Noter og linkes på: www.SIVP.dk/18
Denne podcast bygger på en Ph.D. af Kirsten M. Hølmkjær og et speciale af Michael Falkenberg
Kirsten, Michael og de andre har vurderet kattene i deres studie med 3 metoder:
- Body Condition Score
- Feline Bodymass Index
- DXA-skanning (som er gold standard)
Feline Bodymass Index
Kirsten fortæller at Feline Bodymass Index bygger på en formel, som er udviklet til at vurdere fedtandelen.
Man måler rundt om kattens thorax ud for det 9’ende ribben og længden på et bagben fra Tuber calcaneus til Patella.
Målene vurderer fedtprocenten ud fra en udregning der på den måde tager højde for kattens størrelse. Udfordringen bliver dog at få katten til at stå rigtigt og om målebåndet strammer for meget eller for lidt.
Body Condition Score
Kirsten forklarer at denne metode bygger på subjektive vurderinger af katten. Man vurderer ikke hvor meget fedtvæv, katten har, men mere om den er middelvægtig, under eller over.
Metoden har vist sig at reproducerbar så når den samme person vurdere en kat, bliver vurdering forholdsvis stabil.
Der er ikke den samme enig når man sammenligner forskellige personers vurdering, men hvis den samme person vurderer en kat over flere gange, vil Body Condition Score være en ret præcis metode. Dog afviger to personers vurdering sjældent mere end 1 grad på 9-trinsskala.
Hvis dyrlægen har sat sig ordentlig ind i metoden, vil den subjektive Body Condition Score stemme ganske godt overens med DEXA-skanning. Dog er metoden ikke stabil til at vurdere den præcise fedtprocent. Kirsten mener også, at det er mindre vigtigt for den enkelte patient at kende den nøjagtige fedtprocent. Det er vigtigere at vurdere i hvor høj grad katten er overvægtig og om behandlingen har haft effekt.
Kirsten fortæller at vurderingen bygger på vurdering af fedtaflejringer ved:
Brystkassen
Haleroden
I ”lommen” i lysken
Behandling
Kirsten fortæller at vi mangler langtidsstudie af hvor godt de forskellige slankekure virker. Der findes heller ikke medicin, der virker til denne type behandlingen.
Grundtrinene i behandlingen er:
1 Vurdere hvor meget katten faktisk burde veje
2 Foderet skal naturligt nok passe til kattens kaloriebehov. Man skal derfor have fundet noget foder, der passer til. Kirsten siger at når det virker bedst, skyldes det at dyrlægen eller sygeplejersken tager sig tid til det
3 Foderet bør vejes af. For det første er der fejl på mange målebægere og for det andet er øjemålet for unøjagtigt
4 Kirsten fortæller at det er meget større chance for at lykkes med en slankeplan, hvis dyret kommer ind til nogle kontroller. Det er en god måde at holde hånd i fremgangen og giver en klar fornemmelse at der er lagt en plan
Se noter og links på sivp.dk/17
Hvad kan du få ud af det?
Hvis vi som dyrlæger i kliniske praksis skal levere data til et sådan dansk register, hvad kan vi så få ud af det?
Det korte svar er: Evidensbaseret medicin. Vi er ofte nødt til at basere vores faglighed på skøn eller enkelte case reports. Desuden er de videnskabelige undersøgelser oftest baseret på dyr uden for Danmark, så dataene ikke altid gælder vores kæledyr.
Ud over den overordnede fordel i at bidrage til videnskaben, vil den enkelte dyrlæge også kunne få data ud på hvordan hendes patienter har det i forhold til landsgennemsnittet. For eksempel om bestemte diagnoser har en højre prævalens eller om nogle sygdomsforløb er kortere end andre steder.
I Sverige har man en fuldautomatiseret service til direkte refusion baseret på diagnosekoder, hvor man kan få information fra forsikringsselskabet om, hvor meget klienten skal betale og hvor meget dyrlæge kan få.
Klienten slipper altså for at lægge penge ud inden forsikringsselskabet udbetaler præmien. Ud over at det vil give en større sikkerhed for dyrlægen for at få pengene, vil det også kunne være en service klienterne flytter dyrlæge efter at få.
Viden om hvordan man bygger det bedste register
Iben fortæller, at der ikke findes meget i den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst bygger sådan et system op.
Der findes til gengæld en masse sygdomsvidenskabelig litteratur, der er blevet til på baggrund af data i et tilsvarende register i England.
En stor del af Iben Meyers arbejde har altså været interviews og samtaler. Både med eksperter, der har arbejdet med tilsvarende registre i både
Danmark og andre lande og med danske dyrlæger.
Erfaringer fra England
Der findes allerede en del registre, der har erfaringer, man kan trække på. Det gælder for eksempel fra et tidligere dansk smådyrsregister, sygdomsregistrering på produktionsdyr og forsikringsselskabet Agrias registreringer.
Iben nævner et blandt andet VetCompass, som allerede nu kan trække en stor mængde data fra tilmeldte engelske klinikker. Det register ligger hos Royal Veterinary College og har allerede været med til at generere en stor mængde faglige artikler.
(Red: Man kan desuden udforske simple data på egen hånd som for eksempel: ”Hvor mange er er neutraliseret”, ”De 10 mest stillede diagnoser” og ”Prævalensen af bestemte sygdomme i en udvalgt region”)
Et brugervenligt system
Det er helt afgørende at et kommende system er brugervenligt. Systemudviklerne på systemet Pyramidion i Norge og Sverige har allerede barberet et tidligere diagnosesystem fra 8000 koder ned til ca. det halve.
4000 diagnoser er stadig for mange at kunne udenad, så koderne skal også kunne søges frem med fritekstsøgning.
Samtidig skal systemet ikke favne mere bredt end at det kan blive brugt på daglig basis uden en alt for stor indsats, men skal samtidig indeholde tilstrækkelig data til, at det kan bruges videnskabeligt.
