Noter og links på SIVP.dk/57
Anders Sevelsted har arbejdet med online markedsføring i rigtig mange år, og har haft fingrene i mange forskellige aspekter af det. Han interesser sig meget for den psykologiske side af emner, og for hvordan vi reagerer som mennesker. I 2014 fik Anders kontakt til Bigum og Co og begyndte at kombinere "Contest" med de betalte opslag. Øvelsen går ud på at placere det rigtige indhold for de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Vi kan spare penge rigtig mange penge på vores markedsføring, hvis vi kan gøre det rigtigt. 4:30 - MERE Hvem er vores kernekunder Hvad er vores mål Hvem vil vi annoncere for Hvilken følelse vil jeg binde op Boost-knappen er spild af penge Boost-knappen kan være spild af penge, hvis du klikker uden omtanke. Du får en meget ringe rækkevidde, hvis ikke du gør dig lidt forberedelse. Der kan være en god effekt af knappen, men du skal have sat din målretning op på. Step 1: Kend din forretning For at undgå at spilde penge, skal du være helt skarp på hvilke type af forretning, du kan vil annoncere på. Vi snakkede også om det i podcasten om IB POTTER + SEO, og det samme gælder her. Du skal kunne svare på: Hvad vil du gerne tjene penge på? Og hvem vil du gerne sælge til? Når du kender din målgruppe og dit budskab bliver samtidig meget mere præcis i din annoncering og undgår dermed st bruge penge på at nå de forkerte. Anders siger også at det selvfølgelig kræver noget tid. Du kan spare penge, men det kræver en investering i tid. Ved at gøre dine annonce meget specifik orienteret på en enkelte type patient (én art, få racer, ét problem/sygdom), kan du ramme meget mere præcist. Du skal altså kun betale for at nå de 200 mennesker, der er relevant. Når du så skaber rigtig mange annoncer, kommer du måske op i det beløb, du ellers ville have betalt for en “gammeldags” annonce, fortæller Anders. Fordelen her er bare at du rammer dine målgrupper meget mere præcist end du for eksempel ville med en annonce i lokalavisen. Step 2: Definer helt klart hvad du vil have kunden til at købe Anders peger på at en kunde tit ikke vil blive ramt af en annonce lige den dag kunden har brug for en dyrlæge til at håndtere en sygdom. Her finder kunderne os ved enten at søge i Google (LINK) eller spørge vennerne (evt. via Facebook). Derfor giver det ikke altid mening at “sælge klinikken”, forklarer han. Vi skal i stedet tænke over nogle specifikke ydelser eller produkter vi gerne vil sælge. Step 3: Skriv klart hvad du vil have læserne skal gøre Pointen har været nævnt før (LINK), men du skal være helt klar i teksten i dit opslag på hvad du enten tilbyder af værdi (hvad læseren for ud af dit opslag) eller hvad vil have folk skal gøre med dit opslag. Du skal måske have det i den eller første linie. I markedsføringsjargon hedder det et “Call To Action - CTA”, hvis du vil søge Google efter mere om emnet. (EVT links til Sevelsted eller Potter). Det er altså din formulering af præcist hvad du vil have folk til at gøre: “Klik her”, “Kommentér”, “Del” og så videre. Du kan selvfølgelig bruge mindre direkte varianter som “Hvad synes du om…” eller “Kender du en, der….” Hvis du ikke føler noget, køber du ikke noget. Vi handler kun med nogen vi kan lide, siger Anders. Den vigtigste er altså at opbygge en følelse af tryghed. Det kan være tryghed ved dyrlægen eller tryghed i at informationerne er troværdige. Hvad at starte teksten i et Facebookopslag med et spørgsmål som: “Kender du det…” eller, “har du nogensinde…” starter læserens hjerne hurtigt med et svar. Hvad at fortælle historien omkring opslaget, f.eks. ve at vise billeder af en glad hund og en glad ejer, er en god måde at viser følelser på i at opslag. Negative følelser i forbindelse med sygdom og skade kan også være rigtig effektive, fortæller Anders. Facebook kender os bedre end vi kender os selv. Opslag, der klarer sig godt, kan bruges til opslag. Facebooks algoritmer holder øje med læsernes adfærd. Det gælder bl.a. antal af likes, delinger og den tid man bruger på et enkelt oplag. Disse parametre fortæller Facebook hvilke opslag folk kan lide og hvilke der ikke interesserer. Det betyder også at det at booste opslag, der klarer sig dårligt, ikke hjælper meget. Det virker meget bedre (og er billigere) at booste opslag, der allerede klarer sig godt, forklarer Anders. Annoncerne kan også bruges til “lead generering”, hvor man bruger Facebook til at samle e-mails ind til nyhedsbrevet. En vigtig pointe her er at Facebooks algoritmer meget nøje vælger vores læsere ud. Vælger du at køre en annonce for at få flere likes på et opslag, vil Facebook præsentere din annonce for mennesker, der normalt klikker Synes godt om-knappen. Kører du en annonce for at få tilmeldinger til dit nyhedsbrev, vælger Facebook de brugere ud, der tidligere har gjort det. Næste skridt: Installer en Facebook-pixel Det lyder teknisk, men tager kun 5-10 at gøre. Du skal bruge en lille kodestump, som du får fra Facebook. Den skal kopieres ind på din hjemmeside og den kan din udvikler hjælpe dig med. Hvis ikke de kan, skal du have en ny udvikler. For udviklere er det så basalt som det er for os at klippe klør. Her kan du se at det virkelige kun tager nogle få minutter: https://www.youtube.com/watch?v=gQWfNB1EV7Y Den samler data om dine læsere på din hjemmesider og når du har den på plads, kan du målrette dine annoncer til dem, der har besøgt hjemmesiden. Du kan også målrette imod mennesker, der har set dine videoer på Facebook eller har engareret sig på den ene eller anden måde. Når du har sat disse målgrupper op, kan du trygt bruge boost knappen, for så skal du blot vælge hvilken gruppe du vil ramme.