Info

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv I Succes I Veterinær Praksis podcasten får protokoller fra specialister og andre eksperter, inspirerende karrierehistorier fra dyrlæger som dig og vejledning fra andre brancher om stresshåndtering, jobsøgning og markedsføring. Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har i hver episode en ny spændende gæst som enten fortæller sin egen historie, deler sin viden eller deler ud af egne erfaringer.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre
2024
October
March


2023
December
November
October
July
April
March
February
January


2022
December
November
June
March
February
January


2021
October
August
June
May
April
March
February


2020
December
November
October
September
August
May
April
March


2019
August
July
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
July
June
May
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: Category: veterinary
Jun 5, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/153

Maria Søndergaard Thøfner har en Ph.d. i klinisk smerteforskning og neurologi, og har tidligere været ansat på KU, hvor hun underviste i anæstesi og kirurgi.

Hun er nu praksisejer og stifter af Smertedyrlægen, hvor hun modtager henvisninger fra andre dyrlæger, men også henvendelser fra ejere. Desuden arbejder hun som konsulent og underviser også i anæstesi og smertebehandling.

I denne podcast taler vi om syringomyeli, herunder patogenese, diagnostik og behandling.

May 29, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/152

Ernæringsspecialist, Jakob Lassen, er kvalitetschef og chef for udvikling hos Vital Petfood Group, en dansk virksomhed, der producerer hunde- og kattemad. I dag deler Jakob ud sin enorme viden og fortæller bl.a. om kommerciel sammensætning af foder, kornfrit foder og råfodring.

May 22, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/151

Lars Granly er dyrlæge og arbejder på AniCura Københavns Dyrehospital, hvor han beskæftiger sig med kirurgi og billeddiagnostik. I denne podcast fortæller Lars om CT-skanningens mange anvendelsesmuligheder, herunder ortopædisk kirurgi, tand- og tumordiagnostik.

May 15, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/150

Frederik Meyland-Smith er dyrlæge og arbejder hos AniCura Københavns Dyrehospital, hvor han bruger meget af sin tid på hospitalets skadestue. Derudover har han en særlig interesse for hjertelidelser hos hund og kat.

Akutte hjertepatienter er patienter, vi skal kunne forholde os aktivt til, når de kommer ind, ellers risikerer vi at miste dem. I denne podcast fortæller Frederik om, hvordan vi bedst håndterer akutte hjertesvigtspatienter, herunder hvad vi skal gøre, inden vi henviser.

May 8, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/149

Morten Hinge er ansat hos AniCura København Dyrehospital, hvor han primært arbejder med tandpatienter, men han er også tilknyttet til hospitalets skadestue.

I denne podcast fortæller Morten om sin tilgang til tandpatienter, og vi snakker om, hvordan vi øger effektiviteten og mindsker stressen under tandbehandlinger ved hjælp at planlagte flows.

Apr 24, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/148

Yvonne Thomsen er uddannet veterinærsygeplejerske, og har arbejdet i smådyrsbranchen i mere end 20 år. Hun har en stor passion for katte og har taget efteruddannelse i katteadfærd hos International Society of Felin Medicine (ISFM).

Yvonne er i dag ansat som katteadfærdsrådgiver og leder af Katteskolen hos DyrlægeRingen på Fyn.

I denne podcast taler vi om, hvad vi kan gøre for kattene og deres ejere for at give dem den bedst mulige oplevelse på klinikken. Vi taler bl.a. om transport af katten og mødet med katten i klinikken, og så giver Yvonne giver helt konkrete tips, der kan gøre dyrlægebesøget mindre stressfuldt for katten (og for ejeren).

Apr 17, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/147

Peter Strøm er tand- og kæbespecialist (DAVDC, DEVDC), og han har sammen med Ann Strøm startet Specialistdyrehospitalet i Holte, hvor de tilbyder behandling inden for øjen- og tandsygdomme.