Det er selvfølgelig helt afgørende at registret holder sig til den gældende lovgivning om at personfølsomme data. Privat information om ejeren skal holdes privat. Der må heller ikke opstå en frygt hos ejere af bestemte racer, der er bange for at blive registreret eller hængt ud.
Se noter og links på sivp.dk/16
Hvornår antibiotika kan være en god ide til en hudpatient
Lene bruger systemisk antibiotika til patienter, hvor der er et stort omfang af læsioner, eller når læsionerne sidder steder, hvor det kan være svært at vaske effektivt.
For eksempel kan en anbefaling af shampoovask af en langhårsrace give dårlig complience og dermed manglende effekt af behandlingen.
Ved dybe pyodermier bruger Lene ofte kun topikal antibiotika eventuelt som et blandingsprodukt med steroid, for helt at undgå den systemiske behandling.
Ifølge vores antibiotikavejledning bør vi vælge Clindamycin som førstevalg ved hudbetændelser. Lene gør dog opmærksom på, at hvis en patient har fået antibiotika før, vil op til 30 % have bakterier, der er resistente overfor Clindamycin.
Dernæst kan vi for eksempel vælge 1. generations cefalosporiner som Cefalexin (Cefaseptin Vet, Therios og Tsefalen) og Cefadroxil (Cefa-Cure) (information fra medicintildyr.dk)
Alternativt ville Sulfa-TMP også være udmærket at bruge, men det er pt ikke i handlen som veterinært produkt.
Lene fortæller at efter podning med resistensbestemmelse, kan det vise sig, at selv smalspektret antibiotika som almindelige penicillin kan være effektivt. Og da dette ikke betyder at vi afviger fra kaskedereglen på en ufordelagtig måde, kan det endda forsvares juridisk.
Tilstrækkelig erstatning for antibiotika
Ud fra en resistensmæssig betragtning er det bedst at holde sig helt fra systemisk antibiotika – også selvom man starter smalspektret.
Lene anbefaler en shampoo med klorhexidin til brug enten dagligt eller 3 gange den første uge afhængigt af omfanget af problemerne. Derfra 2 gange om ugen indtil læsionerne er væk.
Som eksempel nævner Lene Hot Spot-patienter: Det er en helt overfladisk hudbetændelse og man diskuterer endda hvor mange bakterier, der er i læsionerne. Der ville klorhexidinshampoo sammen med smertestillende og eventuelt en skærm være en ideel behandling.
Ønsker du at dræbe Malassezia skal klorhexidinen koncentration op på 3 – 4 %, men ønsker du kun at ramme Stafylokokker er almindelige koncentration (0,02-0,05%) tilstrækkeligt.
I podcasten snakker jeg desuden med Lene om at steroidbehandling er kontroversielt til pyodermier. Bekymringen går på om vi undertrykker immunforsvaret nok til at infektionen kan få bedre fat.
En tilstrækkelig antiinflammatorisk effekt kan opnås med andre stoffer.
Udtagelse af prøve til dyrkning
Lene argumenterer for at det vil være en god ide med podning før al systemisk antibiose, men ved også godt, at ejerne nogle gange sætter begrænsninger. Her spiller økonomien ofte en stor rolle.
Som modsvar kan det måske hjælpe med argumenter om ikke at selektere for resistente kulturer og korrekt førstevalg vil give en bedre økonomi på lang sigt.
Hvis hudlæsion er våd, kan prøven tages direkte fra overfladen. Ellers prikker Lene hul på en pustel og får noget materie ud. Lene bruger laboratoriet KU Sund Vet Diagnostik, der både er meget dygtige og har en god service. Samtidig bidrager prøverne til den nationale resistensovervågning.
Den primær årsag bag recidiverende pyodermier
Der er oftest en primær årsag til pyodermier, hvor udredningen starter med en undersøgelse for lopper og andre parasitter. Det kan eventuelt være relevant at starte med en forsøgsbehandling alene på mistanken om parasitter.
Herfra snakker Lene med ejeren om foder og sætter eventuel en Foder Trail op, hvor hunden skal køre på en eliminationsdiet i 2 - 6 måneder.
Hvis den indledende udredning er gjort grundigt nok og hunden ikke reagerer tilfredsstillende på eliminationsdiet vil den med stor sandsynlighed have Atopi.
Herfra kan mængden af hudproblemer holdes nede, men ikke nødvendigvis holdes helt væk. Det vil dog oftest være muligt at kunne tage eventuelle problemer i opløbet inden de udvikler sig til krævende hudinfektioner.
Se noter og links på sivp.dk/15
De 3 faktorer, der får dig i arbejde
...også uden erhvervserfaring.
1. Engagement og interesse – både for faget og for virksomheden (forbered dig!)
2. Personlighed og sociale antenner – din evne til at kommunikere klienter og arbejde i et team
3. Netværk – arbejd på det og vær opsøgende mens du har overskud
Og mere lavpraktisk om hvordan du kan skille dig ud fra mængden:
4. Have fokus på hvad får ansætteren ud af det – hvorfor er det en god forretning at ansætte dig?
5. Forbered dig grundigt
6. Neutral og ydmyg: Klæd dig diskret / neutralt
7. Signalér at du bare MÅ have dette job
Fokus på hvilken værdi du kan skabe
En af de mest afgørende ting du kan gøre, fortæller Kim, er at skifte dit fokus over på hvilken værdi du kan skabe for den, der skal ansætte dig.
Det er ikke nok, at du fortæller hvordan de opgaver, der står beskrevet i stillingsopslaget lige passer til dig og dine interesser.
Det er meget vigtigere, at du har fokus på, hvordan du kan gøre virksomheden bedre. Du skal fortælle, hvorfor du er en god investering for virksomheden.
Det er langt vigtigere, hvordan du kan være med til at bære virksomheden fremad, frem for hvad virksomheden kan gøre for din karriere.
Forberedt til tænderne
Kim anbefaler, at du sætter sig ind i forretningsstrategien, og hvis det er muligt og orienterer dig på hvilken retningen virksomheden er på vej i.
