Info

Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre

Sunde patienter, tilfredse klienter og et meningsfyldt arbejdsliv I Succes I Veterinær Praksis podcasten får protokoller fra specialister og andre eksperter, inspirerende karrierehistorier fra dyrlæger som dig og vejledning fra andre brancher om stresshåndtering, jobsøgning og markedsføring. Dyrlæge Søren Drimer Pejstrup har i hver episode en ny spændende gæst som enten fortæller sin egen historie, deler sin viden eller deler ud af egne erfaringer.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Succes I Veterinær Praksis Podcast - Sammen om at blive bedre
2023
January


2022
December
November
June
March
February
January


2021
October
August
June
May
April
March
February


2020
December
November
October
September
August
May
April
March


2019
August
July
March
February
January


2018
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
July
June
May
March
February
January


2016
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: Page 3
Mar 15, 2020

Noter og links på: SIVP.dk/119

Balanceret anæstesi er med til at reducere dosis af andre anæstetika, hvilket sænker bivirkningerne, hvori præmedicineringen er en vigtig del af det.

Kathrine er uddannet dyrlæge i 2012 og ansat i anæstesiafdelingen på Universitetshospitalet for Familiedyr. Her underviser hun dyrlægestuderende og udarbejder anæstesiprotokoller for hospitalet. Kathrine gennemgår her de forskellige farmaka i præmedicinering og giver os konkrete forslag til protokoller til forskellige patienttyper.

Aug 17, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/118

Stress, dårligt humør og lav energi rammer mange praktiserende dyrlæger, fordi kroppen reagerer på ydre påvirkninger og bliver kronisk belastet.

Læge, forfatter, foredragsholder og far – Jerk Langer, fortæller her, om hvordan vi kan tage de første skridt mod en antiinflammatorisk livsstil, der kan give os mere overskud i en travl hverdag. Jerk lever af at formidle om sundhed og kost, og han har skabt fænomenet antiinflammatorisk kost, der vil få dig til at præstere bedre, sove ordentligt og blive gladere.

Aug 10, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/117

Hvordan skal vi vurdere de forskellige typer af knoglefrakturer. Det hjælper dyrlæge Damian Strudwick os med i dag. Damian har specialiseret sig i bløddels- og ortopædisk kirurgi, som han udøver gennem sin mobile kirurgiske henvisningsklinik – Den Engelske Dyrlæge. Han gennemgår her forskellige frakturer, og hvordan vi skal håndtere dem akut med røntgen, forbinding og evt. henvisning.

Jul 27, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/116

I 2013 var dyrlæge June Berg medforfatter på en artikel i DVT om ørerensemidler. Den byggede på et litteraturstudie og erfaringsbaseret viden fra anerkendte dermatologer rundt i verden.

I dag refererer man stadig til den. Af den grund har jeg i dag haft June med til en snak om ørerensemidler i praksis. Det er et emne, vi alle står og skal håndtere næsten hver dag, og med større begrænsning på øremidler end tidligere, er ørerens en relevant diskussion.

Mar 30, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/115

Hvilken test skal du bestille? Sammen med Hanne Friis Lund fra IDEXX, finder vi ud af hvor krydset skal sættes på formularen ved mistanke om anaplasmose, borreliose, Giardia og Fransk Hjerteorm.

Hanne er dyrlæge og arbejder nu for IDEXX. Hun fungerer som bindeleddet mellem forskning, kommunikation og praksis. Ingen spørgsmål er dumme eller for banale, siger Hanne, vi skal jonglere med mange ting i praksis, derfor står IDEXX også til rådighed med sparring og fortolkning af tests.

Mar 24, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/114

Lopper, overvægt, gigt eller aflivning, hvordan får vi vores dyreejere til at følge vores anvisning?

Det handler om tillid og klientens motivation, fortæller Dr Andy Roark. Andy er har mange titler heriblandt praktiserende dyrlæge, College professor og foredragsholder. Kommunikationen med dyreejer på de sociale medier og i sin klinik, er et af de emner, som han forelæser om. Derudover har han en hjemmeside, hvor dyrlæger og veterinærsygeplejerske kan dele deres erfaring og tanker fra dagligdagen i klinikken.

Feb 10, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/113

I denne podcast får du en gennemgang af 4 lungemønstre, vi kan finde ved thoraxrøntgen og som kan hjælpe med at diagnosticere og lokalisere forandringerne til alveoler, bronkier eller interstitiet.

Feb 3, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/112

Der er forøget risiko for dødsfald hos dine patienter 3 timer postoperativ. Halvdelen af dødsfald i forbindelse med narkose sker i opvågningen, derfor skal vi være særligt opmærksom på vores patienter, når gassen slukkes. Den amerikanske veterinærsygeplejerske Darci Palmer, der har undervist på et universitetshospital og har speciale i anæstesi og analgesi, fortæller om, hvad vi skal have styr på i opvågningen.