I denne podcast gennemgår Peter sin tilgang til epulis, og fortæller om forskellige former for epulis, herunder odontomer, canine akantomatøs ameloblastom (CAA) og fokal fibrøs hyperplasi.

Apr 10, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/146

Henriette Marqvorsen er dyrlæge og medejer af Nysted Dyreklinik. Hun har de seneste 15 år arbejdet med ultralyd på drægtige tæver og løbetidstæver.

I denne podcast snakker vi om, hvor vi fastsætter et præcist tidspunkt for ægløsning hos hund vha. 4 tests, herunder progesteronmåling, skedesvaber, vaginoskopi og ovariescanning. Henriette fortæller også om, hvordan vi meget præcist kan fastsætte termin vha. drægtighedstabeller.

Apr 3, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/145

Anders Jensen har en master i intern medicin, og er faglig chef på AniCura Københavns Dyrehospital, hvor hans primære arbejde består i udredning og behandling af medicinske lidelser hos hunde og katte.

Anders var med i podcast nr. 41, hvor vi talte om diagnostik og valg af test ved mistanke om Cushings (hyperadrenocortisicme). I dag dykker vi lidt dybere og taler om, hvad de forskellige tests, herunder urin cortisol creatinin ratio (UCCR), ACTH-stimulationstest og low dose dexamethasone suppression test (LDDS), kan og ikke kan.

Mar 27, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/144

Vi ser rigtig mange tandpatienter i en almindelig klinisk praksis, og paradentose er et af de hyppigste tandproblemer hos hunde.

Jacob C. Meyer har specialiseret sig i tandbehandling, og er på nuværende tidspunkt i gang med at blive master i tandbehandling med henblik på at blive specialdyrlæge i tandsygdomme. Jacob er medejer af Charlottenlund Dyrehospital, hvor han modtager henviste tandpatienter.

I denne podcast giver Jacob gode råd til, hvordan vi overtaler klienterne til en tandrens, der for mange klienter virker skræmmende. Og så taler vi om, hvordan vi behandler paradentose med gode resultater.

Mar 21, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/143

Vi ser rigtig mange tandpatienter i en almindelig klinisk praksis, og paradentose er et af de hyppigste tandproblemer hos hunde.

Jacob C. Meyer har specialiseret sig i tandbehandling, og er på nuværende tidspunkt i gang med at blive master i tandbehandling med henblik på at blive specialdyrlæge i tandsygdomme. Jacob er medejer af Charlottenlund Dyrehospital, hvor han modtager henviste tandpatienter.

 

I denne podcast giver Jacob gode råd til, hvordan vi overtaler klienterne til en tandrens, der for mange klienter virker skræmmende. Og så taler vi om, hvordan vi behandler paradentose med gode resultater.

Feb 28, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/141

Kirsten Andersen er ejer af Mnemosyne Kurser og Forlag, og lever af at holde kurser, foredrag og webinarer indenfor bl.a. ledelse, forhandlingsteknik, planlægning og mindmap teknik. Hun har desuden skrevet 10 bøger indenfor samme emner, og er netop i gang med at skrive en bog om at møde mennesker digitalt.

I denne podcast lister vi fordele og ulemper ved online møder, herunder digitale konsultationer, og taler om, hvornår det kan give mening at holde digitale møder i praksis.

Feb 7, 2021

Noter og links på: SIVP.dk/140

Korsbåndsruptur/cruciatum ruptur forekommer relativ hyppigt hos hunde, og er ofte resultat af længere tids degeneration af korsbåndet. Men hvad er symptomerne egentlig, hvad skal du være opmærksom på og hvilken behandling giver den bedste prognose? Det og meget mere, får du svar på i denne podcast.

Lars Langerhuus er specialdyrlæge og arbejder på Anicura Aarhus Dyrehospital, hvor han udelukkende beskæftiger sig med kirurgiske henvisningspatienter. Han fortæller i dag om korsbåndsruptur hos hund, herunder årsager til ruptur, diagnostik, behandlingsmuligheder og prognose.