Alle virksomheder har et sæt værdier og det er meget almindeligt – måske i sær i vores branche – at dele dem på virksomhedens hjemmeside.
Du skal altså danne dig et indtryk af, hvad succeskriterierne for den kommende ansatte er: Hvad skal du kunne levere for at være en succes om 100 dage?
Når du ikke har den store erfaring
Din succes som jobsøger er afgjort af to dele: Den ene halvdel er din faglighed og den anden din personlighed. Hvis din personlighed er interessant for virksomheden, er det mere end rigeligt til veje op for manglende erhvervserfaring.
Oftest vil de rekrutterende have fokus på, hvor engageret og imødekommende du er. Du kan vise dit engagement og din interesse for både virksomheden og produktet (i vores tilfælde ydelserne og klienterne).
Hvis du er godt forberedt, viser du samtidig, at du har en interesse i virksomheden og har haft engagementet til at søge informationerne selv.
Du skal i hvert fald ikke spørge om noget, du lige så godt kunne have læst dig til.
Samtidig skal du vise at du ”har antennerne ude” og er i stand til at kunne kommunikere. Du skal kunne fange klienterne, hvor de er, og du skal kunne sælge dig selv overfor den rekrutterende leder.
Netværk er afgørende
Her er din personlighed igen afgørende. Dine sociale egenskaber og evne til at udvide dit netværk kan blive afgørende for om du får tilbudt en stilling eller ej.
Kim fortæller at ca. halvdelen af de stillinger, der bliver besat i dag, bliver det via netværk.
Du skal også arbejde på dit netværk, mens du stadig er i arbejde (eller studerende) og har overskud til at give ud af dig selv. Når først problemerne trykker og du skal bruge netværket, er det for sent at bygge op.
Hvis du bare læner dig tilbage og ikke er opsøgende i dit netværk, vil du misse halvdelen af de muligheder der er. Ca. halvdelen af de ledige stillinger bliver nemlig aldrig slået op.
Eksempler på konkrete ideer du kan tage op for at udvide dit netværk:
Tilbyde din hjælp på en klinik eller til et arrangement
Stille op til at holde et oplæg, hvis du har noget at bidrage med
Deltage i foreninger og klubber – både med og uden faglig relevans
Deltager i mentor-forløb. Enten hvis du har mange års erfaring eller hvis du blot er sidsteårsstuderende og kan hjælpe yngre medstuderende
Deltage i eller start din egen erfa-gruppe
Tænk over hvordan du ”kan sætte noget ind på kontoen” hos andre, så når du den dag du pludselig for brug for det, har noget at trække på.
Se noter og links på sivp.dk/14
Den klassiske købsproces
Leif deler den klassiske kunderejse alle kunder skal igennem op i 4 elementer. Tidligere var vi med tidligt i købsprocessen (ved nr. 2), men det er vi ikke så meget mere og kommer først ind før nr. 4
Processen ser sådan her ud:
Behov
Information
Evaluering
Køb / ikke-køb
Der opstår først et behov, som en kunde ønsker at dække. Kunden kommer dermed ”i markedet” for en ydelse eller et produkt. Det kan være så simpelt som, at foderposen er tom, men også at Fidos ben pludseligt er brækket.
Derfra samler kunden informationer i egne netværk, på sociale medier og via søgninger.
Så bliver alle de indsamlede informationer evalueret og det ender så (selvfølgelig) med at kunden enten køber eller ikke køber hos netop dig.
Vores kunder tager nu en stor del af den rejse selv, fortæller Leif. Hvor vi tidligere havde muligheden for at vise vores kompetencer i informationssøgningen, er vi nu sat lidt af.
Dialogen om pris
Idet at kunder tager meget mere af købsprocessen selv, vil de ofte møde os senere i forløbet end de tidligere har gjort.
De kan måske allerede være nået til det sted i processen, hvor de tænker på prisen, men endnu ikke har snakket med os dyrlæger.
Det giver både en udfordring i, at vi ikke på samme måde for lov til at opbygge tilliden først og at klienten kan have dannet sig et forkert indtryk først. På den måde kommer vi lidt bagefter og skal på en måde sende klienten tilbage i processen først, fortæller Leif.
Leif foreslår at vi i stedet arbejder på, at det bliver lige netop os, klienten finder med viden og inspiration til hvordan et givent problem kan løses eller forebygges.
På den måde kan vi være med til at få kvalitetsniveauet op og få skubbet samtalen væk fra altid den laveste pris.
To effekter af at skabe og dele mere relevant fagligt indhold:
Vi kan blive fundet oftere når klienterne søger svar på et spørgsmål
Vi kan vise vores kompetencer tidligere i processen
At tale til dem, der ikke er i markedet
Leif anbefaler os at bruge de forskellige online medier til at vise vores faglighed og samtidig vise, at vi er rigtige mennesker.
Ved at dele en god kundehistorie fra en ejer, der var glad for vores ydelse, eller ved at fortælle om en særlig oplevelse, kan vi nå flere mennesker. Leif nævner eksemplet med at operere på en boaslange.
Vi skal nemlig også huske at tale til de mennesker, der ikke er i markedet og leder efter en dyrlæge lige nu. Der er de sociale medier rigtig effektive til at dele den slags historier.
Ideen er, at folk så skal have os i tankerne, når de så en dag alligevel kommer i markedet og begynder at lede efter en kompetent dyrlæge.
Langt størstedelen af de kunder vi taler til dagligt, er slet ikke på jagt efter en dyrlæge – men vi skal være på pletten, så vi er synlige også på det tidspunkt hvor det pludselige alligevel opstår et behov.
Facebook, Google og LinkedIn
Den store forskel på Google og Facebook er, at Facebook er et underholdningsmedie, hvor folk typisk følger med regelmæssigt, mens Google først kommer i spil, når folk søger svar på et spørgsmål.
Google viser næsten aldrig opslag fra Facebook, så versioner af det samme indhold bør ifølge Leif deles både på klinikkens hjemmeside og på Facebook.