Jan 27, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/111

Dårlige betalere kan komme til at koste din klinik mange penge, hvis de ikke bliver fulgt op på med det samme. Maximilian Frimmer er medejer af virksomheden Likvido. De hjælper små og mellemstore virksomheder i Danmark med at spare tid og automatisere, f.eks. fakturering, udsendelse af påmindelser, rykkere og inkasso. Er du også frustreret over tidskrævende manuel administration – Maximilian giver her tricks til at automatisere hverdagen med nemme flows, der sparer dig tid.

Jan 13, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/109

Pseudomonas har naturlig antibiotikaresistens og gemmer sig i biofilm, derfor er den svær at behandle. Pseudomonas infektioner i øregangen giver grøngul pus og stærk inflammation af øret. Dyrlæge Rikke Nyeman har tidligeret givet tips til behandlingen af otitis externa, og i dag fortæller hun om sin protokol for behandling af Pseudomonas otitis externa.

Jan 6, 2019

Noter og links på: SIVP.dk/108

Du har et personligt brand, uanset om du har arbejdet bevidst med det eller ej. Det er det ”billede”, der eksisterer af dig på f.eks. de sociale medier. Du kan tage kontrol over dit brand og bruge det til din fordel. Dyrlæge Caitlin DeWilde har specialiseret sig i social marketing og branding af dyrlæger. Hun har startet firmaet The Social DVM, der hjælper dyrlæger med at skabe forbindelser til klienter gennem de sociale medier. Caitlin fortæller i dag om, hvad personlig branding er, og hvordan du kan markedsføre dig selv og differentiere dig fra andre dyrlæger.

Dec 30, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/107

Mange faktorer i vandet har stor betydning for akvariefiskenes sundhed. Dårlig vandkvalitet er den største stressfaktor for dem og ofte årsagen til sygdom i akvariet. Størstedelen af akvarierne i Danmark er ferskvandsakvarier, hvor kun 3% er saltvandsakvarier. Det er ofte akvarister med de mere sjældne ferskvandsarter, som afrikanske cichlider eller discusfisk, der kontakter dyrlægen. Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet, hvor han primært arbejder med fisk, men også padder, krybdyr og pattedyr. Han fortæller i dag om, hvordan vi skal håndtere den ”kliniske undersøgelse” af syge fisk. Han kommer ind på vandkvaliteten, fiskesygdomme og behandling.

Dec 23, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/106

Hedder det en ilder eller fritte? Det er faktisk præcis det samme, fortæller Michael Thorsen, men vi kalder dem mest for ildere. Michael er dyrlæge på Strib Dyreklinik, hvor interessen for ildere tilfældigt opstod for mange år siden. Det er sjove væsner med et legesygt sind, der kræver specielle behov. Michael oplever derfor også, at det er dedikerede ejere, der formår at opfylde de behov. Michael fortæller i dag om den kliniske undersøgelse, vaccination og neutralisation af ilderne.

Dec 16, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/105

I denne podcast fortæller Mette om symptomer og behandling af de hyppigste lidelser hos marsvin, herunder tandlidelser, c-vitaminmangel og ektoparasitter som skab, pelsmider og lus.

Du får altså et basalt overblik over, hvad dyrlæger og VSP'er bør vide om marsvin.

Dec 9, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/104

Dyrlæge Annette Fugl Thomsen har specialiseret sig i fugle, og giver i denne podcast et overblik over den kliniske undersøgelse af fugle, samt symptomer og behandling af de mest almindelige fuglelidelser. 

Dec 2, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/103

De kan være udfordrende at holde, fordi de kræver specialiserede miljøer, der er en vigtig del for skildpaddernes trivsel. Derfor bliver det mere et hobbydyr end et kæledyr, forklarer Michelle Kischinovsky. Michelle har tidligere være med i Succes i Veterinær Praksis, derfor er vi glade for, at hun igen vil dele ud af sin store viden inden for eksotiske dyr. I mellemtiden har Michelle medvirket i to bøger om eksotiske dyr, og hun er blevet ansat som dyrlæge i Nordens Ark zoologiske have i Sverige. Vi kommer rundt om den vigtige anamnese, den kliniske undersøgelse og fodring af skildpadderne.

Nov 25, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/102

Slanger har også navler, men ingen ører, fortæller Bo Andersen. Han er exotic dyrlæge ved AniCura Dyrehospital City Syd. Bo har altid selv haft slanger og har valgt at beskæftige sig med disse mærkværdige dyr i sin hverdag. Han forsikrer, at slanger deler nogle af de samme fysiologiske og anatomiske træk, som vi har lært om hos hunde og katte. Bo gennemgår i dag den kliniske undersøgelse, og hvilke forandringer vi skal være opmærksomme på, hvis vi får en slange ind i klinikken.

