Få links og noter på SIVP.dk/179
Her går Dr. Reto Nieger igennem sin kliniske tilgange til hunde med opkast.
Vi starter med den simple case, og hvordan vi skal behandle dem.
Derfra gør vi videre til udredning og hvilke test, der er smartest at lave. Vi snakker også om brug af medicin som steroid og antibiotika.
Vi slutter af med to konkrete cases fra praksis, som du kan gætte med på.
Se links og noter på sivp.dk/95
Dr Sue Ettinger Canver Vet er en board certified veterinær oncolog og har mange jern i ilden. Hun er speaker på flere internationale conferencer og holder foredrag 2-3 gange hver måned. Der udover bruger hun en del tid på at uddanne ejere på YouTube, Facebook og flere andre platforme. Hun vil gerne vise at cancer ikke kun er ondt, det kan behandles og det ikke nødvendigvis er en dødsdom.
Noter og links på sivp.dk/65
Ron de Jong er coach og konsulent i Happiness At Work og startede for nogle år siden projektet The Pursuit For Veterinary Happiness, hvor han har søgt efter de elementer, der skaber glæde og lykke i veterinær praksis.
“You don’t need to be unhappy to work on happiness. You should keep on working on it”
Hvorfor finder glæden ikke os af sig selv?
Man skal ikke se meget på de sociale medier for at få følelsen af at andre lever meget bedre og lykkeligere liv, siger Ron. Samtidig kan vi have følelsen af at glæde og følelsen af lykke burde komme til os (af sig selv). Det er bare ikke tilfældet. Det kræver en indsats, peget Ron ud. “Happiness does not alway come … It takes affort.
Hvad ville rent faktisk gøre dig glad?
Vores følelse af hvad der gør også mindre glade fokuserer ofte på ydre faktorer. Det kan f.eks. være lønnen, siger Ron. Et studie viser dog at ydre faktorer ofte kun udgør 10 % af, hvad der gør også glade. 50 % af din glæde kommer fra dine gener, så det kan du takke dine forældre for, siger Ron. Det sidste 40 % er faktorer, handlinger og tanker du kan ændre på. Med hjælp kan du finde de personlighedstræk du har, som udgør din personlighed og arbejde med de vaner gør dig mindre glad, eller ligefrem ulykkelig.
At fokusere på de områder, du kan ændre på, kan gøre virkelig gøre en forskel i dit liv.
Noter og links på SIVP.dk/64
Dyrlæge Sisse Holm-Thomsen fortæller en fascinerende historie med meget modgang. Hun startede sin praksis i 2010 og har siden bygget den op til en millionforretning til trods for en kræftsygdom, alt for mange dårlige betalere og en revisor, der ikke gjorde sit arbejde godt nok.
Nu får hun hjælp til mange af de opgaver, som hun er udfordret på og det giver hende et stort løft, føler hun.
Noter og links på SIVP.dk/57
Anders Sevelsted har arbejdet med online markedsføring i rigtig mange år, og har haft fingrene i mange forskellige aspekter af det. Han interesser sig meget for den psykologiske side af emner, og for hvordan vi reagerer som mennesker. I 2014 fik Anders kontakt til Bigum og Co og begyndte at kombinere "Contest" med de betalte opslag. Øvelsen går ud på at placere det rigtige indhold for de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Vi kan spare penge rigtig mange penge på vores markedsføring, hvis vi kan gøre det rigtigt. 4:30 - MERE Hvem er vores kernekunder Hvad er vores mål Hvem vil vi annoncere for Hvilken følelse vil jeg binde op Boost-knappen er spild af penge Boost-knappen kan være spild af penge, hvis du klikker uden omtanke. Du får en meget ringe rækkevidde, hvis ikke du gør dig lidt forberedelse. Der kan være en god effekt af knappen, men du skal have sat din målretning op på. Step 1: Kend din forretning For at undgå at spilde penge, skal du være helt skarp på hvilke type af forretning, du kan vil annoncere på. Vi snakkede også om det i podcasten om IB POTTER + SEO, og det samme gælder her. Du skal kunne svare på: Hvad vil du gerne tjene penge på? Og hvem vil du gerne sælge til? Når du kender din målgruppe og dit budskab bliver samtidig meget mere præcis i din annoncering og undgår dermed st bruge penge på at nå de forkerte. Anders siger også at det selvfølgelig kræver noget tid. Du kan spare penge, men det kræver en investering i tid. Ved at gøre dine annonce meget specifik orienteret på en enkelte type patient (én art, få racer, ét problem/sygdom), kan du ramme meget mere præcist. Du skal altså kun betale for at nå de 200 mennesker, der er relevant. Når du så skaber rigtig mange annoncer, kommer du måske op i det beløb, du ellers ville have betalt for en “gammeldags” annonce, fortæller Anders. Fordelen her er bare at du rammer dine målgrupper meget mere præcist end du for eksempel ville med en annonce i lokalavisen. Step 2: Definer helt klart hvad du vil have kunden til at købe Anders peger på at en kunde tit ikke vil blive ramt af en annonce lige den dag kunden har brug for en dyrlæge til at håndtere en sygdom. Her finder kunderne os ved enten at søge i Google (LINK) eller spørge vennerne (evt. via Facebook). Derfor giver det ikke altid mening at “sælge