Dec 13, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/139

Mike Michalowicz er iværksætter, virksomhedsejer og forfatter til en række bøger, hvorigennem han hjælper små virksomheder ved at dele ud af sin erfaring og viden om virksomhedsdrift og -udvikling.

Vi har nok alle sammen på et tidspunkt ønsket, at vores kollegaer eller ansatte ville tage mere ansvar over for de opgaver, de udfører. Men hvordan får vi det til at ske?

I denne podcast giver Mike en guide til, hvordan du uddelegerer opgaver enkelt og effektivt, og får dine medarbejdere til at tage ansvar, så du får frihed til at gøre, hvad du vil og når du vil.

Dec 6, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/138

Lene Thaulow er dyrlæge og klinikchef på Evidensia Vordingborg Dyrehospital, hvor hun hovedsageligt arbejder med katte. Hun har stor interesse indenfor nyre- og stofskiftelidelser, og modtager henvisninger inden for disse områder.

I dag taler vi om kronisk nyresygdom (CKD), herunder hvordan vi diagnosticerer lidelsen, samt hvad vi kan gøre for at give katten den bedst mulige livskvalitet i længst mulig tid.

Nov 22, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/137

Kløende hudlidelser minder meget om hinanden og kan let blive forvekslet. Derfor er det vigtigt at have en systematisk tilgang til disse patienter. Anne fortæller her om sin tilgang til kløende hudpatienter og giver en “opskrift” på, hvordan du systematisk udreder en kløende kat.

Anne Aagaard Nielsen er ansat hos Dyrlæge Boysen Hudklinik for hund og kat i Virum, hvor hun til dagligt arbejder med dermatologiske patienter og modtager henviste patienter.

Nov 8, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/136

Johan Mikkelsen er dyrlæge og indehaver af Åbyhøj Dyreklinik. Johan har specialiseret sig indenfor tandbehandling og har desuden stor interesse for hygiejne. I samarbejde med DDDs Faggruppe Familiedyr har Johan og 3 andre dyrlæger (Vibeke Lassen, Filippa Franco de Castro og Louise Fangel Juhl) udarbejdet en hygiejnevejledning til danske dyrlæger i smådyrspraksis.

De danske retningslinjer/anbefalinger for hygiejne på dyreklinikker er udarbejdet med udgangspunkt i den eksisterende canadiske hygiejnevejledning, og er efterfølgende tilpasset danske forhold med udgangspunkt i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR).

Oct 10, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/135

Dr. Søren Boysen er professor i Small Animal Emergency and Critical Care, og er ansat på Calgary Universitet, hvor han underviser i akutmedicin. Søren afholder desuden online kurser, og rejser rundt i store dele af verden, hvor han også underviser og holder foredrag.

I denne podcast giver Søren en introduktion til Veterinary Point-of-Care Ultrasound (VPOCUS), som kan anvendes til at besvare enkle ja/nej problemstillinger. F.eks. om der er fri væske i pleurahulen, eller om venstre atrium er forstørret.

VPOCUS kan ses som et beslutningsunderstøttende værktøj for dyrlæger, der ikke arbejder med ultralyd til daglig.

Søren garanterer, at alle, der har en ultralydsmaskine til rådighed, kan lave den form for undersøgelse. VPOCUS kan tage under 5 minutter, kræver minimal træning og du kan bruge en hvilken som helst ultralydsmaskine - what’s not to like?

Sep 26, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/134

Cv’et er ofte det, der skaber førstehåndsindtrykket, da mange arbejdsgivere læser cv’et før ansøgningen. Derfor er det vigtigt at have styr på strukturen og indholdet. Jannik Talleruphuus, chefkonsulent hos Akademikernes A-kasse, giver os svar på, hvad et cv skal indeholde, så det bliver både relevant og interessant.