Derudover anbefaler Leif at bruge LinkedIn Pulse, som et blogværktøj i miniformat knyttet til din personlige profil på LinkedIn. Opslag i Pulse vil som minimum nå ud til dit eget netværk, men kan potentielt blive spredt meget bredt ud og nå mange flere.
Ud over det bliver Pulse-blogindlæg fundet af Google, hvilket vil give endnu mere synlighed.
Vil du være billigst eller bedst?
Når kunder søger mere informationer selv og tager så meget af kunderejsen på egen hånd, vil der også i fremtiden komme et øget fokus på pris.
At være ”bedst” kan være mange ting, men Leif mener, at vi aktivt skal vælge hvilken lejr vi vil ligge i.
Her kan Social Selling komme ind som et rigtig effektivt værktøj, hvor vi kan vise vores værdier og hvordan vi ser os selv som bedst.
Du kan have verdens bedste dyrlægeteam, men du skal huske at fortælle det. Der går for lang tid, hvis det kun går fra mund til mund.
Link: Social Selling på Social Selling Company og Wikipedia
Hvad er Content Marketing?
Vi kan ikke bare hele tiden skrive ”køb her, køb her”. Det bliver ufedt. Vi skal i stedet forsøge at skabe noget indhold – altså content - og bruge det i vores markedsføring.
Content kunne for eksempel være:
Billeder
Videoer – For eksempel 30 sek. med en sød hamster eller en hund, der kan stå på hænder.
Et blogindlæg (for eksempel på LiknedIn Pulse) på 3-500 ord
Grafik
Tegning
Content kan både være dit eget indhold, at du deler andres indhold eller at du finder gammelt indhold i gemmerne på din hjemmeside.
Link: Hvad er Content Marketing af Leif Carlsen på LinkedIn Pulse
Se noter og links på sivp.dk/13
Stress blandt dyrlæger
Det gik for stærkt og Anja tabte sig selv i det
Er det bedre ikke at kunne tilbyde klienterne så meget, tage lidt færre ind og henvise lidt flere for på den måde ikke at lægge så meget pres på sig selv.
Perfektionismen gør at man bliver sin egen værste fjende, når man hele tiden synes at 110 %
Noter og links på: SIVP.dk/12
Kaniner skal have smertestillende, men der findes ikke ret mange studier på området, som dyrlæger kan basere deres behandling af kaniner på.
Dyrlæge Michelle Kischinovsky fortæller om, hvordan hun selv griber smertedækning af kaniner an, og hvilke tegn på smerter, vi skal være opmærksomme på.
Se noter og links på sivp.dk/11
Uopfordret vs. opfordrede ansøgninger
Der kommer en strøm af uopfordrede ansøgninger, men har for Simon ikke de den store værdi. Har han ikke en stilling åben, vil ansøgninger kun sjældent give anledning til en samtale.
Simon vil ofte slå en stillingen op selvom han i forvejen har kendskab til kvalificerede ansøgere. Han ønsker på den måde at afsøge hvad markedet kan tilbyde. Uopfordrede ansøgninger har selvfølgelig en effekt, men ikke den store effekt i Odense.
Ansøgningen skal naturligvis være pænt sat op, så den præsentere sig godt. Og der må godt være et billede med. Simon ser ikke selv stavefejl, men det er der andre, der gør og de må ikke være der. Og så skal kliniknavnet være stavet rigtigt.
Det skal være tydeligt at ansøgeren brænder for at arbejde på lige netop Odense Dyrehospital. Og det skal ikke være synligt at du bare har sendt den samme ansøgning ud til 10 forskellige steder.
Du må gerne vise at du har sat dig ind i virksomheden og som minimum har været inde på hjemmesiden.
Simon springer hurtigt til CV’et da man ikke kan løbe fra hvad man lavet. Man kan i princippet have fået andre til at skrive ansøgningen.
Simon anbefaler at du sender et billede med til din ansøgningen. Det behøver ikke at professionelt taget billede. Det kan godt være et mere almindelige billede, men lad nu være med at tage profilbilledet fra Facebook med trutmund og dyb udskæring. Det virker ikke.
Et spændende menneske
Et langt og flot CV kan selvfølgelig vække interesse, men du kan også være interessant på andre måder.
Du kan også vise, at du er et interessant menneske. Du skal dog ikke tegne et glansbillede, for så falder du igennem til samtalen.
Simon kigger efter om du har prøvet at lave andre ting før og under studiet. Det er vigtigt at du har prøvet at være ude i det virkelige liv. Du får en fordel ved at have erfaringer fra det virkelige liv.
Det tæller aldrig ned at have gode karaktere, men det er ikke afgørende om du har været længere tid om at komme igennem studiet.
Det kan dog godt give Simon en bekymring, hvis du alene har 10- og 12-taller og CV’et samtidig viser, at man ikke har lavet andet end sit skolearbejde.
Aktiviteter i dit CV
Simon anbefaler at du har lyst til at opleve verden og viser det. Samtidig skal du også finde noget, der viser, at du er stabil.
Faglige relevante aktiviteter tæller selvfølgelig mere og et ophold på et universitet i udlandet er også godt. Det er dog ikke nødvendigvis afgørende.
Grundlæggende er Simons anbefaling, at dine aktiviteter viser, at du har engagement.
Få for eksempel en praktikdag eller to, bare for at komme ud og snakke med folk og undgå at blive for rusten.
Jobsamtalen
Simon anbefaler, at du optræder som dén du er. Du skal selvfølgelig komme til tiden og også være helt almindelig påklædt. Du må gerne være fint klædt på, men din påklædning må ikke forvirre intervieweren. Det er bedre at være neutral.
Du skal være dig selv – også i din påklædning.
Du skal være ordentlig forberedt og have undersøgt noget om virksomheden, og Simon siger at det er godt lige at have været inde på hjemmesiden og eventuelt på Facebook.