klinikken”, forklarer han. Vi skal i stedet tænke over nogle specifikke ydelser eller produkter vi gerne vil sælge. Step 3: Skriv klart hvad du vil have læserne skal gøre Pointen har været nævnt før (LINK), men du skal være helt klar i teksten i dit opslag på hvad du enten tilbyder af værdi (hvad læseren for ud af dit opslag) eller hvad vil have folk skal gøre med dit opslag. Du skal måske have det i den eller første linie. I markedsføringsjargon hedder det et “Call To Action - CTA”, hvis du vil søge Google efter mere om emnet. (EVT links til Sevelsted eller Potter). Det er altså din formulering af præcist hvad du vil have folk til at gøre: “Klik her”, “Kommentér”, “Del” og så videre. Du kan selvfølgelig bruge mindre direkte varianter som “Hvad synes du om…” eller “Kender du en, der….” Hvis du ikke føler noget, køber du ikke noget. Vi handler kun med nogen vi kan lide, siger Anders. Den vigtigste er altså at opbygge en følelse af tryghed. Det kan være tryghed ved dyrlægen eller tryghed i at informationerne er troværdige. Hvad at starte teksten i et Facebookopslag med et spørgsmål som: “Kender du det…” eller, “har du nogensinde…” starter læserens hjerne hurtigt med et svar. Hvad at fortælle historien omkring opslaget, f.eks. ve at vise billeder af en glad hund og en glad ejer, er en god måde at viser følelser på i at opslag. Negative følelser i forbindelse med sygdom og skade kan også være rigtig effektive, fortæller Anders. Facebook kender os bedre end vi kender os selv. Opslag, der klarer sig godt, kan bruges til opslag. Facebooks algoritmer holder øje med læsernes adfærd. Det gælder bl.a. antal af likes, delinger og den tid man bruger på et enkelt oplag. Disse parametre fortæller Facebook hvilke opslag folk kan lide og hvilke der ikke interesserer. Det betyder også at det at booste opslag, der klarer sig dårligt, ikke hjælper meget. Det virker meget bedre (og er billigere) at booste opslag, der allerede klarer sig godt, forklarer Anders. Annoncerne kan også bruges til “lead generering”, hvor man bruger Facebook til at samle e-mails ind til nyhedsbrevet. En vigtig pointe her er at Facebooks algoritmer meget nøje vælger vores læsere ud. Vælger du at køre en annonce for at få flere likes på et opslag, vil Facebook præsentere din annonce for mennesker, der normalt klikker Synes godt om-knappen. Kører du en annonce for at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev, vælger Facebook de brugere ud, der tidligere har gjort det. Næste skridt: Installer en Facebook-pixel Det lyder teknisk, men tager kun 5-10 at gøre. Du skal bruge en lille kodestump, som du får fra Facebook. Den skal kopieres ind på din hjemmeside og den kan din udvikler hjælpe dig med. Hvis ikke de kan, skal du have en ny udvikler. For udviklere er det så basalt som det er for os at klippe klør. Her kan du se at det virkelige kun tager nogle få minutter: https://www.youtube.com/watch?v=gQWfNB1EV7Y Den samler data om dine læsere på din hjemmesider og når du har den på plads, kan du målrette dine annoncer til dem, der har besøgt hjemmesiden. Du kan også målrette imod mennesker, der har set dine videoer på Facebook eller har engareret sig på den ene eller anden måde. Når du har sat disse målgrupper op, kan du trygt bruge boost knappen, for så skal du blot vælge hvilken gruppe du vil ramme.
Links og noter på SIVP.dk/55
Lars Skjoldby driver det digitale bureau, der hedder Skjoldby & Co Han arbejder med søgemaskineoptimering, emailmarketing, Facebookannoncer og optimering konvertering. Søgemaskineoptimering er blevet nemmere at forstå Søgemaskineoptimering er blevet nemmere at forstå, men noget svære at få resultater med. En søgende har altid et problem eller et behov. Googles skal hver gang prøve at servere det bedste svar på netop det. En software-robot samler informationer om hjemmesider ind og samler det i kæmpe databaser. Helt basalt skal du have sider på din hjemmeside, der giver en søgende svar på en bekymring eller et spørgsmål. Jo bedre artikel, jo større chance for at Google præsenterer netop din artikel på den søgende. Hvad ER søgemaskineoptimering Du skal optimere for din bruger skyld. Det vigtigste formål er give den søgende det bedste svar. Derudover skal du hjælpe Google med at forstår hvad din artikel handler om. Søgemaskinerne kigger efter mange ting på din hjemmeside for at “forstå” hvad din side handler om og hvem den er relevant for Din hjemmeside skal altså indholde de ord, der er relevant for dine læsere om kommende klienter. Dog er det blevet noget nemmere i det at Google er blevet meget bedre til at sætte relaterede ord sammen. Som eksempel bruger Lars at søge på “dyrlæge roskilde”. Øverst vises Roskilde Dyreklinik selvom de ikke bruger ordet “dyrlæge” direkte. Din hjemmeside skal dog stadig indeholde ord og relaterede ord på de rigtige steder for at Google og de andre søgemaskiner kan vurdere hvor relevant din hjemmeside til en given søgning.