Nov 18, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/101 Skægagamer, varaner og kamæleoner er nogle af de mest populære øglearter, som vi kan møde i klinikken. Hvor meget ved du om øglers basale behov, og hvilke sygdomme de kan få? Dyrlæge Beth Fledelius, som har specialiseret sig i eksotiske dyr, giver os i dag et overblik over øglers miljøbehov og fodring af øglearter, samt hvilke lidelser der kan opstå ved fejlpasning og fejlfodring. Det er et kæmpe emne, og øglearter har meget forskellige behov, siger Beth, desuden kan deres behov også ændre sig igennem deres livsforløb Beth fortæller, at op til 80% af de øgler, som hun ser i praksis, kommer ind fordi de er blevet fejlpasset eller fejlfodret.

Nov 11, 2018

Få oversigten på sivp.dk/100

 

Er du ny her i podcast, er her et godt lille udvalg at starte med. Her er nemlig de 5 mest populære podcast of all time.

Nov 2, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/99

Hvad er effekten af immunterapi mod atopisk dermatitis, og hvordan udvælger vi hvilke allergener, der skal indgå i “allergivaccinen”. Babette Baddaky Taugbøl giver her et overblik over, hvordan vi anvender immunterapi i praksis. Babette er oprindelig fra Tyskland, men har praktiseret i Norge de sidste 30 år. Hun er dermatologisk specialist og interesserer sig særligt for allergi. Babette arbejder stadig i praksis med sine egne patienter, samt holder hun kurser og har startet hjemmesiden dr.baddaky.dk.

Vi ser mange hudlidelser med kløe i vores klinikker, fortæller Babette, og det er er vigtigt, at vi overvejer allergi som årsag og ikke bare symptombehandler, fordi at 20% af de her patienter vil have allergi som underliggende problem.

Oct 28, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/98

Atopisk dermatitis er en udelukkelsesdiagnose, fortæller Dr. Sue Paterson, som er europæisk specialist i dermatologi (ECVD). Sue har mere en 20 års erfaring i praksis og er forfatter af adskille bøger om hudlidelser hos dyr, samt underviser hun og holder foredrag om emnet. Sue har lige startet ”Virtual Veterinary Dermatologists”, som er en online service for ejer og dyrlæger, hvor de kan søge hjælp og rådgivning til deres patienter. Hun fortæller i dag om autovacciner, kontrol af akutte opblusninger og pyodermier.

Oct 20, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/97

Hvorfor skal du bruge tid på at undgå dyrlægeskræk hos dine patienter? Du gør både dit eget og patientens liv nemmere ved at sætte fokus på dyrlægeskræk i din klinik. Vi er konstant udsat for et tidspres i konsultationen, og det kan være et irritationsmoment, når patienten ikke opfører sig ordentlig, så vi kan komme videre i teksten. Men der er også andre grunde til at bruge lidt ekstra tid på de skrækslagne hunde. Katrine Hammer er hundetræner og veterinærsygeplejerske. Hun har startet hjemmesiden dyrlægeskræk.dk og Facebook siden Dyrlægeskræk, hvor du kan få gode råd og tips til at undgå angste dyr i din klinik. Hun fortæller i dag om 5 gode grunde til at undgå dyrlægeskræk og giver nogle konkrete tips til at forebygge det.

Oct 13, 2018

Noter og links på: SIVP.dk/96

EtCO2, temperatur og blodtryk er de 3 vigtigste parametre til narkose-monitorering, fortæller Stephen Cital. Stephen er RVT (Registered Veterinary Technician) i Californien, USA, hvor han arbejder som anæstesiolog på et dyrehospital. Stephen er efteruddannet i anæstesi, samt underviser han og er konsulent. Derudover er han medadministrator af Facebook gruppen “Veterinary anesthesia nerds”. Grundlæggende er monitorering af anæstesipatienter det samme, også selvom du ikke har dyre monitoreringsmaskiner, siger Stephen.

Oct 6, 2018

Se links og noter på sivp.dk/95

 

Dr Sue Ettinger Canver Vet er en board certified veterinær oncolog og har mange jern i ilden. Hun er speaker på flere internationale conferencer og holder foredrag 2-3 gange hver måned. Der udover bruger hun en del tid på at uddanne ejere på YouTube, Facebook og flere andre platforme. Hun vil gerne vise at cancer ikke kun er ondt, det kan behandles og det ikke nødvendigvis er en dødsdom.

Sep 29, 2018

SIVP.dk/94

Hypotension er meget almindelig at se i klinikken. Det behøver ikke at være livstruende, men når det er, er det godt at kende til en effektiv behandling. Dyrlæge Garret Pachtinger er board-certified specialist i akutmedicin (DACVECC) og praktiserer til dagligt i USA, hvor han har fingeren på pulsen. Han er en meget passioneret underviser og er co-founder af Vetgirlontherun.com, som er et online uddannelsesforum. Garret fortæller om, hvilke kliniske tegn vi skal være opmærksomme på, og hvordan vi hurtigt får rettet op på de hypotensive patienter.

1 « Previous 1 2 3 4 5 6 7 Next » 7