Simon fortæller også at han med årene er blevet mere tro imod sin mavefornemmelse. Hvis der er en kant ved ansøgeren, vil Simon hellere tage en samtale nummer to.
Som ansøger bør man prøve at være opmærksom på hvilken stemning intervieweren lægger op til. Simon kan godt lide en afslappet og humoristisk tone, men det kan virke useriøst for andre. Du skal altså prøve at lure den anden af og fange tonen.
For Simon er en god samtale én hvor 3 kvarter er gået uden at man kan huske om alle spørgsmål er blevet stillet.
Dine fortrin, når du ikke har erfaring
Simon fortæller at han og alle andre godt ved at man kan ikke have erfaring, når man lige er kommet ud fra studiet. Nogle kan have prøvet lidt mere end andre, og på den måde have et fortrin, men meget bliver afgjort af om du har engagement.
Simon anbefaler at du viser lyst til at udfordring din egen grænse og viser at du har prøvet nogle ting på egen hånd. Du skal selvfølgelig samtidig kunne kende dine begrænsninger, men også kunne vise at du har prøvet nogle ting på egen hånd.
Hvis du har gåpåmod og engagement til at lære faget, kan du en ny dyrlæge sagtens tjene sin løn ind.
Se noter og links på sivp.dk/10
Dyrlæge for penge eller kald
Niels fortæller at vores branche er kendetegnet ved mange små enheder. Hvis andre tendenser fra andre brancher slår igennem hos hos, vil vi gå imod større og større enheder.
Vi kommer altså til at søge faglige fællesskaber.
Vi går imod at flere af os en sub-specialisering, der både kan højne fagligheden og arbejdsglæden. Ifølge Niels er vi så heldige i vores branche, at vi kan vælge at fokusere på at arbejde med det, vi brænder for.
Familie og arbejdsliv
Niels anbefaler at man får sine rådgiver på banen tidligt i forløbet når du skal købe dig ind i en praksis. Udgangspunketet bliver overvejelserne om hvordan livet skal se ud over de næste 25 år.
Man kan lave meget om i økonomien, siger Niels, men det er morderligt svært at lave om i sit familieliv.
Som rådgiver ser Niels på om ønskerne til arbejdslivet passer til virkeligheden i den virksomhed, men er på vej ind i eller er ved at starte op. Hvis man får en træls hverdag, kommer økonomien ikke til at hænge sammen.
Budgettet er ikke primært til banken
Niels sætter streg under, at budgettet mest er til ære for én selv – og ikke til ære for banken. Det handler om at få et overblik over, om strukturen i virksomheden kan hænge sammen til at dække udgifter og behovet for opsparing. Gør det ikke det, skal man slet ikke gå ind i projektet.
Det er meget afgørende at der er ro på familielivet og en eventuel ægtefælde.
Niels fortæller at det blandt andet er hans opgave som revisor at snakke de her ting igennem med dyrlægen. Det er så uhyre vigtigt at være godt forberedt.
Valg af virksomhedsform
Niels forklarer at man skal vælge virksomhedsformen ud fra de forretningsmæssige risici. Der er i virkeligheden ikke mange begrænsninger på hvilken form vi kan vælge som dyrlæger, og det er måske netop derfor grund til en hvis underen.
Det giver ikke mening at komme med en general anbefaling. De beslutninger skal blandt andet baseres på, hvad man gerne vil opnå med virksomheden.
Alle virksomhedsformerne er mere reguleret af et bestemt sæt regler. Der er blot forskel på hvem, der skal udføre arbejdet.
Af andre faktorer, der kommer i spil her er skatteregler og deling af overskud.
Se noter og links på sivp.dk/9
Leishmania hos hunde
Eva fortæller at Leishmania præsenterer sig næsten altid med hudproblemer om symmestrisk alopeci og noduli. Der kan også ses vægttab, nedstemt humør, tegn på begyndende nyresvigt og nogle gange øget blødningstendens.
Promastigoter udvikles i sandfluen. Disse injiceres i værten når sandfluen bider. Her optages promastigoterne af makrofager og spredes i kroppen.
Inkubationstiden er 1 måned op til 7 år.
Intracellulære amastogoter (non-flagellat-form) giver kutane læsion hvorfra sandfluer re-inficeres.
Den intracellulære form kan desuden inducere et kraftigt immunrespons der resulterer i glomerulonefritis og polyartritis på grund af udviklingen af immunkomplekser.
Anamnesen
Indeholder næsten altid information om udlandsrejse inden for 7 år eller om oprindelse af Syd- og mellemeuropa. Cases er set i Mellemeuropa (bl.a. Tyskland) hos hunde, der ikke har været ude og rejse.
Klinisk undersøgelse
Eva forklarer at vi klassisk vil se hudproblemer og tegn på systemiske lidelse. For en stor del af patienterne vil det være lymadenopati og forstørret milt og evt. forstørret lever
Paraklinisk undersøgelse
Antistof kan måles i serum med høj specificitet og sensitivitet.
Amastigote kan ses ved direkte mikroskopi af lymfeknude- og knoglemarvsaspirat og ved direkte hudaftryk. Dette giver en definitiv diagnose.
Eva beskriver at paraklinisk ses ofte: Azotæmi (øget crea og urea) og polyclonal hyperglobulinæmi (altså fra forskellelige celleliner)
Proteinuri kan forekomme i en ren urinprøve uden aktivt sediment og Urin/Protein-Creatin-ratio vil ofte være større end 0,5.
Differentialdiagnoser
Immunmedierede sygdomme som Pemphigus foliaceus og SLE er differentialdiagnoser. Det er neoplasi som Lymfoma Multipelt myelom.
Behandling
I følgelige Eva kan Leishmania behandles med Allopurinol, der er det mest effektive pt.
Forebyggelse af infektion ved at forhindre sandfluers bid er eneste medicinske mulighed for forebyggelse. Til dette bruges rappellerende medicin som Permethrin (Bayvantic Vet eller Effitix)
Desuden bør hunde holdes inde og under flue-/myggenet om natten.
