Shownoter og links på: sivp.dk/4

Tør du sige: ”Det ved jeg ikke”?

Det er rigtig vigtigt at gøre sig klart hvad man er god til og ikke god til. Han mener at alle patienter, man ikke er tryg ved, skal have tilbudet om at blive henvist.

Søren og hans partnere har in mente at folk skal have tilbudet om det rigtige. Så må det være op til folk selv at sige ”ja” eller ”nej”. De skal i hvert fald bare have tilbudet.

Det gælder om at være fuldstændig ærlig om dine egne og dine kollegaers kompetencer. Så kan det godt være, at klienten ikke vælger at tage imod henvisningen og for eksempel lader en ryghund behandle konservativt.

Det vigtige er blot, at patient og klient skal have budet.

Søren kan også godt huske starten, hvor det er svært at vide, om man er god nok. Man kan på overfladen virke rolig, mens man arbejder hårdt på at finde en løsning.

Søren anbefaler at tage patienten ind og få set på den. Hvis ikke man får hænderne op at lommen, begår man måske nok ikke nogen fejl, men man kommer heller ikke videre.

Man skal så blot stadig være ærlig om sit erhverv og egne kompetencer. Der er ingen, der kan det hele eller er verdensmand. Vi skal løfte os som branche og gøre sig klart, at der er nogle opgaver, vi hver især ikke er gode til at løse.

Leder og selvstændig

Søren har altid haft løst til at være selvstændig, da han blandet andet kommer fra en familiebaggrund med mange selvstændige.

Han vil gerne være med til at skabe og forme firmaet og være en del af beslutningerne. Nu har han mulighed for at ændre på alle de småting, som han ellers ikke tidligere har haft indflydelse på.

Søren fortæller at han havde fokus på de faglige ting inden han startede som partner og ikke havde en større ledelsesmæssig og økonomisk erfaring.

Det betød at han i perioder måtte sætte den faglige udvikling mere på standby for at lære andre ting.

Prioriter din opgaver

Søren fortæller hvor vigtigt der er at prioritere sin tid og sine opgaver fra starten. Han anbefaler at lægge planer fra starten, så man har et fokus på, hvor man vil hen.

Man kan ende med lappeløsninger, hvis ikke man ved, hvor man vil hen og ikke prioriterer de rigtige opgaver.

Søren har som en klar ambition at det skal være sjovt at gå på arbejde. Og har fokus på at gøre arbejdsdagen til en fest – også selvom det kan brænde sammen og én er syg og patienter vælter programmet.

Shownoter og links på: sivp.dk/3

Fire råd om at starte selv

Start ikke uden af have en balast eller noget erfaring, du kan trække på.
 
Hold hovedet koldt og tro på dig selv. Det hjælper dig ikke at gå i panik, og der kommer ikke nogen og redder dig.
 
Acceptér at du vil begå fejl. Det gør vi alle, og det kommer vi alle til. (Som en sidenote kan jeg tilføje, at dette website og denne podcast blandt andet har sit udspring i nogle af de fejl, jeg har lavet. Hvis du ikke kender historien, kan du høre den i episode 1).
 
Du skal gå all in, hvis du vil det her. Det hjælper ikke at starte op og kun køre 3 dage om ugen. Man er nødt til at være der for sine klienter.
Mange erfaringer rigere

Ditte har allerede gjort sig mange erfaringer med livet som selvstændig dyrlæge, og hun kommer med nogle gode råd i løbet af interviewet.

Vi snakker blandt andet om de udfordringer, der kan opstå ved henvisninger til andre dyrlæger i lokalområdet. Hvis nu en klient er skiftet til Ditte fra en anden praksis i området, og klienten så bliver henvist (f.eks. til et røntgenbillede) til sin gamle klinik - hvis klient er det så, og hvem skal have en journal tilsendt?

Fordele ved Dittes praksis

Ditte oplever flere faglige fordele ved sin praksis. Hun kommer hjem og ser dyrene i helt andre rolige og vante omgivelser. Hun kan sammenligne det med de patienter, der besøger hende i klinikken, hvor de opfører sig helt anderledes.

