Se noter og links på sivp.dk/16
Hvornår antibiotika kan være en god ide til en hudpatient
Lene bruger systemisk antibiotika til patienter, hvor der er et stort omfang af læsioner, eller når læsionerne sidder steder, hvor det kan være svært at vaske effektivt.
For eksempel kan en anbefaling af shampoovask af en langhårsrace give dårlig complience og dermed manglende effekt af behandlingen.
Ved dybe pyodermier bruger Lene ofte kun topikal antibiotika eventuelt som et blandingsprodukt med steroid, for helt at undgå den systemiske behandling.
Ifølge vores antibiotikavejledning bør vi vælge Clindamycin som førstevalg ved hudbetændelser. Lene gør dog opmærksom på, at hvis en patient har fået antibiotika før, vil op til 30 % have bakterier, der er resistente overfor Clindamycin.
Dernæst kan vi for eksempel vælge 1. generations cefalosporiner som Cefalexin (Cefaseptin Vet, Therios og Tsefalen) og Cefadroxil (Cefa-Cure) (information fra medicintildyr.dk)
Alternativt ville Sulfa-TMP også være udmærket at bruge, men det er pt ikke i handlen som veterinært produkt.
Lene fortæller at efter podning med resistensbestemmelse, kan det vise sig, at selv smalspektret antibiotika som almindelige penicillin kan være effektivt. Og da dette ikke betyder at vi afviger fra kaskedereglen på en ufordelagtig måde, kan det endda forsvares juridisk.
Tilstrækkelig erstatning for antibiotika
Ud fra en resistensmæssig betragtning er det bedst at holde sig helt fra systemisk antibiotika – også selvom man starter smalspektret.
Lene anbefaler en shampoo med klorhexidin til brug enten dagligt eller 3 gange den første uge afhængigt af omfanget af problemerne. Derfra 2 gange om ugen indtil læsionerne er væk.
Som eksempel nævner Lene Hot Spot-patienter: Det er en helt overfladisk hudbetændelse og man diskuterer endda hvor mange bakterier, der er i læsionerne. Der ville klorhexidinshampoo sammen med smertestillende og eventuelt en skærm være en ideel behandling.
Ønsker du at dræbe Malassezia skal klorhexidinen koncentration op på 3 – 4 %, men ønsker du kun at ramme Stafylokokker er almindelige koncentration (0,02-0,05%) tilstrækkeligt.
I podcasten snakker jeg desuden med Lene om at steroidbehandling er kontroversielt til pyodermier. Bekymringen går på om vi undertrykker immunforsvaret nok til at infektionen kan få bedre fat.
En tilstrækkelig antiinflammatorisk effekt kan opnås med andre stoffer.
Udtagelse af prøve til dyrkning
Lene argumenterer for at det vil være en god ide med podning før al systemisk antibiose, men ved også godt, at ejerne nogle gange sætter begrænsninger. Her spiller økonomien ofte en stor rolle.
Som modsvar kan det måske hjælpe med argumenter om ikke at selektere for resistente kulturer og korrekt førstevalg vil give en bedre økonomi på lang sigt.
Hvis hudlæsion er våd, kan prøven tages direkte fra overfladen. Ellers prikker Lene hul på en pustel og får noget materie ud. Lene bruger laboratoriet KU Sund Vet Diagnostik, der både er meget dygtige og har en god service. Samtidig bidrager prøverne til den nationale resistensovervågning.
Den primær årsag bag recidiverende pyodermier
Der er oftest en primær årsag til pyodermier, hvor udredningen starter med en undersøgelse for lopper og andre parasitter. Det kan eventuelt være relevant at starte med en forsøgsbehandling alene på mistanken om parasitter.
Herfra snakker Lene med ejeren om foder og sætter eventuel en Foder Trail op, hvor hunden skal køre på en eliminationsdiet i 2 - 6 måneder.
Hvis den indledende udredning er gjort grundigt nok og hunden ikke reagerer tilfredsstillende på eliminationsdiet vil den med stor sandsynlighed have Atopi.
Herfra kan mængden af hudproblemer holdes nede, men ikke nødvendigvis holdes helt væk. Det vil dog oftest være muligt at kunne tage eventuelle problemer i opløbet inden de udvikler sig til krævende hudinfektioner.