Hunde med nyresvigt bør monitoreres herfor.
Noter og links på: SIVP.dk/8
Rikke Nyeman deler ud af sin viden og erfaring om diagnosticering og behandling af otitis externa hos hunde. Og så giver hun tips til, hvordan du kan strukturere konsultation og kontrol, så du når alting.
Noter og links på: SIVP.dk/07
At overtage praksis er ikke nogen nem opgave og er der mange detaljer, man skal have styr på - både som køber og sælger. I denne podcast giver Advokat Mette Neve en gennemgang af processen ved en praksisovertagelse og forklarer om væsentlige detaljer
Se noter og links på sivp.dk/6
Hints til din ansøgning
Selvom ansøgningen ofte får tillagt en stor betydning og kan virker helt afgørende for en succesfuld jobsøgning, betyder den faktisk mindre. Der er nogle elementer, du skal have styr på, men ud over det skal den blot være korrekt og gennemarbejdet.
Alle kan skrive en pæn ansøgning. Den skal være skrevet korrekt og rettet for grammatiske fejl og stavefejl.
Du skal selvfølgelig fortælle noget om, hvem du er, og hvad du interesserer dig for.
Noget af det Jens kigger efter:
- Hvad har du gjort i forbindelse med deres studie?
- Har du været i udlandet - for eksempel universitetsophold?
- Har du praktiske erfaring fra eksempelvis dyreklinikker?
Det kan være svært fra starten at vide, hvad man vil, men det er vigtigt du viser en form for retning i dine valg.
Du skal altså vise, at du har forsøgt at finde din vej i den jungle af, hvad man kan. Det betyder mindre at du faktisk har fundet retningen, men dit engagement i din egen udvikling er vigtigt.
Din personlighed er afgørende
Uanset hvad du skriver i din ansøgning, er din personlighed afgørende. Der er nemlig nogle afgørende faktorer, der adskiller de interessante ansøgere fra resten:
Engagement: Du skal med din ansøgning og dine aktiviteter, vise at du har haft et engagement i din faglige fremgang. Det betyder mindre at dine valg har været perfekte fra starten, men du skal kunne vise, at du har haft engagementet til at afsøge mulighederne.
Drive: Du skal også kunne fortælle om, at du har sat energi bag dine ideer, og at du har haft ihærdighed nok til give dig selv nogle relevante oplevelser.
Kompetencer og specialisering
Det kan virke næsten uvirkeligt at skulle ud direkte fra skolen og fungere som ”rigtig dyrlæge”.
Jens Eslau fortæller dog at hvis det teoretiske er på plads, skal han og de kommende kollegaer nok lære op i alt det praktiske.
Du kan selvfølgelig ikke have udvidet kompetencer inden for et bestemt specialområde. Det betyder også, at nyuddannede ikke altid er så interessante for et stort sted som Københavns Dyrehospital AniCura.
Hvis du vil ind på et af de større steder, kan du lige så godt tænke over, hvilken specialisering du vil fokusere på fra starten.
Selve specialiseringen kommer på stedet – især hvis du har engagementet. Så kan du lære af dine ældre og mere erfarne kollegaer.
Det kræver at du har drivet og viljen til at lære og vil ofre dig for det. Så skal du nok lære det praktiske.
Kommunikation med rigtige mennesker
God og effektiv kommunikation er en af vores helt store uddannelsesmæssige udfordringer i øjeblikket.
Jens og jeg snakker i interviewet om, hvor vigtigt det er, at kunne formulere sig i et klart sprog – ikke noget med græske sygdomsbetegnelser og alle mulige forkortelse. Man skal kunne forklare sig i et sprog alle kan forstå.
Du finder din personlig stil med erfaringen, og derfor er det vigtigt, at du får netop erfaring. Det betyder også, at du vil have en fordel, hvis du har brugt din tid på andet end kun dine faglige studier.
Hvis du ikke har erfaringerne med at indgå i et team og få en dagligdag til at fungere, vil du være en mindre interessant ansøger. Gode karakterer er selvfølgelig godt, men det betyder ikke så meget, hvis ikke du kan fungere sammen med dine kollegaer og klienterne.
Hvis du har nogle oplevelser med at møde andre mennesker og dermed forhåbentlig større forståelse for andre menneskers liv og kommunikation, vil du have en større chance for at blive ansat hos én som Jens.
Se noter og links på sivp.dk/5
Start med erfaring
Med erfaring kender du til de problemstillinger, man kan møde i livet som dyrlæge.
Du ved, hvordan man tackler en utilfreds klient, eller hvis nogen vil presse dig til noget, du ikke kan stå inde for. Du kender desuden til de etiske retningslinjer, vi arbejder efter.
Og så kender du til EDB-systemerne.
Få styr på forsikringerne
Hvis du har ansatte, er det lovpligtigt at have arbejdsskadeforsikring på dine ansatte. Det kan også være en god ide at have dig selv dækket også, selvom det ikke altid er lovpligtigt.
Produkt- og erhvervsansvarsforsikring kan være en god ide, selvom det ikke er lovpligtigt. Du hæfter for skader under alle omstændigheder - uanset om du er forsikret eller ej.
Dyrlægeforeningens arbejdsgiverforenings vedtægter siger, at medlemmerne SKAL melde sig ind i den obligatoriske forsikringspakke.
Pakken indeholde begge forsikringer: Produkt- og erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring.
En del af medlemskontingentet går til en forsikringsmægler, der forhandler forsikringen for medlemmerne, så man kan tilbyde en god forsikring til gode penge.
Få godt styr på regnskaberne fra starten
Overvej om du vil på et regnskabskursus fra starten, så du kan lave det basale regnskab, inden revisoren tager over.
Du kan evt. også bruge nogle af de selvstændige bogholdere, der tager rundt, eller få hjælp af en dygtig veterinærsygeplejerske. De bliver nemlig også uddannet i kontor og regnskab.