Hun oplever også en fordel i ejers compliance. Ejer selv er også mere rolig, og Ditte ser det hjem, dyret bor i. Hvis nu for eksempel der mest af alt trænger til at blive støvsuget, var det måske ikke en allergiudredning til 5000,-, der var brug for.

Se noter og links på sivp.dk/2

Selvstændig fra dag 1
Mette startede som selvstændig dyrlæge lige efter studiet og overtog en landpraksis og kørte mest til kvæg. Hun er nu skiftet til smådyr og har rykket praksis hjem til privaten.
Mette er anderledes end mange andre dyrlæger, jeg har mødt, og hun har en hverdag, hun kan styre selv.
Vi snakker også om, hvordan man er kollegaer og konkurrenter og samtidig kan være til støtte for hinanden. Og om hvordan man udvikler sig i en travl hverdag.

Ro i sine kvaliteter
Mange af os er bekymrede for, om konkurrencen, priskrige eller for lavt fagligt niveau skal ødelægge os. Det gælder ikke for Mette. Hun ved præcis, hvor hun er, og hvilken værdi hun kan tilbyde sine klienter.
Mette har noget, der ikke kan kopieres, og hun er derfor ikke bange for konkurrencen: Mette er sig selv, og det kan ingen andre være.
Mette ved, hvilken kvalitet hun har. Hun satte sig ned og tænkte over, hvad er det faktisk er, hun kan tilbyde: "Det var mig”, sagde hun. Hun er heller ikke bange for at give noget af sig selv.
Hun er god til at møde folk, hvor de er, og fokuserer på nærheden og det personlige. Hun kan ikke det hele, og det lægger hun ikke skjul på, og det er det, folk vælger hende på.

Gør som Mette
Din hverdag ligner måske ikke Mettes, men lyt med her og bliv inspireret til en anderledes måde at være dyrlæge på, at markedsføre sig selv på og at finde ro i dine kvaliteter på.
Hvis du kender dine styrker og kvaliteter, bliver du umulig at kopiere. Så kan det godt være, at nabopraksis kan tilbyde mere eller noget andet, og at de ligner dig på papiret, men du har altid noget, de andre ikke kan gøre efter: Du er dig!

Se noter og links på sivp.dk/1

Min første større brøler
Kort tid efter at jeg startede som assistent begik jeg en stor brøller. Dem har jeg selvfølgelig nogle stykker af lige som alle andre, men den her kan jeg huske. Den stikker nemlig ud og satte nogle tanker igang.
Jeg havde naturligvis en god baggrund fra studiet og en god træning i at tænke analytisk, men jeg havde ingen anelse om hvor mange specifikke spørgsmål jeg ville blive stillet.
Jeg kunne måske have regnet det ud, hvis jeg havde tænkt over det, men det gik altså først op for mig da jeg stod overfor de første klienter.
Patienten var en yngre fransk bulldog med nogle skallede pletter i hovedet. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle kigge efter, så jeg plukkede nogle hår ud for at se på dem under mikroskop. Øvelsen gik mest af alt ud på at trække tiden lidt, så jeg kunne nå at tænke mig om, men en blind høne finder også korn. Ganske rigtig fandt jeg hårsækmider.
Selvtilfreds gik jeg tilbage til ejeren og glædede mig til at overlevere en præcis diagnose. Det gik også fint og jeg havde sågar et forslag til en behandling. Jeg var dog ikke så godt forberedt på bygen af spørgsmål, der mødte mig: Hvorlænge varer det, er det farligt, er det arveligt, smitter det?
Især det sidste spørgsmål kan jeg huske for jeg mente at kunne huske de vist nok smittede og opførte sig lidt som lopper. Hvis ikke de smitter, hvor skulle de så ellers komme fra? Det gør de ikke. Overhovedet ikke!
Jeg syntes selv at jeg slap nogenlunde fra konsultationen med en vis grad af skuespil, ekstrapolering og gætværk.
Dagen efter faldt der brænde ned. Ejeren havde været hjemme og læse op på emnet og vidste nu mere end jeg gjorde. Chefen måtte holde for og jeg måtte give en uforbeholden undskyldning.
Det holder jeg mig nu heller ikke for god til når jeg har jokket i spinaten, men oplevelsen sved.