten hunden gør i.
Territorial gøen
Det klassiske eksempel er når hunden gør i haven af personer og andre hunde der går forbi på stier eller veje tæt ved grunden. Denne type af gøen er svær at håndtere, da hunden bliver belønnet hver gang – den får jo jaget dem på stien væk.
Dette kan være rigtig svært at stoppe. Tine foreslår at man i helt andre situationer lærer hunden at være god til ”Indkald” eller ”Gå På Kommando” (og dermed stoppe på kommando). Det kan ikke læres i situationen, men trænes og belønnes på andre tidspunkter.
Angst
Hvis hunden for eksempel gør meget når der kommer gæster, den ikke er tryg ved eller når den er alene hjemme, kan det skyldes angst.
Aggressivitet
Knurren og det at bide ud er noget Tine ser oftere. Hun mener at det kan skyldes ejerne ikke har færdighederne til at læse hunden tidligt. Hunden vil ofte have givet mange signaler allerede inden den gør, knurrer eller bider. Kender man ikke de tidlige signaler, vil det første man opdager måske være at hunden er blevet aggressiv.
Nogle hunde kan hjælpes ved at lære dem at det er okay at gå væk fra en situation de ikke kan lide, frem for at blive i den og vælge aggressivitet i stedet.
Overenergisk gøen
Som Tine fortæller, vil de fleste mennesker gerne have at deres hund er glad for at se dem og kan lide en energisk hilsen. Det kan dog tilspidse situationen mere, da ejeren på den møde belønner hunden med opmærksomhed.
Opmærksomhedssøgende adfærd
Tine forklarer at meget af denne type adfærd bunder i at hunden synes at der skal ske noget. Det kan for eksempel være med fysisk kontakt ved at kravle op til ejeren eller ved at ødelægge ting. For hunde er negativ kontakt nemlig bedre end slet ingen
Optimalt set skal det være sådan at ejeren tager initiativet til kontakten og ikke omvendt.
Fokus med denne slags hunde bør være at øge aktivitetsniveauet, mener Tine. Og det gælder især den mentale aktivitet. Øget fysisk aktivitet giver en bedre kondition, og vil efter en periode ikke være nok til ”gøre hunden træt”.
Vi skal som dyrlæger hjælpe ejerne med at forstå hvor vigtig den mentale aktivitet er.