Der bliver også udbudt iværksætterkurser, der kan give et godt all round kendskab til det at starte virksomhed. Det kan desuden give et godt lokalt netværk.
Hvis du starter et til personligt selskab, skal du kunne dokumentere, hvordan dine penge flytter rundt. Hvis du har et kapitalselskab, skal du desuden aflevere regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Og en lille krølle: Husk at få kontant betaling. Du kan risikere at bruge mere tid på drive inkasso-virksomhed end på at være dyrlæge, hvis du har for mange dårlige betalere.
Anette anbefaler at lave en underskrevet aftale med klienten, hvor man helt konkret aftaler, hvad behandlingen indeholder, og hvad det koster. Nogle laver det på alle ydelser, andre kun på de større ting.
Praksisnummer får du hos Fødevarestyrelsen
Du må udskrive medicin på dit autorisationsnummer, men du skal have et praksisnummer for at starte op som selvstændig dyrlæge.
Fødevarestyrelsen skriver:
”Du skal selv gå ind i dyrlægeregistret VetReg med dit brugernavn og password, og oprette praksis samt knytte dig til praksis.”
Link til Fødevarestyrelsens vejledning: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/
Link til VetReg: https://www.vetreg.dk/
Vælg en selvskabsform
Man skal ned i detaljerne omkring den enkelte virksomhed, for der kan være stor forskel på hvilken selskabsform, der er bedst.
Der kan være forskellige skattefordele og overvejelser, hvis du ønsker, at din kommende virksomhed skal vokse sig større eller måske sælges på et tidspunkt.
Til det har du brug for hjælp af en revisor eller advokat.
Markedsføring er nødvendig
Du skal have en hjemmeside, så shopperne kan finde dig. Dine nye klienter finder oftest vej via Google, men Facebook har også en betydelig effekt.
Nogle nye klienter kan måske også finde dig, hvis du har skrevet i dyrebrevkasser eller i lokal- eller ugeavisen.
Du må ikke tage personlig kontakt til en klient uden at have deres accept. Det gælder både med klassisk adresseret post og med email. Der skal desuden være en nem og direkte måde for modtageren at kunne melde sig fra igen.
Med email-markedsføring vil det typisk være et link eller en forklaring nederst i hver email.
Derudover må du ikke plukke udvalgte klienter fra en tidligere praksis, hvor du har arbejdet. For at undgå anklager om overtrædelse af markedsføringslovens paragraf om erhvervshemmeligheder, bør du sende til alle i et område.
Dyrlægeforeningens etiske kodeks
Mange tror, at dyrlægen har pligt til at føre journal, men det er der faktisk ikke noget krav om. Alle gør det alligevel, og selvom en ejer ikke kan kræve ”agtindsigt”, opfattes det som god kutyme at udlevere en epikrise, hvis klienter spørger efter det.
Det er også god kutyme at udlevere journaloplysninger til en anden kollega, hvis det er nødvendigt, så patienten kan behandles optimalt.
Det etiske kodeks siger ikke noget om, at man skal tage specielle hensyn til ens kommende konkurrenter i området. Vi er i et liberalt erhverv, og man må slå sig ned, hvor man har lyst (hvis altså kommunens servitutter tillader det).
Igen betragtes det som god kutyme at tage kontakt til kommende kollegaer og fortælle, at du slår dig ned.
Du er ikke forpligtet til at holde vagt. Du skal selvfølgelig overholde dit dyrlægeløfte og hjælpe nødlidende dyr, hvis du bliver gjort bekendt med det.
Der er dog skabt presedens i en afgørelse i det tidligere (nu nedlagte) ankenævn om, at hvis du har startet en behandling, skal du som minimum informere klienten om, hvor de kan få fat en alternativ dyrlæge, hvis du har lukket.
Shownoter og links på: sivp.dk/4
Tør du sige: ”Det ved jeg ikke”?
Det er rigtig vigtigt at gøre sig klart hvad man er god til og ikke god til. Han mener at alle patienter, man ikke er tryg ved, skal have tilbudet om at blive henvist.
Søren og hans partnere har in mente at folk skal have tilbudet om det rigtige. Så må det være op til folk selv at sige ”ja” eller ”nej”. De skal i hvert fald bare have tilbudet.
Det gælder om at være fuldstændig ærlig om dine egne og dine kollegaers kompetencer. Så kan det godt være, at klienten ikke vælger at tage imod henvisningen og for eksempel lader en ryghund behandle konservativt.
Det vigtige er blot, at patient og klient skal have budet.
Søren kan også godt huske starten, hvor det er svært at vide, om man er god nok. Man kan på overfladen virke rolig, mens man arbejder hårdt på at finde en løsning.
Søren anbefaler at tage patienten ind og få set på den. Hvis ikke man får hænderne op at lommen, begår man måske nok ikke nogen fejl, men man kommer heller ikke videre.
Man skal så blot stadig være ærlig om sit erhverv og egne kompetencer. Der er ingen, der kan det hele eller er verdensmand. Vi skal løfte os som branche og gøre sig klart, at der er nogle opgaver, vi hver især ikke er gode til at løse.
Leder og selvstændig
Søren har altid haft løst til at være selvstændig, da han blandet andet kommer fra en familiebaggrund med mange selvstændige.
Han vil gerne være med til at skabe og forme firmaet og være en del af beslutningerne. Nu har han mulighed for at ændre på alle de småting, som han ellers ikke tidligere har haft indflydelse på.
Søren fortæller at han havde fokus på de faglige ting inden han startede som partner og ikke havde en større ledelsesmæssig og økonomisk erfaring.
Det betød at han i perioder måtte sætte den faglige udvikling mere på standby for at lære andre ting.
Prioriter din opgaver
Søren fortæller hvor vigtigt der er at prioritere sin tid og sine opgaver fra starten. Han anbefaler at lægge planer fra starten, så man har et fokus på, hvor man vil hen.
Man kan ende med lappeløsninger, hvis ikke man ved, hvor man vil hen og ikke prioriterer de rigtige opgaver.