Sep 19, 2020

Noter og links på SIVP.dk/133

René Bødker er seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) på Københavns Universitet, hvor han arbejder med national overvågning og kontrol af vektorer og vektorbårne sygdomme.

Mange vektorer trives bedst i varmere klima, men sommetider dukker de i Danmark og de kan have alvorlige sygdomme med sig.  I denne podcast snakker vi om nogle af de faktorer, der har betydning for spredningen af vektorer og vektorbårne sygdomme, og hvordan vi bedst muligt forebygger denne spredning.

René fortæller bl.a. om engflåten (Dermacentor reticulatus) og jagtflåten (Hyalomma marginatum). Begge flåtarter dukker op i Danmark fra tid til anden og kan give anledning til alvorlige sygdomme hos både mennesker og

Sep 12, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/132

Tina er uddannet salgssekretær og har arbejdet som receptionist i 15 år. I dagens podcast prøver Tina at give os svar på, hvad du skal kunne for at være en god receptionist. Hun deler ud af sine egne erfaringer og fortæller, hvad der fungerer for hende.

Forskellige mennesker har forskellige behov, og for at kunne behandle mennesker ens, skal vi behandle dem forskelligt, siger Tina. 

En god receptionist skal kunne møde folk i øjenhøjde, kunne sætte sig i kundens sted og mærke, hvad den enkelte kunde har behov for. 

Sep 5, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/131

Irene Jarnved er adfærdsbehandler og træningsinstruktør. Hun har mange års erfaring med hundetræning og -adfærd i alle mulige afskygninger. Irene står bag firmaet Irene Jarnved, hvor hun bl.a. uddanner instruktører og adfærdsbehandlere, afholder foredrag og kurser og træner hunde med forskellige formål. Irene er desuden tilknyttet Trygfonden, hvor hun adfærdstester hunde og ejere, som ønsker at blive besøgshunde, og så samarbejder hun med Dansk Kennel Klub, hvor hun bl.a. holder foredrag og efteruddanner hundekonsulenter. I denne podcast fortæller Irene om, hvordan vi træner hunde til at være i besiddelse af selvkontrol, herunder forebyggende træning samt træning af hunde, som allerede har fået smag for at jage. Vi snakker om raceforskelle og følelserne bag hundens handlinger. Og så beskriver Irene 3 grundlæggende steps, som er vigtige, når vi træner hundes selvkontrol.

Aug 29, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/130

Charlotte Frigast er dyrlæge og certificeret veterinær kiropraktor. Hun har sin egen praksis, hvor hun behandler både heste, hunde og katte. Charlotte har altid interesseret sig for biomekanik og bevægeapparatet, og har bred erfaring indenfor både fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, massage m.m. I dag fortæller Charlotte om tilgangen til sine patienter samt hvordan vi kan behandle og forebygge smerter og skader med simple øvelser

Aug 22, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/129

Lene Ruhnau er klinikchef på TandDyreklinikken i Måløv, som er en specialistklinik for tandbehandling på smådyr. I dag fortæller Lene om, hvad de gør på TandDyreklinikken for at få tilfredse kunder, og så kommer hun med ideer til, hvad du kan gøre for at forbedre din forretning og opnå 100% kundetilfredshed.

Aug 15, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/128

Kristine Dich-Jørgensen er dyrlæge og har specialiseret sig inden for mindre husdyr. Efter et par år som videnskabelig assistent i patologi hos KU, forlod hun Danmark i 3 år for at rejse og arbejde som frivillig dyrlæge i Caribien. Hun rejste også en del under studiet og arbejdede som frivillig i både Bhutan, Indien og Uganda. I denne podcast giver Kristine et indblik i arbejdet som frivillig dyrlæge. Hun fortæller om, hvad de mange rejser har givet hende, både fagligt og personligt. Og så giver hun råd til, hvad du kan gøre, hvis du gerne selv vil ud og opleve verden, men ikke helt ved, om du tør at tage skridtet.

1 « Previous 1 2 3 4 5 6 7 Next » 7