Lær mere om Søgemaskineoptimering for begyndere her...
Få links og noter på SIVP.dk/54
Du spilder dine penge, hvis du bruger dem på annoncer i telefonbogen.
Dine kunder og potentielle kunder finder dig og klinikken på google. Hvis ikke dine oplysninger er at finde der, bliver du enten overset eller måske fundet på det forkerte.
Noter og links på SIVP.dk/53
Se også den fulde guide på: succesivetpraksis.dk/blog/online-marketing/
Ib Potter har lavet podcast siden 2009 og har lavet omkring 150 episoder med fokus på online markedsføring. I dag sidder han som online marketingschef hos Co3. Samtidig arrangerer han en af Danmarks mest populære konferencer om digital markedsføring Marketing Camp.
Første vigtigste pointe: Forstå din målgruppe
For at kunne skrive de rigtige tekster, lave de rigtige videoer og vælge de rigtige sociale medier er du simpelthen nødt til at forstå din målgruppe, sig Ib.
Du skal altså opstille en ”persona”, som er en slags arketype på den kundegruppe, du gerne vil nå. Det kan gøres meget komplekst, siger Ib, men personaen kan også beskrives mere ligefrem.
Denne persona-beskrivelse bunder i hvilke ”pains” disse mennesker har og hvilke ”gains” de søger efter.
Kend dine KPI’er (Key Points of Interest)
Det lyder teknisk, men det er det ikke, beroliger Ib. KPI står for de intresser du har –altså hvad din pointe med at lave markedsføring og have en hjemmeside.
De tre typiske KPI’er vil være: Salg, Lead eller Permission
Salg
Det giver måske nærmest sig selv, mener Ib. Den kan for eksempel være i en webshop, hvor nogen køber noget, men det kan også være at kommende kunde griber knoglen og ringer for at få en tid.
Lead
Et ”lead” er en potentiel kunde, der er kommet så langt at hun har overvejet dig som din kommende dyrlæge. Hun har givet dig oplysninger nok til, at du kan kontakte hende på den ene eller anden måde
Permission
Denne gruppe er en løsere form for kontakt. Det vil typisk være en, der har skrevet sig op til dit nyhedsbrev med sin emailadresse eller er blevet følger af klinikken på Facebook.
Noter og links på: SIVP.dk/53
Ken Lindblad startede på Faxe Dyrehospital i starten i 1980’erne og har fra starten af sin karriere interesseret sig for ortopædiske og neurologiske patienter. Ken for dagligt henvisninger til udredning og behandling af netop den typepatienter og jeg mødte ham også selv via det område.
Ken lavede nemlig artroskopierne på de hunde med albueledsdysplasi, som jeg havde med i mit speciale. Diskusprolaps hos hunde, deles op i 5 grupper:
1: Kun smerter uden neurologisk påvirkning
2: Begyndende ataksi
3: Parese
4: Paralyse
5: Mistet dyb smertesans
Risikoracer
Klassiske har det været gravhunden, der præsenteredes med akut diskusprolaps ved at den gik med krum ryg, var stille og ikke ville hoppe op i sofaen. Nu har Fransk Bulldog overtaget første pladsen i det patientmateriel Ken ser på dyrehospitalet. Vi ser ofte hundene når de bevæger sig meget anderledes end normalt, forklarer Ken. Han fortæller også at de ofte finder tegn på tidligere diskusprolaps, når de skannet med CT. Hunden kan altså have haft et ”stille” forløb tidligere, som ejeren ikke opdagede. Disse kan være rigtig svære at fange i den kliniske undersøgelse. Klinisk undersøgelse af hunde med diskusprolaps Som i mange andre tilfælde handler det om at få en god anamnese, siger Ken. Det kan være at hunden virker mere stiv, går med krum ryg eller stivner i en bevægelse. Ken venter ofte med at vurdere hundens smerter til efter den kliniske og neurologiske undersøgelse. Derefter holder han den let under maven imens kan perkuterer hunden ned over ryggen én procesus spinosus ad gangen. Her kan man mærke om hunden spænder op. Ken mener, at både patella-refleks og tilbagetrækningsrefleksen bør indgår hver gang. Ved paretiske patienter tester Ken også dybsmertesans og hvis kirurgi er på tale er det også relevant at teste hunden for blødningstendens. Her spiller Angiostrongylus også ind, fortæller Ken.