Søren har som en klar ambition at det skal være sjovt at gå på arbejde. Og har fokus på at gøre arbejdsdagen til en fest – også selvom det kan brænde sammen og én er syg og patienter vælter programmet.
Shownoter og links på: sivp.dk/3
Fire råd om at starte selv
Start ikke uden af have en balast eller noget erfaring, du kan trække på.
Hold hovedet koldt og tro på dig selv. Det hjælper dig ikke at gå i panik, og der kommer ikke nogen og redder dig.
Acceptér at du vil begå fejl. Det gør vi alle, og det kommer vi alle til. (Som en sidenote kan jeg tilføje, at dette website og denne podcast blandt andet har sit udspring i nogle af de fejl, jeg har lavet. Hvis du ikke kender historien, kan du høre den i episode 1).
Du skal gå all in, hvis du vil det her. Det hjælper ikke at starte op og kun køre 3 dage om ugen. Man er nødt til at være der for sine klienter.
Mange erfaringer rigere
Ditte har allerede gjort sig mange erfaringer med livet som selvstændig dyrlæge, og hun kommer med nogle gode råd i løbet af interviewet.
Vi snakker blandt andet om de udfordringer, der kan opstå ved henvisninger til andre dyrlæger i lokalområdet. Hvis nu en klient er skiftet til Ditte fra en anden praksis i området, og klienten så bliver henvist (f.eks. til et røntgenbillede) til sin gamle klinik - hvis klient er det så, og hvem skal have en journal tilsendt?
Fordele ved Dittes praksis
Ditte oplever flere faglige fordele ved sin praksis. Hun kommer hjem og ser dyrene i helt andre rolige og vante omgivelser. Hun kan sammenligne det med de patienter, der besøger hende i klinikken, hvor de opfører sig helt anderledes.
Hun oplever også en fordel i ejers compliance. Ejer selv er også mere rolig, og Ditte ser det hjem, dyret bor i. Hvis nu for eksempel der mest af alt trænger til at blive støvsuget, var det måske ikke en allergiudredning til 5000,-, der var brug for.
Se noter og links på sivp.dk/2
Selvstændig fra dag 1
Mette startede som selvstændig dyrlæge lige efter studiet og overtog en landpraksis og kørte mest til kvæg. Hun er nu skiftet til smådyr og har rykket praksis hjem til privaten.
Mette er anderledes end mange andre dyrlæger, jeg har mødt, og hun har en hverdag, hun kan styre selv.
Vi snakker også om, hvordan man er kollegaer og konkurrenter og samtidig kan være til støtte for hinanden. Og om hvordan man udvikler sig i en travl hverdag.
Ro i sine kvaliteter
Mange af os er bekymrede for, om konkurrencen, priskrige eller for lavt fagligt niveau skal ødelægge os. Det gælder ikke for Mette. Hun ved præcis, hvor hun er, og hvilken værdi hun kan tilbyde sine klienter.
Mette har noget, der ikke kan kopieres, og hun er derfor ikke bange for konkurrencen: Mette er sig selv, og det kan ingen andre være.
Mette ved, hvilken kvalitet hun har. Hun satte sig ned og tænkte over, hvad er det faktisk er, hun kan tilbyde: "Det var mig”, sagde hun. Hun er heller ikke bange for at give noget af sig selv.
Hun er god til at møde folk, hvor de er, og fokuserer på nærheden og det personlige. Hun kan ikke det hele, og det lægger hun ikke skjul på, og det er det, folk vælger hende på.
Gør som Mette
Din hverdag ligner måske ikke Mettes, men lyt med her og bliv inspireret til en anderledes måde at være dyrlæge på, at markedsføre sig selv på og at finde ro i dine kvaliteter på.
Hvis du kender dine styrker og kvaliteter, bliver du umulig at kopiere. Så kan det godt være, at nabopraksis kan tilbyde mere eller noget andet, og at de ligner dig på papiret, men du har altid noget, de andre ikke kan gøre efter: Du er dig!
Se noter og links på sivp.dk/1
Min første større brøler
Kort tid efter at jeg startede som assistent begik jeg en stor brøller. Dem har jeg selvfølgelig nogle stykker af lige som alle andre, men den her kan jeg huske. Den stikker nemlig ud og satte nogle tanker igang.
Jeg havde naturligvis en god baggrund fra studiet og en god træning i at tænke analytisk, men jeg havde ingen anelse om hvor mange specifikke spørgsmål jeg ville blive stillet.
Jeg kunne måske have regnet det ud, hvis jeg havde tænkt over det, men det gik altså først op for mig da jeg stod overfor de første klienter.
Patienten var en yngre fransk bulldog med nogle skallede pletter i hovedet. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle kigge efter, så jeg plukkede nogle hår ud for at se på dem under mikroskop. Øvelsen gik mest af alt ud på at trække tiden lidt, så jeg kunne nå at tænke mig om, men en blind høne finder også korn. Ganske rigtig fandt jeg hårsækmider.
Selvtilfreds gik jeg tilbage til ejeren og glædede mig til at overlevere en præcis diagnose. Det gik også fint og jeg havde sågar et forslag til en behandling. Jeg var dog ikke så godt forberedt på bygen af spørgsmål, der mødte mig: Hvorlænge varer det, er det farligt, er det arveligt, smitter det?
Især det sidste spørgsmål kan jeg huske for jeg mente at kunne huske de vist nok smittede og opførte sig lidt som lopper. Hvis ikke de smitter, hvor skulle de så ellers komme fra? Det gør de ikke. Overhovedet ikke!
Jeg syntes selv at jeg slap nogenlunde fra konsultationen med en vis grad af skuespil, ekstrapolering og gætværk.
Dagen efter faldt der brænde ned. Ejeren havde været hjemme og læse op på emnet og vidste nu mere end jeg gjorde. Chefen måtte holde for og jeg måtte give en uforbeholden undskyldning.
Det holder jeg mig nu heller ikke for god til når jeg har jokket i spinaten, men oplevelsen sved.